Min dagbog

1.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 16:01.

Dette er starten på min dagbog og mit første opslag.
Jeg sidder på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg og har været her siden april.
Jeg har tidligere været meget i almenpsykiatrien, men var, på eget initiativ, kan man sige, nødt til at blive flyttet ambulant fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og i den ombæring blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling også. I den forbindelse var jeg også nødt til at lave (fornyet) kriminalitet for at blive flyttet ambulant og blive indlagt i retspsykiatrien.

Jeg betragter mig selv som værende færdig med almenpsykiatrien, hvorfor resten af min tid i psykiatrien skal foregå i retspsykiatrien.

Jeg sidder her og laver min hjemmeside, som du er inde på nu, her på retspsykiatrisk afdeling, fordi jeg ikke har så meget andet at lave og gerne vil kommunikere til omverdenen.
Jeg foretrækker bestemt ikke at skrive bøger eller lignende, hvorfor jeg gerne vil bruge hjemmesiden som kommunikationsmedie. Jeg håber at de tre hjemmesider, som jeg har, kan vare ved ikke bare resten af mit eget liv, men i resten af samfundets levetid, da jeg ser dette som min primære kommunikationsplatform til samfundet.
Jeg vil lægge tekst ud her løbende, som jeg skriver det, og så kan man læse og søge i det, som man vil.

2.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 18:00.

Vi er nødt til at skabe Overmennesket, mennesket, der lever over mennesket som sådan; endda over samfundet. Det kan kun være vores mål med samfundet i det hele taget; at skabe dette menneske over mennesket. Overmennesket er en aristokrat "af Guds nåde", som ikke viger for hverken menneske eller gud.
Han går helt sine egne veje, er helt sig selv, lever som sig selv og vil kun være sig selv. Han er målet med hele Jorden (for mennesker) og den, som vi kan sætte vores lid til i sidste ende.

3.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 20:25.

Jeg føler mig alene, og jeg keder mig.
Keder mig noget så bravt.

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg sidder her på retspsykiatrisk afdeling og prøver at tjene penge, vinde penge på Oddset/betting til måske på et tidspunkt at kunne flytte til noget andet, jeg vil gerne flytte til København, jeg vil gerne have et liv og skabe et liv i København.
Så jeg sidder sådan set bare her og taler med mig selv og måske fremtiden. Hvilket er fint nok for mig; det er sådan, jeg ønsker det. Mit mål: at være klar i tanke og på skrift.

At fortælle verden om de nye håb, som jeg rummer, og den aristokratiske klasse, som jeg prøver at være.

4.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 21:05.

At være ensom, er nok bare min skæbne; men jeg prøver på langsomt at skabe det liv, som vil give mening for mig. Langsomt, at skabe et liv, det liv, som i sidste ende giver mening for mig.

Men det er jo ikke så nemt, det er slet ikke nemt.

5.
lørdag d. 5. oktober 2024, kl. 20:21.

— TRANGEN TIL AT LAVE KRIMINALITET.

Hos sådan et menneske som mig er der en iboende trang til at lave kriminalitet for at hævde sig, når de lovlydige midler ikke slår til. Dvs., at jeg grundlæggende er et stærkt menneske, som har behov for en stærk position i samfundet; én i otium, med fred og ro og overskud, hvor jeg kan tænke og skrive. Sådan er det jo bare.

Men virkeligheden i det er også bare at der hos mig netop findes det, som gør at jeg kan komme uden om og ud over denne trang til kriminalitet. Fordi jeg er, som Nietzsche foreskriver det, "stærkere end samfundet". Jeg lader mig ikke gå på af samfundets moral og værdinormer — jeg forstår samfundets position og derfor også hvilke træk, som jeg selv skal lave i forhold til samfundet, og hvornår.
Derfor er min position en position, der er langsommelig, men som lige så stille gør at jeg kan arbejde mig ind i den position, som jeg ønsker i samfundet og "udrette" det, jeg skal udrette. — Som i høj grad bare er at tænke og skrive.

6.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 12:27.

Jeg forsøger at flytte til København, når alt er klar; jeg deler mit liv op i 2. halvdele, og jeg vil gerne leve anden halvdel i København, mens jeg har levet og lever første halvdel i Aalborg. Jeg kan ikke se mig bruge så forfærdeligt meget tid i Aalborg mere uden for retspsykiatrisk afdeling, imens jeg sagtens kan se mig bruge resten af mit liv i København.
Derfor er det bestemt min ambition at flytte til København, når jeg engang er færdig med retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.

7.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 17:15.

Hvad der betyder noget, er, at samfundet som helhed, som fællesskab, som værdi for den enkelte og for helheden får den renæssance og revolution, der skal til for at tage det til det næste niveau.
Vi skal ikke bare leve for os selv hver især, vi er nødt til at leve for hele samfundet, for hele verden, for den næste og for os selv.
Vi indgår i en samfundssymbiose, som i sidste ende har til formål at skabe det største menneske bygget op af de mindste mennesker.

Vi kan ikke kun leve for os selv og udøve navlepilleri, vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi hver især indgår bedst i samfundet og eksisterer som det bedste (Over-) menneske, som vi hver især kan være.

8.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 09:20.

Jeg er nu på et punkt, hvor jeg er nødt til at kæmpe imod alle indskrænkninger af min frihed i Psykiatrien, som jeg kan klage over. Jeg vil, så vidt jeg får mulighed for det, også tale imod en behandlingsdom eller forlængelse af min nuværende i retten, da der grundlæggende er noget galt med at give en behandlingsdom til en rask mand.
Derfor også klage over tvangsmedicinering indtil jeg er ude af det her system igen.
Sådan er det bare, men det gode for mig er at jeg bygger på mit liv imens, altså at jeg, imens jeg forsøger at komme ud af psykiatrien (altså retspsykiatrien) igen, bygger på i mit liv i øvrigt og forbereder tingene så godt, som jeg kan til at jeg skal ud og leve et (psykisk) rask og lovlydigt liv udenfor.

9.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 17:37.

Jeg kan ikke se nogen andre meninger med det etablerede samfund, med menneskeheden og civilisationen på det punkt, som den er kommet til nu, end Overmennesket og Overmenneskets liv. Det er vitterligt den eneste mening, der overhovedet kan være med tingene, med det hele, som det er.
At Overmennesket i sig selv har en værdi, er meningen med Jorden — det må vi stå fast på, fordi det er først her, at mennesket bliver "perfekt" eller kommer ud af sin egen, lille spændetrøje, dvs. bryder med sine grænser.

10.
torsdag d. 10. oktober 2024, kl. 05:20.

Jeg sidder her kl. 05.21 om morgenen, eller natten om man vil.
Jeg keder mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg er jo nødt til bare at holde ud. Nødt til bare at tage det stille og roligt.
Se, hvad tiden bringer, se, hvad der sker. :).

Sådan er det jo bare, det er fint nok, det er godt nok. Det er godt nok, det hele.
Så det går nok, sådan er det.

Jeg er glad for de sange, jeg har på min favoritliste på Spotify.
Det er nogle gode sange; jeg hører listen nu, fra et sted nær starten. Eller måske lidt længere nede end starten. Den er meget lang, så jeg hører selvfølgelig ikke det hele, bare lidt af den.
Så kører den selv i sangvalget, spiller bare nogle gode sange, som jeg kan godt lide eller tidligere har kunnet lide.

Det er meget rart, det er dejligt. Det er meget dejligt, passer rigtigt godt til en vågen nat som denne.
Det er meget rart. Det handler jo om at have det godt, have det rart.

Jeg glæder mig til jul; jeg vil håbe at jeg får lov til at være sammen med min søster og hendes børn (mine nevøer) juleaften, det ville være rigtigt rart. Men det kommer lidt an på samarbejdet med afdelingen.

Nu vil de også tvangsmedicinere mig. Muligvis da. Med deres skrappeste middel, nærmest.
Dét synes jeg ikke er rimeligt. Men det er jo bare fordi de er lidt dumme. Måske. Eller i hvert fald måske ikke rigtigt har forstået, hvor klog jeg er.
Men sådan er det, det går nok. HELDIGVIS HAR JEG LARS SEIER. Og Michael, min "bror" (af ånd), som døde på S6. DE FORSTÅR/FORSTOD MIG. De er/var rige, velskabte og kloge nok til dét.
Til at forstå hvilke dilemmaer jeg i sociale sammenhænge står i. Hvilke omstændigheder, der er hele omdrejningspunktet i den gordiske knude, som jeg hele tiden skal overveje, hvad der er op og ned i.
Man kan jo godt sige, at jeg bare prøver på at redde mig selv, det er klart.
Jeg prøver på at klare mig, fuldstændigt ligesom alle andre.

Men det er ikke nemt, det er ikke nemt.
Man må jo gøre hvad man kan, sådan er det jo.
Og det gør jeg også. Altså gør, hvad jeg kan. Jeg er så glad for at jeg har musik i høretelefonerne, det havde været helt umuligt at komme igennem natten ellers, det må jeg sige.
Så, jeg er glad for den lille lykke, man har; glad for at man flyder lidt ovenpå, har lidt lykke i livet; sådan er det jo bare.

Men jeg ved ikke hvad der sker herfra, jeg ved ikke hvad der er frem (eller tilbage) herfra — vi ser bare, hvad der sker, andet kan vi ikke gøre. Sådan er det jo bare.
Men jeg er lidt ensom, det er jeg. Er faktisk meget ensom, sådan er det bare.
Helt uhyggelig ensom, helt, fuldstændigt grusomt ensom. Eller, som Nietzsche siger det: "omringet af ensomhed".
Men sådan er det jo bare, sådan er det jo bare.

Men, ja. Slut, prut, og farvel for i aften (eller morgen). Ikke mere nu.
Nu venter vi og ser, hvad lægerne kommer med.

11.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 11:06.

Jeg bliver snart tvangsmedicineret. Sådan er det bare. Det er heller ikke særligt afgørende.

Det handler om langsomt at fortælle om menneskets skæbne. At fortælle historien om menneskets fortid, nutid og sandsynlige fremtid.

Langsomt at delagtiggøre verden i de betingelser, som gælder for mennesket på lang sigt.
— Og om hvordan vi er nødt til at undgå katastrofen — nemlig at mennesket skulle degenerere (yderligere).

Derfor er vi nødt til at gøre politisk modstand imod denne degenerering.

Det gør vi først og fremmest ved at vise verden og fortælle om en anden mennesketype, om et andet form for menneske. Om et menneske, der kan være meningen med menneskeheden som sådan. Og et menneske, som vi kan bygge ovenpå det eksisterende menneske.

12.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 15:05.

Jeg keder mig meget, rigtigt meget.
Just very bored.

13.
onsdag d. 16. oktober 2024, kl. 12:51.

Det er nogle helt andre mennesker end dem, som jeg på tiden omgiver mig med, som jeg søger at være sammen med i den endelige slutstilling.
Kvinder og politik er det, jeg godt kan lide.
Jeg elsker smukke kvinder, dem føler jeg mig fælles med. Men enhver mand elsker vel smukke kvinder i en eller anden forstand.

Jeg føler ikke at jeg er en del af samfundet, hvis jeg ikke engagerer mig i politik, og hvis jeg ikke er en del af den politiske dagsorden.
Men det er jo ikke smålighedens politik.

Det er den store politik, storpolitikken.
Den lange vilje, den store spændvidde, de langsigtede mål.
— At skabe verden på ny. Genopfinde verden; genfortolke verden.
— At skabe den verden, som skal til for vi har den nye verden og en ny verdensorden på sigt.

14.
fredag d. 18. oktober 2024, kl. 00:52.

— Jeg elsker smukke kvinder; også måske bare kvinder i det hele taget. Jeg kan slet ikke leve uden smukke kvinder; de er mit livs næring.
De er den nektar, jeg som en lille honningbi kan suge op fra livets blomst, som gør at jeg overhovedet kan holde ud at være til. Overhovedet kan eksistere; overhovedet kan have og føle og være til i et liv.
— De smukke kvinder er mit ét og alt. De er så absolut nødvendige for at jeg overhovedet kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling. — Der skal så meget til for at jeg kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling i forhold til hvor jeg er nu i mit liv "ude i samfundet" (selvom jeg stadig er indlagt).
Der skal så meget til, bolig, sociale relationer, penge, kendthed, kvinder, politik; så meget skal der til.

— Ikke nødvendigvis at det er en dårlig ting.
Men bare at jeg er en dyr herre. Det er som Nietzsche beskriver tænkeren; på én og samme tid både den billigste og dyreste form for eksistens blandt mennesker.

15.
mandag d. 21. oktober 2024, kl. 23:27.

Det hele handler jo om den relation, man har til samfundet; hvordan man placerer sig i forhold til samfundet og relaterer til det og det til én.
Fordi vi lever jo allesammen i et samfund, og jeg ønsker ikke at leve uden for samfundet (mere).
Så spørgsmålet for mig er jo selvfølgelig også, hvordan jeg indgår i samfundet. — Det er et spørgsmål om hvordan jeg kan indgå i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling.
Fordi jeg vil jo gerne indgå i samfundet bagefter også; men det kan jeg måske kun som Cæsar. Fordi min position i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling kan jo kun være den, som er den retmæssige position, hvis jeg skal være rask og lovlydig.
— Jeg kan jo ikke gå rask og lovlydig ud af retspsykiatrisk afdeling og så ikke være Cæsar.
I det hele taget kan jeg ikke være for ensom og alene; ikke kede mig for meget. — Jeg har jo behov for krig og kærlighed, også når jeg er udskrevet.
Det kan jo godt tage lang tid det her. Men jeg kan jo kun gøre fornuftig handling hen imod det her.

Så man kan jo kun prøve at vente lidt og holde ud, som man kan.

16.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 02:21.

Som geni, som jeg er, prøver man febrilsk på at komme ud af det fængsel, man er fanget i — man prøver i alle retninger på at komme ud af det. Det gør jeg også — og jeg skal da nok komme ud af det på et tidspunkt.

Men vi lærer lige så stille. Og finder en vej. Til fremtiden.

17.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 20:01.

Jeg lider på et meget eksistentielt plan. Det handler om at finde kone, hus, bil, børn. Politik. Beskæftigelse. Kvinder. Folketinget. Betting.

18.
tirsdag d. 29. oktober 2024, kl. 01:39.

— Nå, jeg får sandsynligvis en anbringelsesdom.
Det giver mig noget tid til at bygge mit liv op.
Fordi det er jo sådan set det eneste, der gør at jeg på bedste vis kan holde ud at være til ude i samfundet resten af mit liv, når jeg engang skal være ude i samfundet igen.
Det er jo at jeg har et liv, nogle forhold, som gør at jeg kan holde ud til at være udenfor, altså i samfundet, udskrevet, og at jeg så har et liv, nogle relationer, noget at lave, nogen at være "sammen" med.

Fordi jeg gider ikke bare at sidde alene, det kan jeg ikke holde ud, det ville være forfærdeligt — at ikke have noget at lave, ikke have nogen at være sammen med.
Så når jeg ligesom har et sted at sidde udenfor retspsykiatrisk afdeling, at være i, og det skal jo så helst være i København, jamen, så kan jeg også begynde at se hen imod en frihed udenfor retspsykiatrisk afdeling, men der går måske 5 år eller 10 år, jeg ved det ikke.
Der kan i hvert fald under alle omstændigheder godt gå meget lang tid.
Men jeg går ikke tilbage i mit liv. Det vil jeg ikke. Jeg går kun frem så vidt muligt.
Uanset hvor lang tid det tager, eller hvor vanskeligt det er.

Men jeg står jo så foran nogle skridt her på retspsykiatrisk afdeling, som godt kan komme til at tage lang tid — fordi hvis friheden, det at være udenfor, på udgang eller som udskrevet, skal betyde noget for mig, så kræver det at det giver mening — at jeg har forhold, hvor det giver mening.

19.
tirsdag d. 31. oktober 2024, kl. 20:56.

Mit problem politisk er at jeg føler at det hele (cirka da) burde ødelægges!
— Jeg mener at tingene burde ødelægges. Der er så meget politisk, der burde destrueres! Vi burde nærmest starte "forfra" med nogle ting; begynde på ny; lave om.

20.
søndag d. 3. november 2024, kl. 21:14.

Det politiske mål: at forene verden i et mål over mennesket som sådan. — At vi kommer frem til at der er noget højere end "det almindelige menneske"; at vi sætter som vores mål det mest perfekte menneske, Overmennesket.

— At vi finder ud af at verdens mening og målet med verden netop er dette: at skabe det mest perfekte menneske, at skabe mennesket over mennesket, "en ny art", en højere art i al fald; at vi får som mål at skabe dette nye menneske, denne gud på jord, Overmennesket.

21.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 01:01.

— Nå, jeg havde noget hovedpine og kvalme fra at spille computer pga. mine dårlige øjne. Jeg kan ikke spille så meget computer så.

Men det gør mig bare klarere om at mit primære mål med at sidde herinde, udover at "blive rask", er at flytte til København. Det er først, når jeg har en tilværelse i København, at jeg synes, at jeg helt kan sige mig fri fra retspsykiatrisk afdeling, om så det ville være i Aalborg eller København.
Det er bestemt mit mål at være i København det meste af tiden, når jeg er udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling — at have en politisk tilværelse i København, fyldt med samværet med kvinder. Eller, som jeg siger det: omringet af politik og kvinder i København.

