Overmennesket er det mest perfekte menneske af den aristokratiske (ikke demokratiske) type. Det er en type menneske, som samler alle de andre typer i én stærkere type.
Det er samtidigt det smukkeste, heldigste, rigeste, stærkeste og øverste menneske.
Som Nietzsche skriver det: det rigeste og mest misundelsesværdige menneske, men også det ensomste menneske.
Vores mål, med menneskeheden, kan kun være at skabe dette højeste (og største) menneske.
Vi må kontinuerligt forsøge at skabe dette højeste og mest ønskelige og perfekte menneske.
Vi skal avle og leve i Overmenneskets tegn og efter dets filosofi.
Overmennesket er:
Han har hele tiden behov for massernes opposition — for afstanden til og forskellen fra masserne.
Han lever hele tiden af massernes modstand.
Han lever på Mennesket, over Mennesket. Det er simpelthen hans måde at være til på.
Jeg prøver på at leve som Overmennesket ville leve — i hvert fald for at fortælle om det, fortælle om den store middag og Overmenneskets komme og den evige genkomst.
For Overmennesket er frugten af samfundet, er det selvstændige menneske eksemplificeret i en person, som lever over mennesket og på mennesket.
Hele tiden at leve over og på mennesket, dette er Overmenneskets moral og vilje. Følelsen af afstand til det almindelige menneske.
På den måde prøver jeg også langsomt at finde ud af hvad Overmennesket ville gøre og hvordan det ville leve, og sprede denne visdom til verden.