22.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 14:15.

— Som Nietzsche skriver det: geniet bruger sine "prisoners wits" til at slippe ud af det fængsel, som han er fanget i. — Han bruger hver eneste lille fordel, som han kan komme i nærheden af, på den mest beregnede og udtømmelige måde.
Alt, hvad der kan få ham ud af fængslet — jeg mener: alt, hvad der kan få mig ud af mit fængsel her på retspsykiatrisk afdeling.

23.
mandag d. 11. november 2024, kl. 00:42.

Det tager jo noget tid med livet, også. Det tager noget tid, det hele. — Men jeg prøver jo hver dag at finde ud af, hvad jeg kan gøre for tingene, for at forbedre tingene, og komme mere hen i en position, som jeg ønsker.

24.
mandag d. 11. november 2024, kl. 02:06.

— Ting, jeg ønsker, og jeg har behov for, for at være udskrevet og kunne holde det ud:

• En passende bolig i København
• At jeg har nogle kvindelige relationer, allerhelst en kæreste
• At jeg har nogle penge, at jeg har en vis indtægt fra betting
• Den politiske magt, som jeg skal have som "politiker"
• At jeg er færdigbehandlet på retspsykiatrisk afdeling, at min sag udelukkende resterer i retspsykiatrisk ambulatorium

Men jeg prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.
Prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.

Prøver på at finde løsninger på tingene, at komme derhen i mit liv, hvor jeg skal hen for først og fremmest at blive udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling. Det er da mit første mål herinde.

Det er da det første, jeg vil. Få mit liv derhen i en tilstand, hvor jeg kan blive udskrevet, hvor jeg er klar til at blive udskrevet, men det kræver selvfølgelig at jeg er et lidt andet sted i mit liv, end jeg er nu.
— Men jeg prøver at arbejde mig derhen.

25.
mandag d. 11. november 2024, kl. 0?:??.

Jeg er lige kommet på en tanke nu, nemlig at ret beset føler jeg at måske 90% af befolkningen, og det ville være verden over, burde udryddes, altså deres gensammensætning fjernes fra Jorden. — Det, som jeg ønsker, kræver en hel ny art, en hel ny måde at opleve og forstå verden på. Der er ikke tale om en ny art i den forstand at arten ikke vil være homo sapiens. Der er stadig tale om homo sapiens, men blot en udvælgelse af mennesker, de bedste mennesker, de bedste gener og opvækstforhold.

Det er sådan set dét, som jeg mener er problemet, men også løsningen. — At vi kan og skal skabe en ny art; at vi er nødt til at skabe en over-art ovenpå mennesket, ovenpå demokratiet. Dog; denne art vil ikke være så afhængig af pøblen på den måde, den vil ikke kræve pøblens opbakning på den måde — heller ikke vil den være voldshersker, ikke igennem vold vil den herske.
En ny adel; den nye adel, som Nietzsche påkalder sig; den vil jeg være iblandt. — At skabe dét, at være dét. Sådan er det jo bare.

Det er meget vigtigt for mig at jeg vinder penge på betting over (lang) tid, sådan at jeg kan flytte til København. Fordi det er meget vigtigt for mig at flytte til København med tiden, i hvert fald når jeg er udskrevet. Jeg har svært ved at se et liv for mig selv, hvor jeg er udskrevet i Aalborg. Men det tager lang tid.
Det tager naturligvis lang tid at komme derhen, hvor jeg gerne vil hen i mit liv. Og indtil da, så holder vi bare ud. Hold ud, hold ud, hold ud — de eneste tre regler, som Jacob Haugaard har for sig selv og sine børn.

Som Nietzsche skriver, så skal vores nye adel være fastslået ved, hvor vi vil hen, ikke, hvor vi kom fra. Vores fjerneste børns land kæmper vi for.
Vi ønsker kun at leve i, hvad der er nobelt og ædelt. Vi er for fine og eksalteret til noget andet.

Derfor lever vi også altid i vores eget og vores børns og deres børns land. — At leve i denne ædelhed, det er vores mål og naturlige instinkt.

26.
tirsdag d. 12. november 2024, kl. 23:59.

Nå, nu bliver jeg tvangsmedicineret med clozapin. Det er lidt skrappe sager, kan jeg forstå, men mon ikke det går.

Det er bare meget vigtigt for mig at jeg har penge til at bosætte mig ordentligt i København, når jeg engang er færdig med at være indlagt på retspsykiatrisk afdeling.

Såfremt jeg overlever retspsykiatrisk afdeling (og forhåbentligt i nogenlunde tilstand), så vil jeg meget, meget gerne kunne sidde (altså være udskrevet og bo) i København resten af mine dage.

Jeg har arbejdet mig igennem de almenpsykiatriske afdelinger, og så var jeg nødt til at lave kriminalitet én sidste gang (forhåbenligt da) for at få min sag flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling.
Det er dog derefter bestemt ikke min intention at skulle være nødt til at lave mere kriminalitet, og det regner jeg da bestemt heller ikke med at jeg er nødt til. Såfremt retspsykiatrien ligesom lever op til deres behandlingsmæssige ansvar, så vil det ikke være nødvendigt for mig at lave mere kriminalitet, og jeg ønsker heller ikke at få mere kriminalitet på mit CV, hverken på den ene eller anden måde.
Så den kriminalitet, som jeg har lavet indtil videre, skulle gerne være dét og så ikke mere.

27.
onsdag d. 13. november 2024, kl. 00:21.

Den heldigste sjæl. Den glade sjæl. Som Nietzsche skriver, så "flyver min sjæl rundt som olie over brunt hav", jeg holder mig altid oppe trods modgang og grund til det modsatte. Det gør mig til den glade én.

Der er en anden patient, ham, jeg kommer bedst ud af det med, som, da jeg ikke var skærmet helt (eller delvist), altid sagde til mig, "du er heldig, du er en heldig én. Du er meget heldig." Og det er også rigtigt nok. Jeg er meget heldig, og det er jeg da meget glad for.
Jeg har jo arvet så ubegribeligt meget, så uendeligt meget. Så meget har jeg arvet at jeg ikke rigtigt har nogen grund til at klage over noget, men har forpligtelse til at bevare modet og håbet på trods af alting og til at gøre verden til et bedre sted i sidste ende.

Jeg er så uendeligt heldig, og det er jeg ubegribeligt og uendeligt taknemmelig for — så uanset hvad der sker (eller ikke sker), så skal jeg jo huske på, at jeg har så uendeligt meget at være taknemmelig for, og at jeg skal være glad for hver dag, god eller dårlig, og glad for alt, hvad der sker faktisk.

28.
søndag d. 17. november 2024, kl. 06:21.

Det, som der betyder noget for mig i forhold til opholdet på retspsykiatrisk afdeling, er, at jeg 1) slipper så helskindet fra indlæggelsen som muligt fysisk og psykisk og 2) har så stor en formue som muligt, når jeg bliver udskrevet engang.
Jeg tænker at jeg får meget svært ved at leve det liv, jeg gerne vil, først og fremmest at bosætte mig i København, hvis ikke at jeg har mange penge i min beholdning, gerne et tocifret millionbeløb.

Og det er sådan set det, som det handler om for mig: 1) at slippe så helskindet fra det her som muligt, og 2) at jeg har så mange penge som muligt, når jeg engang skal udskrives.
Fordi jeg kan ikke leve videre i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling; jeg kan kun leve videre i København og evt. udlandet.

Så når jeg engang får ophævet den anbringelsesdom, som jeg snart får i retten, jamen, så er det fuldstændigt afgørende at jeg meget hurtigt kan bosætte mig i København eller allerede er bosat der.
Og det bedste ville nok være at jeg allerede er bosat der, og jeg måske langsomt via en retspsykiatrisk afdeling i København kan have noget udgang og bygge mit liv op også. Altså mit liv i København uden for retspsykiatrisk afdeling.

Fordi jeg ønsker jo bare meget af det samme egentligt som andre mennesker, det er bare på en anden måde, på en aristokratisk måde. Jeg ville gerne finde en kvinde, jeg kunne få børn med, eller rettere sagt, som jeg ville have børn med, og som ville have børn med mig.

Jeg ville gerne udvælge den rigtige kvinde for mig, ønske at hun og jeg fandt hinanden og forsøgte at skabe aristokratiske børn. Jeg ville gerne forlænge mit livstræ.
Om den rigtige kvinde for mig findes derude, det ved jeg ikke, og det er svært at sige. Men jeg ville ønske at hun gjorde.

Hele projektet er i det hele taget et spørgsmål for mig om at flytte min tilværelse til København og blive udskrevet i København. Fordi jeg har ikke mere at lave i Aalborg overhovedet; det giver ikke nogen mening for mig overhovedet at skulle sidde i Aalborg, når jeg engang bliver udskrevet (om måske 5 år fra nu).
Så, når jeg ligesom er flyttet til København og er udskrevet, så er jeg kommet afgørende videre fra retspsykiatrisk afdeling og så vil resten bestå af et forløb i retspsykiatrisk ambulatorium nok.
Og når jeg så er færdig med retspsykiatrisk afdeling og kun retspsykiatrisk ambulatorium resterer, ja, så kan jeg på et tidspunkt få ophævet min, på det tidspunkt, behandlingsdom og være helt ude af psykiatrien.

Men, hvis jeg skulle være helt ude af psykiatrien (altså mest af alt retspsykiatrien nu), så ville det jo kræve en meget aristokratisk tilværelse i København og så videre.
Det ville kræve en helt masse indhold i mit liv uden for psykiatrien; en hel masse penge også.
Men det er da helt klart målet og ambitionen, sådan er det.

29.
tirsdag d. 26. november 2024, kl. 21:55.

Hvad jeg egentligt ønsker, er en ny politik for samfundet baseret på viljen til magt. At man skiller de stærke fra de svage, at rangordenen i samfundet står klart for folk.

Mit eget liv er en hyldest til det, en hyldest til magten som målet og midlet, en hyldest til de mennesker, som skal leve over mennesket.

At tingene er kedelige, ja, sådan er det jo. Det hele tager noget tid, tager lang tid.

30.
onsdag d. 18. december 2024, kl. 00:59.

Livet er hårdt, kedeligt, brutalt — meget andet sikkert også.

Keder mig, har lidt selvmordstanker.
Meget af det har at gøre med at være spærret inde herinde på retspsykiatrisk afdeling — ingen mulighed for at komme ud og gøre noget andet. Leve lidt ...
Det kunne være rart — at komme ud og leve lidt.

Men ved nu ikke. Det er ikke så let det hele.

31.
søndag d. 29. december 2024, kl. 06:27.

Jeg har lært meget hen over december, synes jeg lidt.
Der er nye tanker, nye tankestrømme, nye initiaver fra min side, nyt, nyt, nyt.

Der er nyt, en ny verden er opstået, eller verden er måske bare genopstået. I min verden er alle tanker frie og faktisk også tilladte. Ingen tanker er i sig selv forbudte eller uværdige — alle tanker er frie, og hverken meningspolitiet eller tankepolitiet er indført hos mig.

Det kan godt give lidt knaster i forhold til omverdenen, selvfølgelig. Men så kan man jo holde tankerne eller meningerne for sig selv.

Men det at tankerne er frie og tilladte, og at alle meninger og tanker er mulige, det gør at jeg synes verden kan være spændende på ny.
Uden det ville verden være meget kedelig og triviel hos mig.

Hvad jeg prøver på at være, er jo først og fremmest et MENNESKE — eller nej, rettere sagt, kan jeg så rette mig selv i, et OVERmenneske. Forstået på den måde at man simpelthen lever over den normale, moralske og meget menneskelige verden. — At man tillader sig selv flere ting end normalt. — At man eksisterer på en anden måde end normalt. — At man simpelthen er til på en anden måde end normalt.

Alt dette indeholder jeg og besidder jeg og prøver jeg på at være. Fordi jeg kan ikke være anderledes — jeg kan kun være mig.

32.
onsdag d. 8. januar 2025, kl. 23:37.

— Sidder her på retspsykiatrisk afdeling.
Har ikke så meget at lave.
Jeg gad godt at finde den rigtige partner, en kvinde for mig.
Og at flytte mit liv til København.
Keder mig bare i det hele taget.

33.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 15:30.

Spørgsmålet er, hvad jeg så rent faktisk skal lave — hvad jeg rent faktisk skal "beskæftige" mig med, selvom jeg som sådan ikke rigtigt er én, der beskæftiger sig med ret meget.

Men jeg gad bestemt godt at flytte mit liv til København.
Men jeg gad også godt at være tæt på mine nevøer i Aalborg.

Grunden til, at jeg gerne vil flytte mit liv til København, handler om politik og kvinder.
Der er mere mulighed for at beskæftige mig med politik i København (Folketinget etc.), og jeg vurderer at der er større chance for at finde kvindelige bekendtskaber i Københavnsområdet.

Men nu kommer jeg jo måske til at sidde 5 år mere på retspsykiatrisk afdeling på en anbringelsesdom, som jeg sandsynligvis bliver idømt snart, og derfor er det jo noget, som selvfølgelig også har lange udsigter.
Men min ambition er at flytte mig selv og mit liv til København.

Fordi jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne leve et liv i Aalborg uden for sygehuset. Hvordan jeg rigtigt skal beskæftige mig med politik og skal kunne møde de kvinder, jeg gerne vil møde.
Jeg har svært ved at se det ske i Aalborg.

34.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 19:42.

Lige en strøtanke: er det ikke interessant, hvordan det at man kan lide nogen eller ikke lide nogen forplanter sig ned i de mindste detaljer — eller, rettere sagt, omvendt: hvordan genernes facetter forplanter sig ned i de mindste detaljer og afslører ens sympati eller antipati overfor vedkommende?

Hvordan selv de mindste detaljer kan fortælle én, om man kan lide vedkommende og helt generelt fortælle ting om personen?

35.
søndag d. 12. januar 2025, kl. 23:11.

Har brugt noget af tiden på at oddse i weekenden.
Nu er jeg ved at være der, hvor jeg kan begynde at spille for lidt mere ad gangen.
Hvor det forhåbentligt og sandsynligvis kan resultere i overskud over tid. — Min ambition er stadigvæk at vinde nok til at jeg kan flytte til København, og der vil sandsynligvis være brug for millioner.
Men det tror jeg også godt at jeg kan tjene. Det kommer nok bare til at tage tid.
Det er da i hvert fald noget af det, som interesserer mig.

Kunne jeg tjene millioner på betting, så ville det være godt og fantastisk for mig.

Jeg har ambitionen i hvert fald.

36.
torsdag d. 16. januar 2025, kl. 02:42.

Hvis jeg skulle finde en kæreste, altså en kvinde, som var den rigtige for mig, så skulle hun være sådan grundlæggende smuk og "lækker". Hun skulle være smuk, jeg ville ikke gide at være sammen med en grim kvinde.
Det er bare ærlig snak, sådan er det bare. Hvis jeg skulle finde sammen med en kvinde, skulle hun være smuk. Det er bare nødvendigt.
Sådan får jeg og hende eventuelt de bedste børn.

37.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 06:47.

— Nu snakker jeg så meget om Overmennesket: men hvad er egentligt meningen med dette Overmenneske?
Målet er sådan set bare at kunne leve i "luksus" — kunne leve frit, uden for mange forstyrrelser, uden for meget slid og besvær, skabende, selvbestemmende, aristokratisk.

Målet er bare at kunne være sig selv, at være "ovenpå" i livet, at kunne leve i overenstemmelse med "den evige genkomst".
Hvis Overmennesket skal være målet med det jordiske liv, og Nietzsche helliger først og fremmest det jordiske liv, så skal dette mål også være rodfæstet i det jordiske liv — dvs. i det ypperste af det jordiske liv.

Og hvad er det ypperste af det jordiske liv? Det er jo dette aristokratiske liv eller måske nærmest monarkiske liv; det er dette liv, hvor livet er indbegrebet af luksus.
Hvor man lever i det fineste af det fineste.

38.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 21:35.

Hvis det kan lykkes mig at tjene/vinde mange penge på betting, sådan at jeg bliver "multimillionær" (altså have et étcifret eller tocifret antal millioner i formue), så tror jeg bedre jeg ville være i stand til at vurdere min holdning til Nietzsches filosofi og til idéen om Overmennesket.

Jeg ville bedre være i stand til at vurdere, hvad jeg reelt og egentligt mener om Overmennesket osv., hvis jeg var økonomisk "uafhængig" eller i hvert fald på en eller anden måde økonomisk rig nok til at bosætte mig, hvor jeg ville osv.
Fordi at vinde penge eller tjene penge på investering er et udgangspunkt for mit liv efter retspsykiatrisk afdeling. Samtidig gad jeg jo også godt at møde den rigtige kvinde, som jeg kunne få børn med.

Jeg synes det ville være en god ting at få børn med den rigtige kvinde. Hvis jeg kan finde hende, eller hun kan finde mig.

Mht. økonomi/formue: hvis det kan lykkes mig at blive multimillionær, så vil jeg nok også kunne få et bedre perspektiv på, hvad jeg egentligt skal eller burde foretage mig ude i samfundet.

Men jeg synes at det grundlæggende ville være godt, hvis jeg både kunne vinde penge, kunne demonstrere på Christansborg Slotsplads og finde en kvinde at få børn med.

Fordi, hvad jeg sådan egentligt kommer til at lave eller "beskæftige" mig med? Men jeg gad godt at blive valgt til Folketinget ligesom Jacob Haugaard — sådan jo lidt satirisk og ironisk.

Dét bare for at vise og demonstrere at der er en form for menneske "over" mennesket — at Overmennesket eksisterer og kan leve. For at vise hvad meningen med vores samfund er. Hvad målet, overordnet, i vores samfund er.
Derfor gad jeg godt at demonstrere og måske blive valgt på et tidspunkt.

39.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00:04.

1. At vinde penge på betting og aktier
2. At finde en kæreste og få børn med hende
3. At demonstrere i København og blive valgt til Folketinget

Det er de mål, jeg har. Men det er selvfølgelig "langtrukne" mål, det er mål for resten af livet.

Men, som det er lige nu, så er jeg jo nødt til bare at sidde på retspsykiatrisk afdeling indtil jeg er ude igen, nok først om måske 5 år.

I den tid kan jeg jo så bruge tiden på det første: nemlig at vinde penge. Det er fuldstændigt nødvendigt, hvis jeg skal kunne leve en "fri" tilværelse i København og måske med nogle udlandsrejser også, men først og fremmest leve et liv i København.

40.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00:48.

Måden, jeg har levet på, er at der var mange ting, jeg skulle tænke over først. Jeg kunne ikke bare "leve hurtigt" — der var mange ting, som jeg måtte prøve og måtte tænke over. Måtte forstå på en filosofisk måde og komme til en konklusion omkring.
Jeg kunne ikke bare gøre ting, sige ting. Jeg skulle først tænke en masse over nogle ting. Det kommer selvfølgelig nemt til udtryk på akavede og undertiden morsomme måder.

Men sådan var det for mig. Jeg skal jo også have noget at lave hele mit liv. Jeg kan jo ikke "brænde det hele af" på 20 år.

41.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 05:41.

Der er også bare noget "underligt" i det, hvis jeg skulle være udenfor, altså hvis jeg skulle være udskrevet. Hvis jeg skulle være udskrevet, så ville jeg være nødt til at have en "meget" eksalteret position, jeg ville være nødt til at kunne være og bo i en bolig, der gjorde mig speciel — måske?

Der er noget underligt noget og noget specielt i det, hvis jeg skal være udenfor. Men jeg ville gerne have et sted, hvor jeg havde mulighed for at leve så frit, som jeg gerne vil leve.

Muligvis rejse lidt udenlands? Måske ikke? Nok ikke rigtigt. Det betyder ikke så meget for mig at rejse udenlands.

Det er bare vigtigt for mig at kunne bo et sted, hvor jeg kan have det godt.

42.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 01:48.

Måske ville jeg gerne bo på et landsted?
Måske ikke?

Men jeg tager ikke flere forbrugslån, og jeg laver ikke mere kriminalitet.

Bare spare op. Så burde det hjælpe på økonomien, samtidig med at jeg oddser.

Det vigtigste for mig, når jeg er ude af retspsykiatrisk afdeling, er at kunne flytte.
Det er så absolut det vigtigste. At kunne flytte til et andet sted, en anden bolig, nok også en anden by (Københavnsområdet).

Jeg er absolut ikke interesseret i at sidde i min 1. værelses lejlighed i Aalborg. Det ville være død og pine.

Men det kriminalitet, jeg lavede for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling og få flyttet min ambulante sag til retspsykiatrisk ambulatorium, var jeg nødt til, da jeg stadig var syg. Det er absolut ikke min ambition, ikke min tanke at jeg skal lave mere. Fordi nu er jeg sådan set blevet rask. Da jeg stadig var syg og ikke kunne løse det selv udenfor, var jeg nødt til at lave kriminalitet for at få flyttet min sag.
Men jeg laver ikke mere. Så nu må jeg jo så bare se, hvornår jeg kan være ude.

Men det er vigtigt for mig, afgørende for mig, at jeg kan flytte, når jeg engang kommer ud igen.

43.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 03:50.

Én ting, der ville gøre det træls at være uden for afdelingen, er at jeg ville være ret alene. Altså, det ville være eller blive lidt meningsløst? Men sådan er livet og verden jo også bare i en eller anden grad; lidt meningsløs.
Det ville være lidt meningsløst for mig bare at være udenfor.
Men det er til gengæld også lidt hårdt at skulle være 5 år på retspsykiatrisk afdeling. Men det er nu nok sådan det bliver. Men kan jeg vinde penge imens på betting og aktier, så ville det være godt, og så ville jeg stå meget bedre den dag, hvor jeg så blev udskrevet.

Men jeg ønsker sådan set ikke rigtigt at blive udskrevet, før jeg har penge og nok til at købe en bolig i Københavnsområdet.

Men at have et liv, lave et liv udenfor — det er sådan set en vigtig del af, hvad det handler om.

— Jeg føler jo lidt at jeg ikke rigtigt kan blive udskrevet, før jeg har hus og kone. Fordi, uanset hvad vil det være hårdt at være udenfor uden at være "tilknyttet" noget, uden at være sammen med nogen eller noget i en eller anden sammenhæng.

Éns verden er jo der, hvor man selv er og med de mennesker, der er, hvor man er. Og hvis min verden lige nu er på retspsykiatrisk afdeling, så er det dér, hvor min verden er.
Men at bevæge sin verden videre, at skabe en ny verden for mig uden for retspsyk. afd., det ville jeg gerne.

Men alt i alt, det eneste, som jeg reelt kan gøre, er bare at holde ud i det og så vente på at jeg først får min anbringelsesdom og så får ophævet anbringelsesdom og så bliver udskrevet. Og så kan jeg agere på boligmarkedet.

44.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00:28.

Men det jeg gør og gerne vil gøre, er, at jeg lærer folket om Overmennesket og den evige genkomst.

Det er det, jeg vil: lære folket om dette.

45.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00:56.

Man behøver jo ikke at bekymre sig om livet, om hvorvidt man "opnår" det, man vil eller skal. Fordi livet leves jo "helt naturligt", tingene er, som de er, og går, som de går, og der er ikke et komma at rykke.

Man er det kvantum af magt, som man er, og det er, hvad det er. Det er i sig selv, hvad det er.

46.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 01:38.

Noget, der er meget vigtigt for mit projekt, er denne her "persondyrkelse". Kulten omkring en person, et individ. — At en person har sin egen legende, sin egen fortælling.

47.
onsdag d. 22. januar 2025, kl. 08:58.

Jeg kan ikke lide ikke at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Jeg synes jeg på en eller anden måde får min magt, i hvert fald en del af den, igennem min tilknytning til staten.

Det er på den måde vigtigt for mig igennem mit liv at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Om det så er som patient, eller klient, eller politiker. Så synes jeg at meningen med livet til dels består i min tilknytning til staten.

48.
torsdag d. 23. januar 2025, kl. 03:38.

Hvis jeg skulle være sammen med en kvinde, skulle hun være meget smuk — altså, jeg mener, en partner, en livsledsagerske, måske en kone. Ikke én, som var grim på nogen måde generelt — men jeg tvivler på at jeg kan finde hende. Måske hun findes derude, men jeg er nu ikke særlig sikker på at jeg finder hende.

Nietzsche skriver også på et tidspunkt at alle store filosoffer ikke har været gift — undtagen Sokrates, der blev gift ironisk. Og nu ved jeg ikke helt om jeg skulle være "en stor filosof", men i hvert fald en filosof, så jeg ved ikke om det gælder for mig. Jeg gad godt at finde den rigtige kvinde, men jeg tvivler meget kraftigt på at jeg gør.

Jeg kan nok også godt leve med det, hvis jeg ikke finder hende, netop fordi jeg som filosof "får børn" på andre måder, får filosofiske børn, kulturelle børn.

Men det ville være meget lykkeligt for mig, synes jeg, hvis jeg kunne finde hende, som jeg passede godt nok sammen med, karaktermæssigt, til at få børn med. Det er da nok den største drøm i mit liv.

49.
tirsdag d. 28. januar 2025, kl. 08:54.

Hvis jeg får en 5-årig anbringelsesdom, som jeg står til at få, så bliver det virkelig kedeligt herinde (på retspsykiatrisk afdeling). Men jeg ved heller ikke helt hvad alternativet skulle være. Det ville være dødens pølse at sidde i den lejlighed, jeg har nu.
Allerhelst ville jeg jo gerne flytte.

50.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 13:27.

Hvis det er i mit hoved, og det ellers er lovligt, så er det vel i orden at jeg får luft for det. Altså, jeg mener, jeg har da lov til at sige eller skrive det, jeg ægte mener, så længe det er i overensstemmelse med loven.
Jeg har da lov til at fortælle om mine tanker og følelser og meninger og alt derimellem.

Om det så er umoralsk, "unormalt", afvigende på nogen måde — det må jeg og andre jo så bare leve med. Jeg vil påberåbe mig retten til at få luft for mine tanker, uanset hvad folk måtte mene om dem, så længe det foregår på en lovlig måde.

51.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 15:11.

Måden, jeg kan mærke det på at jeg faktisk ikke længere er ret psykisk syg, er at jeg kan mærke at det er psykisk smertefrit at gøre det/gå igennem det, som jeg skal igennem.
Jeg har ikke længere den psykiske smerte, som jeg ellers havde i 20 år, før jeg blev rask her i sommers/efteråret.
Det er jo sådan set meget behageligt og meget fint, men jeg vil jo nok stadig komme til at sidde indlagt i lang tid (flere år), fordi jeg mangler stadig at have "et liv" udenfor.
Det er lige så vigtigt som det, at jeg faktisk nu er blevet rask.

52.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 17:52.

— Jeg keder mig helt absurd herinde på retspsykiatrisk afdeling.

Lediggang er roden til alt ondt? Men, hvad så med kedsomhed?

Bare en stor grad af kedsomhed.

53.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 18:19.

Hvorfor skriver jeg så relativt åbenhjertigt og ligefremt her (på min hjemmeside)? 1. Kedsomhed, 2. Ensomhed, 3. Et mål eller en idé om at række ud til dem, der gider at læse noget af mig.
Det er jo ikke fordi jeg bilder mig selv ind at jeg skriver de helt store eller fantastiske romaner herinde, men jeg har et behov for at række ud.
Tidligere i mit liv har jeg brugt meget energi på at tænke uden dog som sådan at have en måde at dele det på. Min hjemmeside er så en måde for mig at dele nogle ting på.

Så længe jeg kontinuerligt bevæger mig videre i mit liv, er jeg ikke så bekymret over tingene. Einstein skulle have sagt, "life is like riding a bicycle. In order to keep your balance, you have to keep moving."
Så så længe at jeg "bevæger" mig i mit liv, så er jeg ikke så bekymret. Jeg ønsker ikke at gå tilbage i mit liv, blot frem.

Jeg har stadig et håb, eller i hvert fald en idé, om at jeg kan investere min førtidspension fordelagtigt på betting eller aktier, sådan at jeg med tiden måske kan bosætte mig i noget dyrere end det, som jeg bor i nu. Og gerne i København.

Lige nu er der i hvert fald en del "begyndende" kedsomhed herinde for mig.

Jeg skriver herinde, på min hjemmeside, fordi jeg knap har andre steder at kommunikere ud til folk med. Jeg ved ikke om nogen læser med, i så fald hvem, men det er også ligemeget lige nu.

54.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 19:44.

Jeg skriver herinde, fordi jeg ellers bliver for ensom; jeg er nødt til at kunne dele mine tanker og mit liv. Det gør jeg nemmest og måske bedst på den her måde.

Ellers bliver jeg så uhyggeligt alene. Jeg bliver så uhyggeligt alene.

Jeg bliver simpelthen fanget i ensomheden og kedsomheden ellers.

Så jeg deler det herinde bare for at række lidt ud til verden. Så ved jeg ikke om der er nogen, der gider at læse med, det er ikke sikkert. Men det er et livsprojekt. Mine tre hjemmesider regner jeg med at beholde som minimum resten af mit eget liv.

Jeg bliver så uhyggelig ensom og alene ellers. Jeg er nødt til at kunne dele mine tanker og mine oplevelser et sted.
Derfor mine skriverier herinde.

Men det er lidt hårdt at sidde herinde på retspsyk, men det ville nok være endnu hårdere, hvis jeg bare sad i min lejlighed (som jeg har nu). Det er lidt hårdt det hele, meget kedeligt.

55.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 22:26.

Jeg keder mig bare helt vildt til dagligt. Der er ikke så meget at lave, når jeg bare sidder herinde på retspsyk.

Mit mål er at blive millionær på betting.

56.
torsdag d. 30. januar 2025, kl. 04:02.

Hvis jeg skulle finde en partner, en livsledsagerske, en kvinde for mig, altså den rigtige kvinde — så skulle hun være smuk; der måtte ikke være nogen tegn på fattigdom eller usselhed fra fødslen af, altså i generne.
Hun skulle først og fremmest være min diametrale modsætning karaktermæssigt (modsætninger mødes og sød musik opstår), men dernæst også være meget smuk, hun må ikke have nogen tegn på grimhed fra naturens side af. Så kan der ske en masse i livet som påvirker det, det er der også sket for mig selv. Men hun må ikke have ret meget grimhed i sig, det måtte hun bare ikke.

Hvis hun skal interesse mig, skal hun, udover at være min modsætning karaktermæssigt, også være smuk, øse skønhed og det smukke ud af sig, man skulle kunne se på hende at hun er meget smuk.
Sådan får jeg (og hende) de bedste børn. Det er sådan en person, som det er bedst, hvis jeg parrer mig med. Sådan får vi/man de bedste børn, sådan giver vi (hende og jeg) livet videre bedst muligt.

Det betyder også at hun skal være høj klasse, fin og rig. Hun skal tilhøre den højere klasse i livet, det fine, smukke, ekstravagante.

Så jeg ved ikke om hun overhovedet findes (i Danmark eller måske bare Europa). Det ville være så godt og dejligt, hvis jeg kunne finde hende, og hun ville danne par med mig.

Jeg gad rigtig godt at få børn med hende, denne perfekte modsætning, min eneste ene. Det ville være dejligt, og jeg ville være spændt på hvilke børn, der kom ud af det.

Jeg er overbevist om at der ville komme gode og "rigtige" børn ud af det. Rige, smukke, skønne, kloge, dejlige børn. Det kan ikke være anderledes.

Og jeg forsøger at lede med lys og lygte efter denne kvinde.
Det er helt klart én af mine drømme at finde denne kvinde, som jeg allerhelst skulle have børn med, hvis altså jeg skulle have børn med nogen i det hele taget.

Den perfekte parring, parring hen imod "Overmennesket", at fostre de bedste og mest rigtige børn. Det ville være drømmen, hvad det angår.

Jeg håber at jeg kan finde hende i mit liv. Det er jo nok ikke lige på lukket afdeling, at jeg finder hende, men jeg håber at jeg kan finde hende i mit liv på en eller anden måde.

Hvis altså hun findes, og det er slet ikke sikkert, at hun gør det.

57.
torsdag d. 30. januar 2025, kl. 04:39.

Meget afhænger på den måde af, om man kan finde den rigtige. Om det kan lykkes at finde den rigtige partner.

For børnenes skyld ville det jo være bedst, hvis man kunne det. Det er helt klart den største gave, man kan give sine børn — at få børn med den rigtige og ikke vælge en forkert partner fra start af.

Man skylder faktisk sine børn dét. Men det er jo ikke nemt at finde den rigtige partner.

Ikke nødvendigvis fordi det er svært at vælge — men fordi det er svært at finde hende, som man altid ville vælge.

Men hvis jeg ikke kan finde den rigtige kvinde at få børn med, så ønsker jeg ikke at få børn. Jeg ønsker ikke at sætte børn i verden, som ikke er skabt i "Overmenneskets tegn"; dvs., som ikke er baseret på noget, der ligner "den eneste ene".

Det betyder ikke nødvendigvis at man skal være sammen med denne partner for tid og evighed, men blot at parringen, altså børnene, gøres i den rette ånd og under de rette betingelser.

Alt andet ville være en forbrydelse først og fremmest mod børnene, men dernæst også mod samfundet og i det hele taget Naturen.

58.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 00:08.

Det er svært at finde ud af, hvad jeg sådan skal "lave" i samfundet, altså, hvad jeg skal lave ud over at spille oddset osv.
Selvfølgelig vil jeg gerne tjene penge osv., selvfølgelig vil jeg gerne møde den rette kvinde osv. Men, hvad skal jeg sådan egentligt "lave"?
Svaret er jo nok bare at jeg ikke rigtigt skal lave noget. Men at jeg bare sådan skal være til, skrive det, jeg vil skrive. Måske vinde nogle penge.
Filosofi og politik er de to ting, jeg går op i i samfundet, og som jeg ønsker at blande mig i i samfundet.
Men det er på min egen måde, det er igennem mine hjemmesider og ved at forsøge at stille op til Folketinget (som løsgænger).
Jeg håber jo så absolut at jeg kan "opnå" det, jeg skal, og det regner jeg da også med at jeg kan.
Men det tager jo den tid, det tager, det hele. Filosofi, politik, vinde penge, leve på "overskuddet" af samfundet.
Ikke noget med arbejde, ikke noget med slid og slæb. Ikke noget sådan "voldsomt", "belastende", ødelæggende.

Leve i det luksus eller i samfundets overskud, det er bare det, som jeg ønsker.

59.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 02:23.

Jeg sidder her og keder mig. Hvad skal jeg finde på?

Jeg har fundet en artikel om bogen "The End of History and the Last Man". Den vil jeg nok læse lidt om.

Jeg har spillet lidt oddset på en kamp i dag/i morgen mandag. Jeg kommer nok ikke til at sove i nat, selvom jeg keder mig bravt lige nu.

Spørgsmålet er jo så bare, hvad jeg kan finde på, som er sjovt.

Hvad kan jeg finde på, som er morsomt/underholdende? Hmm, der er måske ikke så meget.

Men jeg kan godt lide at sidde og skrive på den her måde. Jeg ved ikke om nogen læser det. Det er også lidt ligemeget for mig, lige nu, om nogen læser det.

Måske er der nogen, der læser det, måske er der ikke. Man gør jo helt naturligt det, der er rart og nemmest.

Jeg bryder mig generelt ikke rigtigt om at læse andre bøger end Nietzsches. Jeg gider ikke rigtig at læse dem. Jeg føler at det er at læse bøger af underlegne mennesker — tanker af underlegne mennesker, og det gider jeg ikke rigtigt.

Men det er filosofi og politik, som jeg bruger mine kræfter på i samfundet. Udover at jeg er førtidspensionist og gerne vil forrente min indkomst.

Og så skriver jeg jo også bare for at skrive. Bare for at dele noget, bare for at fortælle noget.
Det føler jeg, at jeg har behov for. For at dele og fortælle. På den måde øver jeg mig også i at skrive, så det er kun godt.
Nu er klokken næsten 3 om natten, og jeg tvivler på at jeg falder i søvn i nat. Men, tja, det betyder måske ikke så meget.

Selvom at jeg nu er lidt træt og sidder og gaber lidt.

Det tager bare lang tid, det hele. Jeg er heller ikke helt sikker på i hvad, eller hvor, jeg ville bo, hvis jeg vandt en masse penge.
Men jeg tænker umiddelbart at jeg gerne ville flytte til København.
Men det er i det hele taget et spørgsmål om hvad éns liv er på det tidspunkt. Hvad er mit liv, når jeg engang bliver udskrevet?
Det er sådan spørgsmålet i det hele taget i det.

60.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 03:08.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal give mig til, lige nu. Jeg sidder og skriver her og hører Jacob Haugaards musik imens.
Bare et eller andet, et eller andet skal jeg have tiden til at gå med. Et eller andet skal tiden gå med.

Vi har selvfølgelig alle vores egen stil. Jeg har også min egen stil, min egen måde at gøre tingene på.

Det er sådan set godt nok at jeg ikke er udskrevet nu, fordi jeg ville først og fremmest måske bare kede mig endnu mere, når jeg ikke kunne være i København og ikke rigtigt var engageret i samfundet til dagligt, men også have det psykisk dårligt, når jeg bare var tvunget til at sidde i min lejlighed ("alene"). Det ville være hårdt og ikke sjovt.
Det er bare det, der er virkeligheden i det.

Men jeg håber på at jeg kan få noget udgang. Det ville jeg gerne. Jeg gad godt at få udgang, sådan at jeg kunne komme lidt ud også, i stedet for bare at sidde herinde på afdelingen hele tiden.

Men det er hårdt alligevel og ville være hårdt alligevel, uanset hvad.

Sådan er det jo bare.

Hvad der skal til for at jeg kan være udskrevet engang og ikke blive indlagt igen på den måde? Ja, det må tiden jo vise.

Vil jo i hvert fald gerne vinde nogle penge og så flytte til København, det ville være godt.

Det er dødens pølse, det her, at sidde på retspsykiatrisk afdeling, skærmet til stuen.
Det er virkelig kedeligt og ensomt.
Men hvad skal jeg gøre ved det? Men man kan jo ikke forudsige alting og regne alt ud på forhånd — man er jo nødt til at bare vente på at tingene sker, som de nu engang gør, og så se hvad der rent faktisk sker.

Jeg gad godt at bruge tid med nogle skønne og smukke piger — men så skal jeg jo næsten først have en bolig til det. Hvis ikke man skulle mødes ude i byen (altså jeg mener, når jeg er udskrevet).

Jeg gad godt bare lige prøve at komme ud og se, hvad min oplevelse og følelse af det ville være.
Hvis jeg bare lige kunne få en smule udgang.

Det er kedeligt at kede sig så meget. Det er virkeligt kedeligt — og ensomt.

61.
onsdag d. 5. februar 2025, kl. 19:21.

Før jeg blev sådan skærmet permanent herinde på retspsykiatrisk afdeling, så skrev jeg til min søster, at når jeg er ude herfra, så er jeg to ting: kvindebedårer og fuldtidsdemonstrant.
Og det er sådan set også bare de to ting, jeg ønsker at være, når jeg er ude herfra. Og gerne i København. Aalborg er for lille til at være de ting (for mig).

Grundlæggende vil jeg gerne være (eller forstås og kendes) som to ting i samfundet: filosof og politiker. Filosofi som selvlært uddannelse og politiker som beskæftigelse.
Men hvad jeg sådan umiddelbart skulle bruge min tid på, ville være at prøve at skaffe kvindeligt selskab og så demonstrere rundt omkring i gaderne i København nok.
Men det ville måske nok kræve mange penge at både 1) have en bolig, jeg kan have selskab i og bo i og måske købe kvindeligt selskab til, måske ikke. Og 2) måske rejse omkring, i indland og udland.

Nu går der jo i hvert fald nok 5 år, før jeg er ude herfra, og i den tid er det meget vigtigt for mig at forsøge at lære at vinde penge på betting.

Men kan jeg være kvindebedårer og fuldtidsdemonstrant, når jeg er ude herfra, i København, så ville jeg være glad for det.

62.
onsdag d. 5. februar 2025, kl. 22:22.

Men, hvorom alting er, så er det sikkert at jeg ikke bliver syg igen på samme måde, nu da jeg egentligt er blevet rask.

Jeg har jo faktisk slet ikke været uden for afdelingen, siden jeg blev rask i sommers.

Og jeg kommer ikke til at have mere med almenpsykiatrien at gøre. Det er sådan set kun retspsykiatrien, der resterer.

Retspsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk ambulatorium.

Men jeg blev rask i sommers/efterår, men jeg kommer stadig til at få en "lang" dom (altså en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år), men det gør måske også at jeg så får tid til at se, om jeg kan vinde på betting, og i det hele taget får tid til at betale min gæld af via min førtidspension og så spare op.

Det er ikke sikkert at jeg kan forrente min førtidspension ret meget eller noget overhovedet, men så kan jeg da i det mindste få betalt min gæld af.
Skal jeg sidde i København, i en bolig, så er det meget vigtigt at jeg ikke har en gæld tyngende over hovedet. Jeg er nødt til at kunne leve billigt.

Men så længe at der er "fremskridt", så længe at det går slag i slag og stille og roligt; så længe at der ligesom sker noget og jeg bevæger mig, så er jeg ikke så bekymret.

Så længe at jeg bevæger mig fremad hvert år, så er jeg ikke så bekymret.

63.
torsdag d. 6. februar 2025, kl. 13:03.

Jeg har den fordel, at jeg ikke er syg mere faktisk. Dvs., at jeg ikke har nogen grund til at begå kriminalitet mere heller. Og jeg har heller ikke nogen undskyldning for det.

Så nu er jeg nødt til ligesom bare at se, hvad der sker, uden at jeg kan reagere kriminelt på det. Fordi det kan jeg ikke tillade mig — uanset hvad. Jeg må ikke reagere kriminelt på tingene.

Det går under ingen omstændigheder at reagere kriminelt på tingene herfra.

64.
torsdag d. 6. februar 2025, kl. 16:53.

Hvorfor skriver jeg sådan her eller her på min hjemmeside i det hele taget? Er det fordi jeg er sådant selvoptaget eller måske bare ikke har nogen, rigtigt, at kommunikere med?
Måske fordi jeg er uhyggeligt ensom, måske fordi jeg bare ikke, rigtigt, har nogen at snakke med, at tale med, at blive underholdt med?

Så skriver jeg bare "til" mig selv eller i hvert fald blot med mig selv.
Måske jeg skriver med fremtiden, med nogen, som end ikke er født endnu?

Hvem ved? Jeg ved det ikke i hvert fald, jeg føler bare et behov for at række ud til fremtiden og være i kontakt med dem, der skal komme efter os.

Det ville være dejligt med lidt frihed, men det er ikke sikkert, der ville komme så meget ud af det. Det kan være, at hvis jeg kom ud på udgang her fra retspsykiatrisk afdeling, så ville jeg måske bare konkludere at jeg ikke rigtigt havde noget sted at være eller tage hen her i Aalborg, andet end afdelingen.

Udgang ville måske bare bekræfte mig i at jeg havde/har behov for at være indlagt. Jeg søger jo på sigt et andet sted, jeg kan være end her på retspsykiatrisk afdeling. Det er jo det, der er udfordringen på sigt. Et andet sted, jeg kan være.

Jeg kunne forestille mig at dette "andet sted" ville være i København. Og måske involvere Folketinget, måske ikke. Men en bolig i København.

65.
fredag d. 7. februar 2025, kl. 02:19.

Måske skulle jeg skrinlægge mine planer om at flytte til København en smule. Måske fokusere på Aalborg og på at få et liv op i Aalborg først. Og i Nordjylland, selvfølgelig, ift. min stemmekreds, hvis jeg skal stille op i Nordjyllands Storkreds i stedet for en københavnsk storkreds.
Men spørgsmålet er om jeg overhovedet kan få en tilværelse op at stå her i Aalborg og Nordjylland uden for retspsykiatrisk afdeling (i det hele taget uden for psykiatrisk afdeling) — om der overhovedet er nok tilværelse til mig. Nok liv til mig. Det er jo så spørgsmålet. Det ville da i hvert fald være nemmere lige umiddelbart.
Men så er jeg også nødt til at kaste mig ud i politikken, ud i filosofien i det offentlige rum.

Blive seriøs med mine planer med at demonstrere politisk og stille op som folketingskandidat.

66.
fredag d. 7. februar 2025, kl. 20:11.

Men jeg står til at få en anbringelsesdom, det gør jeg. Jeg får en anbringelsesdom, når min sag kommer for retten.

67.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 04:03.

Jeg keder mig meget lige nu. Her midt om natten. Sidder og bliver i tvivl om jeg overhovedet vil flytte til København, det gad jeg nok godt, hvis jeg havde mange penge. Hvis jeg ikke har så mange penge, så er det måske nemmere med Aalborg. Men i det hele taget vil jeg gerne sidde i et hus eller en større lejlighed.

Man kan godt få nogle billige lejligheder, hvor jeg vil få en masse i boligstøtte. Men de bliver nok lidt for små, jeg ved det ikke. Men det er i hvert fald måske en mulighed.

Men ellers er der jo ikke andet at gøre end at vente og se, hvad der sker. Fordi, når man er psykisk rask, som jeg faktisk er nu, så må man jo bare vente og se, man kan jo ikke reagere sygt (psykisk) på tingene. Og i den "virkelige verden" kan man jo ikke vide ret meget på forhånd. Så man er jo nødt til at vente og se.

Og det er så også bare det, jeg er nødt til — at vente og se. Det er da hårdt at sidde så meget i ensomhed og kedsomhed. Alenehed i det hele taget.

Når man er psykisk syg, så kan man jo godt, måske, have tendens til "voldsomme" forsøg på at komme ud af det. Men når man så er psykisk rask, som jeg er nu, så er der jo ikke grund til de der voldsomme "ryk". Eller forsøg på det overhovedet.

Så venter man bare og ser, hvad der sker. Venter og venter. Imens man sådan set har det psykisk fint nok.

Så er det jo sådan at være psykisk rask. Hvilket er ret nyt for mig i forhold til, at jeg var psykisk syg fra jeg var 15 til jeg var 35. Så er det ret nyt for mig, snart her som 36-årig, at være psykisk rask. Det skal man jo også lige vænne sig til.

Jeg skal jo også lige vænne mig til faktisk at være psykisk rask igen. Hvordan det føles og opleves i det daglige. Når man har haft den psykisk smerte som følgesvend, så skal man lige vænne sig til at den ikke følger én mere. At man er fri for den.

At man bare kan være for sig selv, gå og sidde for sig selv. Uden den nagende psykiske smerte.

At tiden bare går sådan, uden at have ondt, uden de store problemer. Det skal man også lige vænne sig til, når man har været vant til det modsatte.

Så skal man jo lige vænne sig igen til at bare være til, bare følelsen af bare at være til. Hvordan man jo ikke kan trylle (!), hvordan vi alle er bundet af virkelighedens verden.

Det skal man jo også lige vænne sig til. Hvordan tiden bare går stille og roligt. Stille og roligt.

Det er behageligt, dejligt, at tiden går på den måde. At tiden bare går. Uden mislyde, uden nogle problemer i motoren.
Dagene går bare, tiden går bare. Stille og roligt.
Og så ser man bare, hvad der sker. Finder ud af, hvordan tingene går med tiden. Fordi det skal man også — vænne sig til at være (psykisk) rask igen.

At det bare går, som det går — godt. Det skal man helt sikkert vænne sig til igen. At man skal vente meget. Man skal vænne sig til igen at man skal vente meget — men nu ikke længere i smerte. Bare være til, uden at være i smerte.

Når man har været vant til det modsatte i så lang tid. Været vant til smerten, til at skulle forsøge at handle sig ud af det, imens man pinefuldt ventede "på bedre tider".

Men nu, uden psykisk smerte, bare sådan være til, have det godt, have det rart. Være til, bare have det fint nok psykisk.

68.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 04:45.

Én ting ved jeg dog nok med sikkerhed: jeg gider ikke at sidde i for meget fattigdom i København.
Men selv hvis jeg boede i København: mine mål ville stadig være politisk og kvindeligt.
Målet er jo ikke nødvendigvis bare at sidde i en lejlighed i København. Eller et hus for den sags skyld.

Målet er jo nok i højere grad at være noget i samfundet og repræsentere noget i samfundet. At være en person — blive taget "alvorligt".

Det er jo ikke nødvendigvis bare at sidde i en bolig i København. Selvom det da måske nok ville være mere spændende end at sidde i Aalborg — ja, måske?

Det er jo at have et liv, at være tilknyttet noget og nogen, at have en forbindelse med noget og nogen. Det er jo dét, der er det spændende. Ikke så meget bare at bo et bestemt sted.

Det interessante er jo at have en bestemt tilknytning til samfundet, uanset om jeg bor i Aalborg eller i København.

Det er jo trods alt det interessante. Lad os nu sige at jeg vandt i Lotto — mange millioner. Hvad så? Ville jeg så flytte til København?

Måske, måske ikke. Det er svært at sige. Men i hvert fald så ville det ikke ændre så meget for min tilværelse, andet end at jeg så kunne bosætte mig i et hus i København, hvis jeg ville dét.

Men nu har jeg slet ikke haft udgang fra afdelingen, siden at jeg blev rask (herinde), så det er første skridt og noget, jeg ser (meget) frem til. At få lov til at komme ud i samfundet som rask. Så dét ville være dejligt.

Men det, som jeg tror på, er jo den organiske vækst, det er væksten stille og roligt hen imod mine mål: Folketing og kæreste. Og kan jeg også med tiden vinde på Oddset, så ville det være godt.

Og så handler det måske ikke så meget om bolig.

69.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 16:40.

Men jeg ved jo i hvert fald med mig selv, at jeg bliver ikke syg igen på samme måde; det kan ikke lade sig gøre at jeg bliver syg igen på samme måde.
Så der er jo trods alt fremskridt. Der sker jo trods alt fremskridt hvert år, og jeg rykker og bevæger mig videre.
Det er trods alt virkeligheden.

Hvornår jeg så skal ud og videre her fra retspsykiatrisk afdeling, det må tiden så vise.

Jeg ved jo bare med mig selv at jeg bliver ikke syg igen på samme måde. Der er også noget fysisk, som jeg er (delvist) helbredt for nu, som forstyrrede min nattesøvn. Det problem har jeg heller ikke længere.

Så jeg bevæger mig videre.
Det gør jeg trods alt.

Og så er det jo bare, hvad der sådan sker med tiden. Hvordan det går med tiden.

Men det er meget dejligt at være psykisk rask igen.

70.
torsdag d. 13. februar 2025, kl. 03:04.

Én ting, der er grund til at jeg sådan set godt kan leve med at være indlagt et godt stykke tid endnu, er at jeg vil helst ikke sidde i "taberagtige" forhold uden for sygehuset.

Det ville muligvis være træls for mig bare at sidde i min 1-værelses lejlighed.
Især om natten.

Skal jeg sidde udenfor, så vil jeg meget hellere sidde i et hus i København.

I det hele taget er der bare udpræget kedsomhed ved min tilværelse herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men det ville hjælpe meget at have mange flere penge, når jeg engang skulle udskrives.

Det tror jeg i hvert fald. Jeg kan jo ikke vide helt med sikkerhed, om det er et problem, om det er en del af problemstillingen.
Men det er det, som min fornemmelse siger mig. Det er ikke fordi jeg har brug for pengene, imens jeg er indlagt herinde på retspsyk. Men når jeg engang kommer ud igen, når jeg engang skal udskrives, så tror jeg måske at det ville hjælpe (meget) at have mange flere penge.

Sådan at jeg ikke behøver at sidde i Aalborg, sådan at jeg kan sidde i noget helt andet.
Fordi som sagt vil jeg helst ikke skulle bo og sidde i "taberagtige" forhold, sidde i sådan noget.

Gerne have en lejlighed eller et hus, hvor der måske er plads til besøg mere end i den lejlighed, som jeg har nu.

Men det er en lang struggle, en lang, sej kamp det hele.

71.
torsdag d. 13. februar 2025, kl. 21:28.

Nu bliver jeg ikke bare lige sådan udskrevet, men man kan godt sige, at der ville forsvinde meget mening fra mit liv, hvis jeg snart blev udskrevet.

Fordi meget af meningen for mig eksisterer i min tilknytning til Staten.
Det er i høj grad et spørgsmål om hvordan jeg er tilknyttet staten, nu som patient.

Deri ligger der selvfølgelig også det, at når jeg er patient herinde eller "psykisk syg" (selvom jeg sådan set er meget rask efterhånden), så ligger der meget mening i dét for mig.

På et tidspunkt ophører jeg selvfølgelig med at være patient på en psykiatrisk afdeling igen, sådan at jeg blot er ambulant patient. Men der går nok et stykke tid. Men i mellemtiden er det mit ønske, at jeg kan vinde nogle penge.
Men det er selvfølgelig ikke fordi det kun handler om penge. Det handler i højere grad om andre ting.
Fordi jeg får min førtidspension hver måned og den burde jo som udgangspunkt kunne betale noget af det, som der skal til.

Det er jo ikke fordi jeg behøver at leve et liv i luksus.
Det kan jo godt være at det også kan gøres for mindre midler — f.eks. bare min førtidspension plus det løse.

Så det er måske mere andre ting, som det også handler om.

Så må jeg jo så også arbejde på disse andre ting.

Arbejde på de ting, som ellers skal gøre det ud for et liv for mig.

Lige nu er jeg så patient herinde på retspsykiatrisk afdeling. Hvad skal jeg så være bagefter?

Det er jo noget af spørgsmålet, som jeg stiller mig selv.

Hvordan kan jeg overhovedet holde ud at være til udenfor? Ikke komme til at sidde alene.

Det handler igen om min tilknytning til samfundet og til andre mennesker i det hele taget.
Heldigvis kan jeg jo på min førtidspension spare op, altså komme af med gæld og få lavet en lille opsparing måske.

Men i det hele taget er det jo spørgsmål om sygdom og helbred også. Derudover penge og bolig.

Først og fremmest er det jo dog et spørgsmål om helbred, sygdom osv.

Et spørgsmål om hvad verden er for mig, hvis ikke jeg skal være indlagt.
Hvad er verden så, og hvordan skal jeg navigere i den?
Men det er ikke så nemt så.

Men det gælder jo også om at tilvælge nogle ting, holde fast i dem. Tilvælge hvad man vil og holde fast i det.

Det tager sin tid det hele. Men det skal jo nok gå.

72.
søndag d. 16. februar 2025, kl. 02:13.

Nu hvor jeg sådan set er rask nok, så er der intet belæg for at jeg skulle blive yderligere rask (psykisk).
Men det kan være at mine betingelser, f.eks. mine boligforhold, såsom beliggenheden, bliver bedre.

I det hele taget falder konsekvensen af det overfald, jeg lavede i april 2024, bagefter at jeg rent faktisk er blevet rask.

Men når jeg siger "rask", så mener jeg bare rask i kroppen (altså i sindet). Jeg mener ikke nødvendigvis at mine forhold ellers, f.eks. boligforhold, er helt, som de skal være for at jeg kan blive udskrevet.

Det ville være ret kedeligt for mig at blive udskrevet i Aalborg, jeg vil meget hellere udskrives i København (tror jeg da i hvert fald).
Bare i det hele taget ville det være ret kedeligt at sidde i min lejlighed i Aalborg.

Så jeg vil mene at jeg er nødt til at flytte i hvert fald, hvis jeg skal være udskrevet.
Jeg er nødt til at flytte til et sted, hvor jeg kan have de relationer og de besøg, jeg gerne vil have, f.eks. i et hus eller en større lejlighed, end den jeg har nu, i København.

Det ville være dødens pølse føler jeg, at sidde udenfor i den lejlighed, som jeg har nu.

Men det tager jo sin tid det hele.

Der er helt sikkert en vis mængde kedsomhed involveret i det hele.
Men jeg kan slet ikke rigtigt tale med "andre" — der er mange mennesker for hvem det ikke rigtigt giver mening for mig at tale med.

73.
søndag d. 16. februar 2025, kl. 07:51.

Så det er også et spørgsmål om hvad liv og hvilket miljø, der overhovedet giver mening for mig uden for retspsykiatrisk afdeling.

Nu dokumenterer jeg bare, hvad jeg har lyst til at dokumentere.
Ikke fordi jeg ved hvad der kommer ud af det eller om det giver nogen mening i sidste ende. Men jeg skriver jo nok i sidste ende til et folkefærd, som hører fremtiden til.
Jeg prøver jo nok at dokumentere noget for eftertiden, for tiden efter jeg selv er gået bort. Det er jo nok først og fremmest det, som jeg prøver på. At skrive til eftertiden og dokumentere nogle ting til eftertiden.
Der findes et citat, der lyder "eftertiden er for filosoffen hvad "den anden verden" er for den religiøse mand". Dvs., det der betyder noget for filosoffen, er tiden efter han selv er død, det er fremtiden, som det handler om.

På den måde prøver jeg også bare på at dokumentere nogle ting, jeg kan ikke rigtigt gøre andet. Ikke nødvendigvis fordi det skal bruges i min egen levetid, men om ikke andet så til eftertiden.

Enten kunne man jo skrive i dokumenter, som i en bog, eller man kan lave en hjemmeside og skrive på de sociale medier. Det er jo hvad der kan gøres.

Så jeg dokumenterer bare, det er hvad jeg gør.

Jeg dokumenterer blot, det er hovedsagligt, hvad jeg foretager mig her.

Og jeg prøver at gøre det uafhængigt af, hvad andre mener om det. Det er bare for min egen skyld, at jeg skriver, som jeg gør her.

74.
mandag d. 17. februar 2025, kl. 01:55.

Bare en masse kedsomhed. Det ville hjælpe meget, når jeg engang skal udskrives, hvis jeg havde rigeligt med penge. Men det er jo ikke så nemt at vinde (tjene) penge.
Man skal nok være lidt heldig eller i hvert fald god til at investere, hvis man skal forrente sin kapital med betting eller aktier.

75.
mandag d. 17. februar 2025, kl. 23:29.

Jeg ved ikke helt om jeg nogensinde rigtigt kan have med andre mennesker at gøre, i det jeg gerne vil beskæftige mig med, som er filosofi og politik.

Hvis man skal vælges til Folketinget, så skal man jo have en masse stillerundskrifter, og det er bestemt ikke sikkert at nogen vil give mig dem — eller at det giver mening for mig at bede om dem (på gaden).

Det er jeg slet ikke sikker på. Jeg ved heller ikke om jeg ville have så meget at lave i Folketinget. Det ville jeg jo nok ikke.

Jeg ved heller ikke ligefrem om nogen ville stemme på mig, hvis det lykkedes mig at komme på stemmesedlen — det er jeg heller ikke sikker på.

Men allligevel skal jeg jo have noget at lave, alligevel skal jeg jo gøre det, som jeg føler for, og som jeg synes, er det rigtige.
Her er det helt centralt at jeg kan have mine hjemmesider og mine profiler på Facebook og Reddit.

Fordi det er langt fra sikkert at det giver mening at "demonstrere" rigtigt. Det er slet ikke sikkert.
Så det er ikke sikkert at jeg vil indgå i politik på den måde.

Det hele kommer sig jo også lidt af en mangel på mulighed for at række ud, en mangel på fælles allierede.
Det er også derfor at jeg har lavet min hjemmeside her, det er for at inspirere andre.

Men jeg skriver for en ny klasse af mennesker, for Overmennesket. Det er dem, jeg skriver for.

Men jeg keder mig en del i det, jeg sidder i nu (retspsykiatrisk afdeling). Men jeg ville nok også kede mig ellers.

76.
tirsdag d. 18. februar 2025, kl. 03:40.

Det er jo i det hele taget et helt andet liv, et større liv, som det gælder om. Som der gælder.

Jeg føler at det ville være meget kedeligt og meget hårdt at skulle sidde ude i min nuværende lejlighed om natten. Men jeg ved det ikke.
Nu er jeg jo sådan set rask, så jeg ved ikke hvordan det ville være at sidde udenfor, når jeg er rask.

Min tilværelse udenfor skal nok bruge mange flere penge i hvert fald. Men, ja, jeg står jo nok til at få en anbringelsesdom.

77.
fredag d. 21. februar 2025, kl. 15:47.

Hvis jeg skulle have en kæreste, skulle hun være smuk, være af den rette støbning, bortset fra min kvindelige modsætning.

Det kunne være meget dejligt, hvis jeg fandt hende og hvis hun fandtes, det er noget, som jeg bruger mit liv på, prøve at finde hende, hvis hun overhovedet er derude.

Derudover "arbejder" jeg også på alt muligt andet, har andre jern i ilden. Men måske hvis jeg kan blive et lidt "kendt" ansigt i mængden, så kan jeg måske finde hende nemmere.
Jeg er bestemt forberedt på at det kan være at jeg skal finde hende i udlandet, det ved man ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at bevare min base i København, dog.

Bare en masse kedsomhed dog.

78.
fredag d. 23. februar 2025, kl. 13:57.

Da jeg lavede fornyet kriminalitet og gjorde det, jeg skulle for at komme på retspsykiatrisk afdeling, så var jeg tvunget til det, fordi 1) jeg var ikke helt rask endnu, og 2) jeg kunne ikke få mere ud af behandlingen i almenpsykiatrien, jeg kunne ikke endeligt blive rask i almenpsykiatrien.
Jeg er blevet meget mere rask i almenpsykiatrien, men jeg kunne ikke blive endeligt rask, rigtigt rask, det var jeg nødt til at blive i retspsykiatrien. Så på den måde var jeg nødt til at lave fornyet kriminalitet, men nu er jeg så også blevet rask herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Når nu jeg så er blevet rask, så har jeg heller ikke behov for at begå mere kriminalitet — eller sagt på en anden måde så har jeg ikke nogen undskyldning for det.
Jeg kan godt leve med at have lavet kriminalitet, som er undskyldt med paragraf 16, altså med at man er "sindssyg i gerningsøjeblikket" og dermed utilregnelig, men jeg kan ikke forsvare at lave kriminalitet ellers, uden nogen undskyldning, det kan jeg ikke.

Men det er nu bestemt heller ikke min ambition at lave mere kriminalitet, som jeg kan blive dømt for i hvert fald eller også i det hele taget, end det, som jeg har lavet indtil videre.

79.
fredag d. 23. februar 2025, kl. 18:41.

Men nu begynder jeg at tage medicinen frivilligt fra næste uge. Det har jeg ikke gjort endnu. Men det har jeg ikke så meget imod, hvis jeg så måske også kan få lidt udgang i "bytte".

Jeg er efterhånden så langt i forløbet alt i alt, at hvis jeg skal tage én af to milde medicinpræperater frivilligt, så kan jeg godt gøre det, det betyder ikke så meget for mig længere.

Det er bare uhyggeligt kedeligt det her nogle gange, det må jeg sige.

80.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 12:42.

Jeg gik ind "syg og fattig" på retspsykiatrisk afdeling. Går jeg ud rask og rig, så skal jeg ikke bede om mere. I hvert fald rig nok til at bosætte mig i København.

Jeg synes det er meget nødvendigt at jeg kan bosætte mig i København, når jeg bliver udskrevet. Men på den anden side så handler det måske ikke så meget om lokation, men mere indhold i livet generelt. Fordi i forhold til min tilknytning til min familie, så kunne jeg dog også godt tænke mig at bevare en tilknytning til Aalborg.

Så jeg ved faktisk ikke helt om det er det, der er løsningen på det, nemlig at flytte til København. Men det er en del af det, tænker jeg.

Og det er jo ikke fordi jeg tænker at jeg kan blive rig kun på min førtidspension alene, så det skulle være ved at bette og købe aktier at jeg skulle opbygge en anseelig gevinst.

81.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 18:43.

Måske kommer jeg aldrig rigtigt i kontakt med "folket" — måske er det slet ikke det, der er meningen, nemlig at jeg skal være i kontakt med den brede befolkning.

Måske kommer jeg altid til bare at sidde i min "isolation" og forfatte — fordi det giver ikke rigtigt mening for mig at være i kontakt med den brede befolkning, den er alt for almindelig til mig.

I min idéelle tilstand sidder jeg måske bare og forfatter og så er ude og demonstrere for min hjemmeside — og måske ikke rigtigt andet.

Selvom jeg sådan set "er" rask, så får jeg nok stadigvæk en anbringelsesdom, når min næste sag kommer for retten. Men det er jo også fordi at livet skal indeholde meget, der skal meget til for at skabe og have et liv.

Jeg har svært ved at se min tilværelse i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling. Jeg synes helst det skal være i København.

82.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 18:22.

Jeg kommer aldrig til at forfatte en bog, det egner jeg mig slet ikke til, så meget viden og information har jeg slet ikke om noget.

Men alligevel kan jeg (jo) godt lide at forfatte ting, at skrive ting, men det er her på min(e) hjemmeside(r) og på de sociale medier.

På den måde kan jeg godt lide at forfatte ting — men det er ikke nok til at skrive en bog i hvert fald, jeg ved heller ikke hvad jeg skulle skrive så mange sider om, som der skal til, før man har skrevet en bog.

Så på den måde fungerer det meget godt med egen hjemmeside og med de sociale medier.

83.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 20:22.

Bare fordi at det er filosofi, så skal det jo ikke nødvendigvis være kedeligt. Det skal være sjov og spændende filosofi — det samme med politik: det skal være sjovt og spændende.

Det er det, jeg går ind for; sjov og spændende både filosofi og politik.

Hvis det er alt for kedeligt, er der jo ikke nogen, der gider det eller kan holde det ud: derfor skal filosofien og politikken jo også være sjov og spændende.

84.
fredag d. 28. februar 2025, kl. 00:03.

Jeg lavede den kriminalitet, som jeg var nødt til at lave for at blive flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien, men derfra laver jeg heller ikke mere kriminalitet. Nu er jeg sådan set blevet rask herinde på retspsykiatrisk afdeling, og jeg har ikke grund til at gøre noget for at blive flyttet.
Så nu prøver jeg sådan set bare at komme ud af det igen. Men det kan jo godt tage noget tid. Men jeg har ikke grund til eller undskyldning for at lave mere kriminalitet.

Jeg prøver sådan set bare på at blive en fri mand igen, når jeg kan. Men det kan jo godt tage noget tid.

Men jeg prøver helt sikkert på at komme ud af retspsykiatrisk afdeling, når jeg kan, og så senere ud af retspsykiatrisk ambulatorium, når jeg så engang (nok om "mange" år fra nu) får ophævet min behandlingsdom, efter jeg har udstået min anbringelsesdom, som jeg med al sandsynlighed får.

Men nu prøver jeg sådan set bare på at komme ud af det igen.

85.
mandag d. 3. marts 2025, kl. 02:11.

Jeg var nødt til at begå den kriminalitet, som jeg begik, da jeg ellers ikke ville blive rask, ikke kunne blive rask. Fordi jeg var nødt til at få et forløb på retspsykiatrisk afdeling for at blive rask, og det forløb kunne jeg kun få, hvis jeg begik ny, mere alvorlig kriminalitet.

Derfor var jeg sådan set nødt til at begå den kriminalitet. Men når nu jeg så er i gang med det forløb på retspsykiatrisk afdeling, og jeg sådan set er blevet rask i høj grad, så kan jeg jo kun afvente og se, hvornår der så sker mere.

Fordi jeg kommer i hvert fald ikke til at lave mere kriminalitet, og jeg bliver heller ikke syg igen på samme måde. Fordi meget af sygdommen lå også i at jeg skulle udvikle mig og det skulle der de rigtige betingelser til, de rigtige (sociale) omstændigheder til for at det kunne blive raskt.

Så jeg kommer ikke til at lave mere kriminaltiet, og det vil jeg heller ikke, når jeg ikke har nogen undskyldning, f.eks. i psykisk sygdom, og jeg bliver ikke (psykisk) syg igen på samme måde.

Og nu er jeg også lige begyndt at tage medicinen frivilligt, og så må jeg se, hvad der sker hen ad vejen.

På den ene side vil jeg gerne ud, på den anden side er jeg ikke sikker på at det er en god idé at komme ud før der er gået nogle år.
Og jeg får sandsynligvis også en anbringelsesdom, så jeg kommer uanset hvad til at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i nogle år.

Men det er måske også okay. Det ville være svært for mig at sidde i min lejlighed i Aalborg. Det ville være mere interessant, hvis jeg kunne flytte til København og måske rejse lidt.

Men som sagt: ikke mere kriminalitet og ikke mere sygdom. Og så må jeg bare vente og se tiden an.

Det ville være dejligt at have noget udgang dog herfra. — Lige at komme ud og være lidt udenfor.

86.
mandag d. 3. marts 2025, kl. 04:19.

Jeg får nok en lang dom, forstået på den måde at det bliver en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år.

Men det er også fordi jeg vil helst ikke skulle sidde i min nuværende lejlighed om natten, jeg synes det ville være træls. Jeg vil jo helst gerne kunne sidde i noget andet.
Helst gerne også i København.

Men jeg bliver ikke syg igen, jeg laver ikke mere kriminalitet, jeg tager ikke flere forbrugslån. Så det burde hjælpe med et par år mere med dét. Så burde det se bedre ud.

Nu har jeg lægesamtale herinde i morgen, så må jeg se om jeg måske kan begynde at få noget udgang.

Når jeg ligesom er rask nu, så er det jo ikke et mål for mig at blive mere (psykisk) rask, så er jeg sådan set så rask, som jeg egentligt kan blive psykisk.

Så er det mere andre ting, penge f.eks., som jeg håber på bliver bedre med årene. Rigdom er jo i en eller anden forstand penge og relationer, og jeg håber på at jeg kan vinde på Oddset og på at jeg kan finde en kvinde at være kæreste med måske, altså den rigtige kvinde.

Men ellers er det okay. Ellers går det fint nok.

Så det kan godt være at jeg kommer til at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i flere år. Men jeg bliver jo heldigvis ikke syg igen, og jeg tager ikke mere forbrugslån og laver ikke mere kriminalitet.

Så burde tingene helt af sig selv blive bedre.

Men det ville være nemmere at sidde i et hus eller måske en lejlighed i København end at sidde i min nuværende lejlighed i Aalborg.

Det er jeg stærkt overbevist om. Men jeg ved jo heller ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg var udskrevet. Men der går nok lang tid inden jeg bliver udskrevet.

Fordi selvom jeg sådan set er rask, psykisk, så kan jeg nok ikke tale mig ud af at få en anbringelsesdom. Heldigvis er jeg rask herinde nu. Så er det ikke så svært at være herinde, kan man sige. Selvom det er lidt træls at være begrænset i sin frihed på den måde.

87.
tirsdag d. 4. marts 2025, kl. 00:54.

Jeg leder bare efter nogle mennesker, de mennesker, som kan tilfredsstille mig. Jeg er speciel, det ved jeg. Har levet lidt afvigende.

Men det er bare sådan, jeg er som geni. Så lever man altid lidt afvigende og lever på sin egen måde.

Sådan er det bare.

Måske skal jeg ikke tænke så stort eller langt. Men bare have fokus på nuet.

88.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00:13.

Mørke, mørke, mørke ... kedsomhed, intet at lave, livet færdigt.
Mørke, mørke, mørke ... livet færdigt.

Mørke, mørke. Mørke, mørke, mørke, mørke, mørke.

Bare mørke.

89.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00:28.

Mørke, mørke, mørke. Mørket.

90.
søndag d. 9. marts 2025, kl. 07:17.

Det, som Nietzsche's Zarathustra først og fremmest spørger om, er, hvordan skal mennesket overvindes? Ikke hvordan mennesket skal vedligeholdes og bevares, men hvordan mennesket skal overvindes og "forbedres".

Han spørger først og fremmest om, hvordan vi skaber et bedre menneske, og om, hvordan mennesket videreudvikles, videreføres, overvindes.

Og det er dét, som er essentielt (for mig).

91.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 12:30.

Det, som det i høj grad handler om, er, at man er "en del af noget større", som DBU's slogan også lyder.

Hele tiden være en del af noget større, være en del af noget. I det hele taget være en del af noget.

Det er dét, som jeg tænker meget på, når jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling; at, skulle jeg ud i samfundet, så var det vigtigt, at jeg var en del af noget (større).

Fordi jeg kan ikke holde ud at sidde uden for i min lejlighed og ikke være en del af noget større. Ikke være en del af noget, ikke have noget at give mig til, nogle relationer at læne mig op ad.

Dét ville være det hårde, det ville være dét, som jeg næsten ikke ville kunne holde ud. På den måde er det måske også fint nok at jeg sikkert får en anbringelsesdom, når min sag skal for retten, og jeg derfor kommer til at sidde herinde i 5 år mere.

Jeg vil jo, sikkert som alle, helst have at det er nemt at leve, at livet giver sig selv, ikke er så hårdt og så svært.

Det er en øvelse udi kedsomhed og måske ensomhed, det her. Men jeg gider ikke lave noget, der ikke er sjovt eller rart (eller begge dele). Jeg gider ikke lave noget, som er kedeligt eller hårdt.

Det skal helst være let og elegant, det hele.

92.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 20:36.

Jeg føler bare at det er så hårdt det hele, det er så meningsløst, hvis ikke der kæmpes for Overmennesket, hvis ikke den rigtige partner findes.

Hvis ikke at "det rigtige liv" leves.

Jeg kommer nok til at sidde herinde i mange år, i hvert fald flere år.

Det er lidt kedeligt eller faktisk meget kedeligt. Men hvad er alternativet. Lige nu ville alternativet jo være at sidde hjemme i min 1. værelses lejlighed i Aalborg, det tror jeg heller ikke ville være særligt interessant.

Jeg ville jo helst sidde i København. Sidde i en lejlighed eller et hus i København.

Jeg tvivler efterhånden lidt på at jeg kan vinde ret mange penge på betting, nok faktisk slet ikke rigtigt nogen. Men jeg er skrevet op til almene boliger i København, men det tager nok 20-30 år, før jeg evt. kunne få sådan én.

Så det er jo meget sådan et spørgsmål om hvad der er interessant. Hvad er interessant at have med at gøre. Hvad er interessant "at lave", hvis jeg skal "lave" noget.
Hvilket det slet ikke er sikkert at jeg skal, altså at lave noget.

Det er lidt hårdt, for ikke at sige meget hårdt. Men hvad jeg drømmer om.

I hvert fald ro på min tilværelse så vidt muligt. Ro, ro, ro. Ikke mere palaver eller postyr.

93.
tirsdag d. 18. marts 2025, kl. 00:28.

Nu begynder jeg snart at få udgang igen. Så håber jeg ikke at jeg mister min udgang her fra afdelingen igen, men det tror jeg heller ikke at jeg gør. Det skulle kun være hvis jeg blev flyttet til en anden afdeling (på f.eks. en anbringelsesdom), at der kunne blive noget med det.
Men ellers kan jeg måske så småt begynde at komme lidt ud i samfundet/byen igen. Men jeg prøver jo at bevæge mig videre i mit forløb hele tiden, og jeg bevæger mig også videre.

Men det er hårdt det hele. Dét er det.

94.
mandag d. 24. marts 2025, kl. 01:46.

Det er lidt hårdt at sidde inde på retspsykiatrisk afdeling, men det går nok. I hvert fald vil jeg mene, at jeg får det ud af det, som jeg skal have. Det går stille og roligt, dag for dag, skridt for skridt.

Jeg håber at min sociale situation udenfor er forbedret, når jeg engang kommer ud, når jeg engang bliver udskrevet. Men det kan godt være at der går 5 år, før jeg bliver udskrevet.

På den tid (de 5 år, som jeg måske skal sidde herinde) har jeg forhåbentligt forbedret min økonomi i hvert fald.

Ikke mere kriminalitet og ikke flere forbrugslån, det er helt sikkert! Det er dumt med dumt på fremadrettet at begå den kriminalitet eller tage forbrugslån. Så ikke mere af dét.

Derfor kan det stadigvæk godt tage lang tid at sidde herinde. Men det går jo nok det hele, det må vi tro på.
Vi må tro på at det hele går, som det skal.

Sådan er dét, det er vi nødt til at tro på.

Vi er nødt til at tro på at det hele går, som det skal. At det hele i det hele taget går. Dét må vi tro på.

Jeg glæder mig til at jeg har betalt mit forbrugslån ud (ca. 40.000 kr.), og når jeg har fået dom for det, som jeg måtte lave for at komme ind i retspsykiatrien, så laver jeg ikke mere kriminalitet, som jeg skulle blive dømt for. Det gør jeg jo i forvejen ikke (laver mere kriminalitet), men så kan jeg i det mindste se at jeg er færdig med det.

95.
søndag d. 30. marts 2025, kl. 19:55.

Selskabet herinde på retspsykiatrisk afdeling er måske ikke så interessant længere, ift. at omgås de andre patienter. Men det gør jeg heller ikke, fordi jeg er "skærmet" til min stue, dvs. jeg må ikke forlade stuen andet end ved rengøring og lignende.

Og jeg ønsker sådan set heller ikke engang at komme ud i fællesmiljøet herinde.

Jeg vil gerne stille op til Folketingsvalget, lidt som en parodi egentligt. Bare som et humoristisk projekt for at se hvor Rasmus Modsat eller hvor anderledes man kan være og stadigvæk blive valgt til Folketinget.

Det er et parodisk projekt, et humoristisk projekt. Et eller andet skal man jo lave, give sig til.

Så det er jo det, som jeg gerne vil. Enten i Aalborg eller i København eller begge dele.

Hvad ville jeg så gøre eller lave, hvis jeg blev valgt til Folketinget? Tja, det ved jeg ikke. Det er ikke sikkert, jeg ville gøre noget.

Måske bare fortsætte med at demonstrere, så bare i København (uden for Christiansborg f.eks.).

Men det er dejligt at være rask, være rask i hjernen endeligt.

Hvem siger at jeg overhovedet ville gøre noget, hvis jeg blev valgt til Folketinget? Jeg ved næsten ikke engang hvad jeg skulle gøre.

Det er bare titlen i sig selv, folketingsmedlem, som jeg gerne vil opnå. Det er jo ikke fordi jeg kommer med et helt program politisk.

Bare at kunne være i det, som jeg er i, og at kunne spille en rolle i samfundet.

Fordi jeg egner mig heller ikke til noget arbejde og jeg kan ikke tage en uddannelse heller. Jeg egner mig i det hele taget slet ikke til arbejdsmarkedet.

Men det er jo også lidt, når man i det hele taget løber lidt tør for ting at lave. Så må man jo tage det naturlige skridt.

I det hele taget er man jo bundet af virkeligheden og skal og må forholde sig til virkeligheden. Man får gjort det, der skal gøres, måske det, som i lang tid har skullet gøres. For eksempel for mig at overvinde psykisk sygdom. Og det har jeg sådan set gjort nu.
Nu har jeg overvundet den psykiske sygdom, som plagede mig. Så er spørgsmålet bare, hvad jeg så skal give mig i kast med. Fordi jeg bliver ikke psykisk syg igen; det er noget, som både hører fortiden og min opvækst til, det er ikke noget, som kommer igen.

Et eller andet skal man jo lave, et eller andet skal man jo give sig i kast med.

Mange ting er jo også båret af fattigdom eller behov (mangel på noget); fordi hvis jeg kan vinde penge på betting, så ville jeg måske kunne flytte til København og alligevel demonstrere ude foran Christiansborg; men hvis jeg ikke kan vinde penge på betting, så ville jeg ikke kunne gøre det. Så har jeg nok udgifter med bare at bo i Aalborg.

Jeg ved jo heller ikke om jeg rent faktisk kan vinde penge på betting. Det er jo måske ikke fordi jeg har de store evner (altså følger med nok) til det. Det er slet ikke sikkert.

Jeg synes måske også at det er lidt lang tid at sidde i op til 5 år på en anbringelsesdom, hvis jeg sådan set er rask. Det er jo lidt hårdt at jeg slet ikke kan have noget socialt.

Det er jo det, der er det hårde ved det her, at jeg har stort set ikke noget socialt. Jeg kan bare sidde på min stue foran min computer eller fjernsynet og ikke lave så meget andet.

Men det ville selvfølgelig være bedre end at sidde i fængsel. Det tror jeg da, fordi jeg tror det ville være rigtig skidt for mig at sidde i fængsel.

Men det er også bare hårdt at sidde herinde. Det er også hårdt.
Men de er jo nok nødt til at idømme mig et eller andet, så jeg får jo nok en anbringelsesdom.
Fordi hvad skulle de ellers gøre. Idømme mig ingenting? En behandlingsdom, når jeg allerede har en behandlingsdom i forvejen? Enten skulle de jo idømme mig ingenting eller en anbringelse.
Så de kan jo nok ikke komme udenom at idømme mig en anbringelsesdom.

Men jeg håber da også at jeg med tiden kan vinde penge på betting. Dét gad jeg godt. Det er bare svært, det må jeg erkende.

Så jeg får jo nok en anbringelsesdom. Det er måske også okay. Fordi det ville være træls at sidde hjemme i min lejlighed her i Aalborg, det må jeg bare sige.

96.
mandag d. 5. maj 2025, kl. 01:29.

Man kan jo godt gå efter det, som man selv synes, der er værd at gå efter. Man kan jo godt forsøge at designe verden ud fra éns egen optik. Man kan jo godt forsøge at opnå de ting eller lykkes med de ting, som man selv synes er vigtige og giver mening.

Jeg kan jo godt forsøge at finde den mening i verden og i livet, som der er for mig. Ikke nødvendigvis den mening, som der er for andre, men den mening, som der er for mig.

Det kan jo altid være noget. At være den mening, som der er for mig. Og måske kun for mig, men stadig den mening, som der er for mig.

Sådan at jeg lever mit liv på mine præmisser og ud fra mine ønsker til livet og den verden, som jeg lever i.

Jeg gad godt at have et hus i København, det ville gøre nogle ting nemmere, tror jeg.
I hvert fald noget andet end at sidde i min 1-værelses lejlighed i Aalborg, men det kan være jeg må nøjes med det i begyndelsen. Men det afhænger af hvad dom jeg får også.
Altså om jeg får en anbringelsesdom eller ej. Og hvad der så sker imens herinde, med dét. Kan jeg vinde penge eller ej?

Det er i hvert fald vigtigt at jeg genvinder min selvrespekt og genvinder min egen respekt for mine egne veje. At jeg fortæller om hvad der sker i mit liv, og fortæller om, hvor jeg er på vej hen og hvad jeg foretager mig.

Jeg skal ikke leve op til andres bedømmelser og krav eller leve op til hvad andre mener er rigtigt.

97.
søndag d. 11. maj 2025, kl. 04:49.

Men hvad skal man gøre som mig, når alle andre bare føles som aber ift. mig? Når det føles som om at alle andre bare er aber.

Så er det ikke så let.
Men sådan er det at være Overmenneske, så opleves (alle) andre mennesker bare som aber for én.
Så føles det som om at man har få sande venskaber og lige relationer. Så føles det som om at alle bare er aber.

98.
søndag d. 11. maj 2025, kl. 04:57.

Hvordan ville det være at bo i København? Det ved jeg selvsagt ikke. Jeg ved ikke hvordan det ville være at bo i København. Jeg ved heller ikke om det ville være en god idé at leje en lejlighed på blot min førtidspension.

Ift. min familie ville det være bedre at blive boende i Aalborg. Men ift. politik og måske kvinder ville det være bedre at flytte til København. Jeg er da om under alle omstændigheder skrevet op til almene boliger i København, så hvis jeg venter 20 år, så kan jeg da måske få en almen bolig.

Men jeg ved ikke om det betyder så meget at være bosat i Aalborg eller i København.
Jeg ved i det hele taget ikke hvad jeg skulle lave som "Overmenneske", uden for retspsykiatrisk afdeling.

Jeg ved i det hele taget ikke hvad jeg skulle lave.

Det eneste andet, jeg måske kunne gøre, ville være at flytte til København, i de billigste former for lejligheder. Men jeg ved ikke om det ville gøre den store forskel. Måske kunne jeg "demonstrere" lidt bedre i København, men jeg ved ikke engang længere om det ville give mening at "demonstrere".
Jeg ved i det hele taget ikke helt længere, hvad der ville give mening. Umiddelbart skal jeg jo i hvert fald i retten for det, jeg gjorde i sidste år for at blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. I retten får jeg nok en anbringelsesdom, det ville være det sandsynlige.

Jeg ved slet ikke om jeg ville tale til folket længere. Om det overhovedet ville give mening.

Jeg ved slet ikke om jeg har så meget med "folket" at gøre. Om jeg har så meget med dem at gøre.

Jeg ved slet ikke om det ville give mening at agere ift. folket.

99.
fredag d. 6. juni 2025, kl. 04:59.

Hvis jeg var udskrevet, ville der selvfølgelig være et spørgsmål om hvor jeg så skulle være, hvor jeg overhovedet ville kunne holde ud at være. Heldigvis er jeg blevet rask nu.

Der ville være et spørgsmål om hvad jeg overhovedet skulle lave og hvad jeg overhovedet skulle beskæftige mig med. Hvad min dag overhovedet skulle gå med.

Skulle jeg være i København? Hvor i København? Hvad skulle jeg lave i København, hvordan ville jeg ikke blive alene, og hvordan ville jeg have en kontakt med samfundet.

100.
fredag d. 6. juni 2025, kl. 05:27.

Måden, hvorpå jeg kan mærke at jeg er rask, er at jeg ikke længere har psykisk ondt. Jeg har ikke psykisk ondt på nogen måde, jeg er rask, "glad" og rede på at møde verdens udfordringer.

Men min økonomi, ift. at flytte til København, kunne sikkert godt være bedre. Den skulle da i hvert fald gerne blive bedre af at sidde herinde.

Fordi det er usandsynligt at jeg får noget andet end en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år. Men hvis jeg så skal sidde herinde i 5 år mere, så giver det mig også mulighed for at spare sammen til at kunne flytte til København.

Men det er kedeligt at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling. Det er det, det er kedeligt. Men jeg tror også jeg ville kede mig, hvis jeg sad udenfor i Aalborg i min lejlighed.

Men når jeg har været igennem retspsykiatrisk afdeling, så er der jo heller ikke flere afdelinger tilbage for mig.

101.
tirsdag d. 10. juni 2025, kl. 22:53.

Man er jo nødt til at forstå verden som og leve ud fra viljen til magt. Man er nødt til at forstå sig selv og forstå tingene som viljen til magt og ikke andet.
Kun som viljen til magt. Derfor betyder de "faktuelle ting", det, som vi tænker på og ser, ikke ret meget; det eneste, der betyder noget, er viljen til magt. Ikke nødvendigvis fordi viljen til magt er noget helligt eller guddommeligt i sig selv.
Man er jo bare nødt til at tænke på den måde, tænke på tingene som vilje til magt.
Derfor handler det heller ikke om bare at kunne sidde et eller andet sted. Det handler om vilje til magt.
Det handler om at kunne skabe et liv, hvor man kan udleve sin vilje til magt.

Det er dét, der rent faktisk betyder noget. At man udlever sin vilje til magt, hvad end den er, og hvor end den skal udleves.
Det er jo sådan man skal tænke omkring sit liv, rigtigt; at vi kun er vilje til magt og ikke andet og det handler derfor om hvor og hvordan vi kan udleve vores personlige vilje til magt.

Eller rettere sagt: vi udlever konstant vores vilje til magt og kan ikke lade være med at udleve den.
Derfor skal vi jo heller ikke nødvendigvis bekymre os om de bestemte ting; vi behøver ikke at bekymre os om de faktuelle omstændigheder, siden alt kun er vilje til magt.

Så det egentlige liv, det faktiske liv, er sådan set ligegyldigt; det handler kun om vilje til magt.

Hvad er det, som jeg gerne vil lære folket? Lære fra mig, lære verden? Det er fortællingen om Overmennesket og den evige genkomst.
Fordi det skal være samfundets mål; det skal være det, som vi bedømmer ud fra og bygger vores samfund på.

Det ville være dejligt, hvis jeg evnede at vinde penge på betting eller aktier; men det er ikke særlig sikkert at jeg gør det. Så jeg har nok kun min førtidspension og min boligstøtte (som lejer).

Man er nok nødt til at slappe lidt af generelt og bare holde lidt ud og tage det roligt.
Fordi man er vilje til magt og intet andet.

102.
søndag d. 3. august 2025, kl. 06:11.

Jeg ved ikke om jeg faktisk har skizofreni, det tror jeg ikke at jeg har. Måden, som min diagnose, skizofreni, passer på mig, er at der har været en afkoblethed og en frakobling fra samfundet.
Jeg har til dels været frakoblet samfundet. Det, som jeg "reelt" har lidt af psykisk, er kompleks PTSD og social angst. Og dét er jeg ude af, dét har jeg overvundet.

Men jeg mangler at blive tilkoblet samfundet igen. Jeg mangler en måde stadig at være en del af samfundet på og stadig have noget at lave i samfundet og være sammen med nogle mennesker i samfundet. Stadig være en del af samfundet, stadig være en del af det hele.

Jeg mangler en måde stadig at have et liv på og stadig have en relevans i samfundet på. Et sted at være. Nogle mennesker at omgås.

Jeg ønsker ikke bare at sidde helt alene, jeg kan ikke holde ud at sidde helt alene uden at omgås mennesker til dagligt.

Men det kan jeg måske også bare gøre på min egen måde.

103.
søndag d. 3. august 2025, kl. 06:34.

Det er jo fordi at man skal stadig have et liv, stadig have noget at lave, stadig have noget at stå op til. Der skal stadig være et liv og noget, som gør at hver dag er anderledes.

Der skal stadig være et liv, som gør at man føler at man lever "hele livet" og ikke kun i halv form. Så man skal jo gøre det, som man er god til, og gøre det, som man bedst kan lide.

Da jeg var ude sidst, altså sidst udskrevet, der blev jeg træt af at spille computer, og jeg følte ikke at jeg havde noget at lave i lejligheden og meget begrænset, hvor meget jeg havde at lave i Aalborg også.

Så jeg ved ikke hvad der sker efter retspsykiatrisk afdeling.

104.
mandag d. 1. december 2025, kl. 02:58.

Nu er det lang tid siden at jeg har lavet et indlæg i min dagbog. Det er ikke fordi der er så meget nyt, det er ikke fordi der er så meget nyt at bringe til bordet eller fortælle om.
Tiden går stille og roligt.

Jeg tænker stadig dagligt på om jeg skal lave et banner herinde og demonstrere politisk nede på Nytorv. Noget taler for, andet taler imod.

Ellers er der ikke så meget nyt at berette.

105.
tirsdag d. 9. december 2025, kl. 23:07.

Jeg er sådan set blevet rask. Psykisk rask i hvert fald. Så er der nogle fysiske skavanker, som jeg ikke kan gøre så meget ved, men bare må leve med.

Det eneste, jeg kunne lave udenfor, ville være at tage ind og demonstrere ved Nytorv (i Aalborg), eller gå i gågaden og kigge efter piger, eller tage i Gigantium svømmehal, eller tage i Jomfru Ane Gade om aftenen eller natten.

Jeg ved ikke om det ville være så meget. Jeg ved ikke om det ville give nok indhold til livet, om det ville være omfangsrigt nok til at danne indhold i livet for én.
Men jeg gad måske også godt sidde i København, når jeg engang bliver udskrevet. Nu går der jo flere år før jeg overhovedet kan tænke på at blive udskrevet, fordi der skal meget til for at de ophæver dommen før tid. Min dom har jo en længstetid på 5 år, men den kan godt forlænges.

På den måde kan det godt tage lang tid om at blive udskrevet, det kan godt tage lang tid med at bygge et liv op udenfor, som jeg kan holde ud at være i. Heldigvis er jeg sådan set blevet psykisk rask, dog med nogle fysiske skavanker.
Men det betyder meget for mig at være blevet psykisk rask, det ventede jeg immervæk 20 år på at blive. Så det er godt at det er sket, at jeg er kommet dertil. Det er heldigt nok.

Jeg vil gerne stå for parolen "Gud er død" i samfundet, og jeg vil gerne være den fanebærer for den påstand og sandhed. Jeg vil gerne være Nietzsche-goto-guy i samfundet.
Fordi det er noget, som er mit hjerte nært, og som betyder meget for mig.

Men det handler jo om at finde et liv og finde noget, som gør at man kan holde ud lidt mere.

Hele tiden at finde noget, som gør at man kan holde ud lidt mere.

106.
tirsdag d. 9. december 2025, kl. 23:32.

Jeg ville gerne være den kendte Nietzsche-fyr i samfundet. Ikke nødvendigvis den største ekspert i Nietzsche, men den der udfører det, som Nietzsche længtes efter.

Det er dog et problem i forhold til udskrivelse, at jeg ville være alene, når jeg kom hjem til min bolig. Det er måske også okay, men jeg gad godt at bo med en kæreste, men det er måske utopi.
Det er i det hele taget et spørgsmål om at se tiden an og se, hvordan det går, og hvad der sker.

Jeg er nødt til bare at vente og se tiden an og se, hvordan det går. Se, hvad der sker, og hvordan tingene udarter sig, der er ikke rigtigt andet at gøre.

Jeg er nødt til bare at se hvad der sker og hvordan det går.

107.
tirsdag d. 9. december 2025, kl. 23:46.

Selvom det kan være uhyggeligt kedeligt herinde. Men det ville også være lidt kedeligt udenfor. Men så kunne jeg i det mindste tage i Jomfru Ane Gade. Men måske lidt patetisk (og lidt dyrt) at sidde inde i Jomfru Ane Gade hele aftenen og noget af natten.
Og når jeg så tog hjem, så ville jeg være alene derhjemme. Det ville ikke være sjovt eller rart.

Så jeg må jo i den grad bare vente og se, hvad der sker.

Se hvad der kan ske og vil ske. Se hvad der kan komme ud af tingene.

Jeg kunne jo forestille mig at jeg blev udskrevet nu, men så ville jeg være for alene, tror jeg. Jeg ville være for alene i tingene, det ville ikke være godt.

Jeg vil helst ikke sidde helt alene, jeg vil helst ikke sidde fuldstændig alene i tingene, det ville være meget problematisk. Det ville også være problematisk at blive udskrevet til ingenting, men det gør jeg måske heller ikke.
I det hele taget er det noget med at vente og se, hvad der sker, og hvad der bliver af alting. Det er jo bestemt ikke sikkert, at jeg skal "opnå noget". Det kan godt være at jeg bare skal leve uden for offentlighedens søgelys og være uden for "det gode selskab".

Jeg må jo vente og se hvad der bliver af det hele.

108.
onsdag d. 10. december 2025, kl. 02:24.

Det er bare kedeligt at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling. Jeg gider ikke det her to gange eller mere. 1 gang må være rigeligt igennem retspsykiatrisk afdeling.

Men det er dejligt at være psykisk rask, det er dejligt at have mulighed for at skrive herinde, det er dejligt ikke at have psykisk ondt længere.

Det er dejligt at kunne udtrykke sig herinde på hjemmesiden.
Spørgsmålet er hvad jeg så skal gøre eller så skal få tiden til at gå med. Jeg kunne sidde inde i Jomfru Ane Gade, men i det hele taget ønsker jeg noget andet og mere. Men i det hele taget kan det jo godt tage lang tid med det herinde.

Selvmord er svært og hårdt, men tanken rammer mig engang imellem.

Men jeg kunne købe en spil-PC, men så skulle jeg også have lavet nye briller, og det bliver for dyrt alt i alt, men jeg er heller ikke kommet for at spille PC, det er ikke formålet med opholdet herinde.
Så er det bedre at jeg samler mod til at demonstrere eller sådan noget. Men det ved jeg heller ikke, når det koster penge. Hvis jeg skal tage bussen, når vi er flyttet til det nye sygehus.

Men jeg ved i det hele taget ikke, men der er to ting, jeg godt gad at være: fuldtidsdemonstrant og kvindebedårer.
Jeg gad godt at være medlem af Folketinget. Jeg gad godt at vinde penge på Oddset.
Der er mange ting, som jeg godt gad i mit liv, men det er ikke sikkert, at det sker og bliver til noget. Men så har jeg drømmene og ønskerne omkring dem.

Fordi at skulle leve i tingene er hårdt, men der er måske ikke så meget at gøre ved det.
Det, som jeg gjorde for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling, blev jeg nødt til at gøre i situationen, men jeg er så siden hen blevet rask fra det. Men stadigvæk kommer jeg til at sidde herinde i noget tid, det kan ikke rigtigt være anderledes.

Det er hårdt og kedeligt at sidde herinde, men det kan det også være udenfor.
En stor del af problematikken handler om hvorvidt der stadig er en mening med det, en mening med det, som man lever i. Fordi man kan jo godt bare leve i noget, men hvis der ikke rigtigt er en mening med det, så kan det jo være lidt problematisk.
Tingene skal helst ikke føles meningsløse. Det kan godt være det ville blive det, hvis jeg var udskrevet og ikke havde mere, end jeg har nu.

Sådan er tingene jo, men det er ikke sikkert at vi kan gøre så meget ved det. Jeg kunne tage ind i Jomfru Ane Gade på nuværende tidspunkt, men det er jo ikke sikkert, at der ville være nogen kvinder, som jeg kunne snakke med. Det ville måske være højst usandsynligt, at der var det.
Så det kan jo godt være at det er en længere proces og at livet bare i det hele taget som rask er kedeligt. Jeg keder mig i hvert fald lidt herinde, og jeg er ikke helt sikker på at jeg ville kede mig ret meget mindre udenfor.

Men tiden går bare lige så stille og roligt, og jeg må vente og se om der kommer bedre tider. Jeg er i hvert fald blevet rask fra det, som jeg fejlede, men det kan være at der skal mere indhold i mit liv, før jeg kan blive udskrevet.

Men så må jeg vente på mere indhold, men det bliver godt på et tidspunkt at blive udskrevet igen. Og så vil jeg ikke indlægges mere på psykiatrisk afdeling, når jeg er færdig med min anbringelsesdom herinde og færdig med retspsykiatrisk afdeling. Så vil jeg bare være til stede i livet og bare nyde de rester af liv, som der er tilbage.

Jeg skal jo ikke underspille mig selv og tro for lidt på mig selv, jeg er jo nødt til at bevare troen på mig selv og mit liv og på at det har en værdi i det hele taget.
Jeg er jo nødt til at tro på at jeg gør noget af det rigtige overordnet set og at der er sammenhæng og mening i det, som jeg foretager mig.

Det er mere bare et spørgsmål om hvor jeg kan sidde og i hvad. Altså udenfor. Fordi der går nok noget tid inden jeg kommer ud igen.

109.
onsdag d. 10. december 2025, kl. 03:07.

Men det er kedeligt at sidde herinde, men det ville måske også være kedeligt at sidde udenfor. Men kedsomhed er jo nok ikke det værste, man kan opleve. Der er dog trods alt nok værre ting end kedsomhed at opleve.
Men i det mindste kan jeg skrive mig ud af det, i det mindste kan jeg forfatte nogle små tekster, som kan få mig ud af det.

Så er jeg ikke helt alene, så er jeg ikke fuldstændigt alene, så er jeg ikke helt mutters alene i verden.
Så man kan jo heldigvis skrive sig ud af mange ting og på den måde ikke være så alene.
Men kommunikere stille og roligt og vente på at tingene bliver bedre. Som sagt er det eneste alternativ til at sidde herinde om natten at sidde ude i en lejlighed eller sidde inde i Jomfru Ane Gade.
Men jeg bruger den her kommunikationsform som en ventil for det tryk, der opstår ved at være så isoleret, ved at sidde isoleret herinde på min stue. Det kunne da måske være sjovere at sidde inde i Jomfru Ane Gade eller måske i nattelivet i København, men det er også okay det her. I hvert fald så længe at jeg kan skrive mig ud af de følelser af kedsomhed og ensomhed.

Så længe at jeg har en mulighed for at kommunikere og fortælle om hvad der foregår indeni mig.

Det er jo nok også noget med bare at vænne sig til at livet er kedeligt langt hen ad vejen, og der ikke sker så meget nyt eller spændende hele tiden, men vi bare må afvente tingene.

Det er også et spørgsmål om hvad jeg så overhovedet kan holde ud at sidde i, hvor jeg overhovedet kan holde ud at være, men det må jeg jo se på.

Spørgsmålet er helt sikkert hvad jeg overhovedet kan holde til at sidde i, hvad der overhovedet kan give mening, hvad der overhovedet kan være at holde fast i.
Spørgsmålet er hvor jeg overhovedet kan holde ud at sidde, når jeg er ude herfra. Men det kan godt tage lang tid at komme ud herfra. Jeg ville jo helst gerne sidde i noget, der giver bare lidt mening og bare kan holdes lidt ud.

Det kan jo nemt tage 5 år, før jeg har en chance for at blive udskrevet. Måske mere, hvem ved. Det kan i hvert fald godt tage lang tid. Den lange ventetid. Bare den lange ventetid på at blive udskrevet, på at komme videre herfra. Men jeg vil helst heller ikke sidde i noget for alene, være for ensom.

Så det tager bare sin lange tid det hele. Og så stille og roligt går tiden. Det kunne da også være rart og sjovt at være udskrevet, men det skal jo give mening i det store billede. Det skal i helheden give mening. Det skal hænge sammen og overordnet set give mening.

Så det skal alt i alt give mening at være udskrevet, ellers er det jo bedre at jeg er indlagt, hvis det ikke giver mening at være udenfor. Som det er nu, er det nok bedst at jeg er indlagt, da jeg ellers hurtigt ville blive meget alene udenfor og komme til at kede mig meget.

Men jeg må se i det hele taget på hvad der overordnet giver mening.

110.
torsdag d. 11. december 2025, kl. 14:43.

Jeg er meget glad for at have det her domæne, på denne hjemmeside, som jeg har. Her kan jeg jo skrive lige hvad jeg vil. Her regerer ytringsfriheden, indenfor webudbyderens og lovens rammer.
Det bruger jeg så til det, jeg gør her. Hvad andet skulle jeg bruge det til, ja, det ved jeg ikke.

Men jeg er meget glad for at have de domæner, som jeg har.

111.
fredag d. 12. december 2025, kl. 00:23.

Det kan godt være at jeg er kommet frem til at jeg ikke vil demonstrere imens jeg er indlagt. Jeg har ikke før demonstreret imens jeg var indlagt. Det kan godt være at jeg heller ikke vil det under den her indlæggelse.

Fordi jeg vil helst ikke kompromittere andre, jeg vil helst ikke kompromittere personalet på afdelingerne. Så det kan godt være at jeg skal vente helt med at demonstrere. I hvert fald til at jeg er udskrevet.

112.
fredag d. 12. december 2025, kl. 01:59.

Det er godt nok kedeligt at sidde herinde. Men det er jo også et spørgsmål om langsomt at komme videre i livet.

Jeg ved ikke helt om jeg vil demonstrere eller ej, imens jeg er indlagt. Det nemme ville være nej, men det kan være det bliver for kedeligt. Det lidt sværere ville være ja, men jeg ved ikke om det er en god idé, imens jeg er indlagt.
Jeg synes det kompromitterer personalet (og måske mit forhold til de andre patienter), hvis jeg går ud med banner de fleste dage og demonstrerer.

Men jeg ved det ikke helt. Det er noget, jeg overvejer i hvert fald, det med at demonstrere, imens jeg er herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Det er jo min måde at udøve filosofi på, det er jo det filosofiske bidrag, som jeg forsøger at lave. Også selvom det måske er lidt svært at forstå og rigtigt forholde sig til.

Men det er noget, jeg tænker på hver dag. Det ville da i hvert fald være en måde at komme ud på og møde andre mennesker end bare dem, der er på denne her afdeling. Alternativet er jo bare at tage ned i byen og ikke rigtigt lave noget, bare sidde og kigge eller gå rundt på gågaderne.

Det ville hjælpe meget, hvis jeg rent faktisk var valgt til Folketinget, når jeg bliver udskrevet engang.

Det ville måske også hjælpe meget PÅ at blive udskrevet — jeg tror jeg ville have meget større chance for at få ophævet min anbringelsesdom (og derefter evt. udskrevet), hvis jeg var valgt til Folketinget imens jeg sidder herinde. Men så store resultater tror jeg ikke selv på, man er jo nødt til at bevare jordforbindelsen også lidt.

Men det er bare så r-ø-v-kedeligt at være herinde og sidde herinde, specielt om natten, hvor man jo ikke lige kan tage ind i Jomfru Ane Gade, når man skal sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling.

Det er små ting, der gør at man lige kan holde ud lidt mere, som f.eks. at høre musik, skrive på de sociale medier eller hjemmesider, eller skrive til bestemte personer på mail eller Messenger.

Det er virkelig uhyggeligt kedeligt at sidde herinde, men det er nok endnu mere kedeligt at sidde udenfor, hvis man ikke sidder i noget, som er godt eller passende.
Kedsomheden kan godt være det sværeste herinde nogle gange, nu skriver jeg f.eks. bare fordi der er så uhyggeligt lidt andet at lave. Og jeg vil ikke købe en spil-PC, som tiden ellers kunne fordrives med, altså at spille PC-spil.

Tidligere er der gået meget tid med at spille PC-spil, men jeg vil ikke sidde og spille, imens jeg sidder herinde, jeg vil ikke bruge tid på det eller have at det skal tage fokus fra de virkelige ting og problemer.

Så hellere skrive noget herinde eller på Facebook, så tiden i hvert fald går med det i stedet. Fordi der er mange andre ting, jeg ønsker her i tilværelsen, end bare at sidde og spille PC-spil.
Penge, folketingskandidatur, kæreste eller kvindelige relationer i hvert fald. Der er så meget andet og mere jeg ønsker mig, end bare at sidde og spille PC-spil. Så derfor går tiden en nat som denne med at skrive her eller der. Og det er godt nok, så går der lidt tid med det.
Så gik der lidt tid med det, og det er godt.

113.
fredag d. 12. december 2025, kl. 02:18.

Det var netop også fordi jeg var træt af bare at sidde og spille PC-spil, at jeg følte mig tvunget til at begå kriminalitet igen for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling. Skulle jeg købe en ny computer, ville jeg også helst købe en uden et dedikeret grafikkort, netop for at forhindre at jeg bare kom til at sidde og spille PC.

Så det er en øvelse i hvor meget man kan holde ud at kede sig og være ensom.

Nietzsche skriver på et tidspunkt at tidens filosoffer vil definere et stort menneske ved at det er ensomt, skjult og afvigende, og det må være målestokken for mig også. I hvert fald noget af målestokken.

Fordi jeg skriver jo for ikke at kede mig så meget og ikke være så alene. Jeg ved ikke om nogen læser med, men det kunne jeg da så håbe på, at nogle gode nok mennesker gør det. Det er ikke så vigtigt.

Det kunne være rart at kunne spille PC, men jeg vil helst ikke have det som en tidsrøver. Jeg vil helst ikke have mit liv herinde styret af at spille PC. Så hellere være helt fri fra det.
Der er jo så mange andre ting, som det er vigtigere at bruge tid på. F.eks. det at skrive herinde eller på de andre platforme og dele mit liv med offentligheden eller venner.

Det er dog godt nok kedeligt at sidde herinde, men sådan er det jo bare. Man er nødt til bare at vente og se tiden an og lade det ske, som skal ske og sker.

Men jeg vil ikke spille computer mere end højst uundgåeligt herinde.

Jeg er ikke kommet bare for at spille computer. Når vi bliver flyttet til det nye sygehus, så skal jeg købe en busbillet hver gang, jeg skal ind til byen. Det vil jeg ikke bruge penge på, hvis det bare er for at demonstrere.
Jeg er også bange for at det bare ville kompromittere mit forhold til personalet herinde og måske til de andre patienter, så det ville ikke være en god ting. Men hellere spare pengene hvor jeg kan også.

Så sådan er det jo bare. Jeg var nødt til at købe remedierne for at komme til den konklusion, men sådan er det jo bare. Jeg håber på at jeg kan vinde penge på Oddset måske, så jeg måske kan komme til at flytte til København.
Det ville være godt at flytte til København, hvis jeg kan det. Der er flere steder at demonstrere og flere mennesker, mange flere mennesker, så det ville nok være bedre og der ville være flere steder at demonstrere.

Så sådan er det.

114.
fredag d. 12. december 2025, kl. 03:40.

Det ville være meget kedeligt at være udskrevet også, jo, jeg kunne sidde lidt inde i Jomfru Ane Gade eller måske i nattelivet i København, hvis jeg boede i København. Men meget af tiden ville jeg sidde hjemme alene og kede mig.

Jeg vil helst ikke leve i kedsomhed og ensomhed. Ikke for meget i hvert fald. Så der må jeg se, hvad jeg kan gøre.

Hvis jeg var udskrevet, ja, jeg kunne sidde inde på en beværtning i byen. Men ikke sidde der hele natten eller aftenen. Så der ville jeg mangle noget socialt. Noget socialt, som jeg får ved at være herinde på retspsykiatrisk afdeling, selvom der ikke er meget socialt om natten, slet ingenting faktisk.
Men det er bare når jeg skal sidde udenfor engang, så vil jeg gerne have at der er mere mening med det end bare at være til. Men det er ikke sikkert at den mening findes eller kunne findes.

Så det kunne sagtens være at der ikke er meget mening med det udenfor heller og at den mening, som jeg kiggede efter, ikke var der.
Problemet er jo at det er meget kedeligt at sidde herinde, når jeg sådan set er psykisk rask. Men jeg kunne heller ikke sidde hver aften og nat inde i Jomfru Ane Gade, det ville blive patetisk.
Så hvad jeg skulle gøre, det ved jeg ikke. Livet er jo bare utrolig kedeligt tit og ofte.

Det kan også være kedeligt at være udenfor om dagen. Jo, jeg kunne demonstrere, men det er så også det. Tage i svømmehal. Gå rundt i gågaden.
Men det er sådan set det. Det er nok godt nok at der går nogle år, måske 5 år, før jeg er ude herfra.

Det er nok godt nok at den tid går.
Nietzsche skriver at det største menneske skal være det mest ensomme, skjulte og afvigende menneske.

115.
fredag d. 12. december 2025, kl. 05:14.

Det er jo med at holde lidt ud. Holde lidt ud i livet. Se hvad der sker og hvordan det går.
Det er jo med at klare tingene så godt, som man nu kan.

Fordi livet er alligevel også ret kedeligt, og selvom jeg kunne sidde inde i Jomfru Ane Gade i noget tid i løbet af dagen, så ville jeg stadig skulle sidde hjemme meget af tiden, og den tid, som jeg sidder hjemme, vil jeg helst ikke sidde alene i. Der gad jeg godt at have en kæreste og måske nogle børn.

Når man var syg før, så gik meget af kræfterne og tiden med at vente på at man blev mere rask, det var ligesom et mål. Når så man er blevet så rask, som man lige kunne blive herinde, så er det mål der heller ikke mere, fordi så har man jo opnået det.
Måske må man bare acceptere at livet er kedeligt, også bagefter det her. Men det vigtigste er bare at jeg ikke sidder alene for meget og ikke keder mig for meget, når jeg kommer ud. Jeg tror det ville være nemmere at være til i København måske, men der skal måske meget til, før jeg kan være udskrevet. Der går nok også flere år endnu, før jeg er udskrevet igen.
Noget af tiden kunne jeg godt sidde inde i nattelivet i byen, men ikke hele tiden, tror jeg. Det ville som sagt blive patetisk og måske endnu mere kedeligt at sidde derhjemme.

Men i det hjem, jeg skulle sidde i, skulle der dog gerne være bare lidt socialt måske. Det er jo et spørgsmål om hvad meningen er med tilværelsen, hvordan man overhovedet kan få den til at give mening.

På en eller anden måde skal jeg jo igennem tingene, det skal vi alle. Vi skal alle igennem tingene på en eller anden måde. Men det hjem, som jeg skal ud i engang, skal jeg kunne holde til at sidde i uden at spille computer og uden at sidde i nattelivet i byen. Men bare holde ud at være hjemme, også om natten. Så er spørgsmålet hvordan jeg kan det.

Så er spørgsmålet hvad jeg overhovedet kan holde ud og finde mening i. Jeg ved at det er meget kedeligt efterhånden. Hvis jeg ikke havde musikken at høre om natten, så ville det være helt forfærdeligt. Også hvis ikke jeg kunne skrive på mine hjemmesider eller på Facebook.

Noget af det, jeg tænkte da jeg var udskrevet i 2 måneder sidst, til sidst under udskrivelsen, var at jeg ville ikke tilbage til den situation, hvor jeg bare havde sådan en 1-værelses lejlighed i Aalborg og ikke rigtigt have noget at lave i lejligheden og måske meget begrænset i Aalborg uden for lejligheden. Jeg følte ikke at jeg havde noget at lave i lejligheden og så kunne jeg demonstrere udenfor, men det turde jeg ikke. Det ville heller ikke være godt at demonstrere, når jeg stadig var syg.

Livet er måske bare ret kedeligt, og det må man måske bare leve med. Og der er måske ikke ret meget at gøre ved det. Det er bare livets sædvanlige trummerum. Jeg skal jo ud og sidde i noget, hvor jeg kan holde ud at være og hvor jeg kan holde dagene og nætterne ud.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvad jeg ender med at sidde i, nu er jeg fraflyttet min lejlighed, så den har jeg ikke mere. Men jeg kommer måske til at sidde herinde i 5 år, jeg ved det ikke. Der skal jo helst bare være en mening med tingene, det skal helst give mening på en måde.
Sådan at man ikke er fuldstændigt overladt til sig selv, ikke fordi der er så meget galt med det, men jeg ønsker jo ikke at sidde alene.
Så hvordan finder jeg mit fælles liv med nogen. Der skal helst være en mening med tingene, det er sådan set det, der er afgørende. At man oplever en mening med tingene, at man oplever at tingene betyder noget, at man ikke er helt alene og at man ikke keder sig for meget.
Man skal helst kunne finde noget, der betyder noget, noget, der er vigtigt, noget, som man ikke kan leve uden og ikke kan undvære.

Man skal helst kunne være i det, som man sidder i. Nu har jeg jo en modstand i at være indlagt herinde, nogle fysiske rammer, der begrænser friheden. Hvad er livet så, når de fysiske rammer, der begrænser friheden, ikke er til stede?

Og måske endnu vigtigere: hvad så, når de sociale rammer ikke er til stede mere, når jeg er udskrevet? Det er hårdt, men det er jo nok bare sådan at det er.
Det er utrolig kedsommeligt at sidde herinde. Men det kan være, at det ville være værre udenfor, det ved jeg ikke. Jeg ved bare at der skal meget gerne være en mening med tilværelsen, når jeg kommer ud, der skal meget gerne være noget, som giver mening og kan holdes ud.

Jeg skal gerne have nogle rammer, der trods alt er lidt sociale. Nu kom jeg igennem denne nat, det var godt og heldigt.
Så starter der en ny nat om 18 timer ca. Sådan er det.
Det er jo ikke fordi vi bare kan opnå en helt masse på kort tid. Tingene tager tid, det er jeg nødt til at acceptere. Og at jeg kommer til at sidde herinde uden, at jeg kan gøre så meget ved det. Men jeg glæder mig til at se hvor og i hvad jeg skal sidde, når jeg engang er blevet udskrevet om flere år.

Fordi det tager jo tid at komme igennem livet. Det tager jo tid at leve det liv, der skal leves. Det er jo ikke nødvendigvis, fordi det er sjovt at sidde herinde, men det er måske et nødvendigt onde.

Fordi spørgsmålet er hvordan livet overhovedet kan give mening for mig udenfor, hvordan jeg overhovedet kan leve et meningsfuldt liv udenfor?

Hvordan jeg kan undgå at sidde alene, undgå at være alt for mutters alene.

116.
fredag d. 12. december 2025, kl. 07:08.

Nu er jeg jo indlagt herinde på retspsykiatrisk afdeling. Så er mit liv centreret om det lige nu.
Så er det mere et spørgsmål om hvad så efter.

Hvad skal der så ske efter det?

Men nu går der i hvert fald nogle år inden at jeg kommer ud og være.

Jeg tror også at jeg ville kede mig udenfor, men der ville jeg i det mindste kunne bevæge mig frit ud blandt folk om ikke andet.

Men jeg føler ikke at jeg har så meget at lave i Aalborg. Det er måske mere i København, men jeg ved det ikke. Der er bestemt også fordele ved at bo i Aalborg.

Det er mere bare hvad kunne jeg gøre i livet udenfor.
Er der så meget jeg kunne gøre?

117.
søndag d. 14. december 2025, kl. 04:15.

Jeg har en stor trang til og et stort behov for at dele nogle ting fra mit liv. Jeg har en stor trang til at dele mit liv og dele hvad der sker.
Om man ligefrem kan kalde mig influencer, det tror jeg ikke. Jeg prøver på at være filosof, ikke influencer.

Men jeg har stadig et stort behov for at dele mit liv, et stort behov for ikke at lade noget negativt ske med de platforme, som jeg kan dele mit liv på.
Her om natten kunne jeg måske sidde inde i nattelivet i stedet for, men det ville måske også være kedeligt, det ved jeg ikke. Så livet er nok bare kedeligt i det hele taget.

Der er meget kedsomhed i tingene. Kloge mennesker keder sig aldrig, siges det. Men det gør jeg nu alligevel, selvom jeg også regner mig selv for et klogt menneske eller i hvert fald intelligent menneske.

Så jeg sidder bare herinde i kedsomhed, i hvert fald om natten. Nu er der 1 time og 40 minutter til at jeg må gå ud af stuen igen.

Der er meget kedsomhed i tingene. Så det er helt sikkert et spørgsmål om hvad dævlen man skal give sig til.
Hvad pokker skal man lave. Hvad skal man dog give sig til?

Men jeg gider ikke det her med retspsykiatrisk afdeling to gange. Én gang er rigeligt. Når jeg får ophævet min behandlingsdom, så gider jeg ikke mere kriminalitet eller indlæggelse.
Men jeg mangler noget social og økonomisk kapital. Jeg mangler et sted at være udenfor, hvor jeg kan holde ud at sidde, og hvor det giver mening.

Kommer tid, kommer råd.

Der er meget kedsomhed i tingene herinde. Men jeg mangler måske kapital. I hvert fald prøver man på at komme videre i livet.

Det ville nok også være kedeligt at sidde inde i nattelivet i byen om natten. Men i forhold til et sted at sidde udenfor, når jeg engang skal være udenfor, så tænker jeg over hvad det kan være og hvor det kan være.

Også i forhold hvad indhold jeg skal have i livet. Også i forhold til hvad jeg skal give mig til og hvad jeg skal bruge mit liv på. Det er ikke sikkert at jeg skal gøre så meget imens jeg er indlagt.

Det kan være jeg skal vente til jeg er udskrevet med at gøre noget og gøre mere.

Herinde handler det måske bare om at udholde tingene.

Jeg er jo nok nødt til bare at vente og se tiden an og se hvad der sker, der er nok ikke rigtigt andet at gøre.

Bare vente og se hvad der sker og hvordan det går. Vente og se tiden an, andet er der nok ikke rigtigt at gøre.
Når jeg kommer ud herfra, vil jeg dog gerne demonstrere for min hjemmeside. Og få nogle kvindelige relationre måske. Men først og fremmest demonstrere.

Det handler jo om hvilket liv man kan leve og hvad der kan gøres i livet. Hvad der kan leves, hvad der skal leves, hvad der skal gøres og kan gøres. Det er jo spørgsmålet, det er ikke så let. Ikke så fuldstændigt let. Men i det mindste kan vi kommunikere med hinanden. I det mindste kan vi finde måder at kommunikere med hinanden på. I det mindste kan vi finde måder at finde sammen på (et samfund), fungere sammen på.

I det mindste kan vi ordne livet på en måde, så det ikke er så galt og ikke er så skræmmende. Men det kræver blot lidt vedholdenhed og udholdenhed.

118.
søndag d. 14. december 2025, kl. 05:01.

I det hele taget er det med at vente og se hvad der sker, vente og se hvordan det går og hvad der kan lade sig gøre.

Det er jo nok ikke alt der kan lade sig gøre, men vi må vente og se hvad der sker.

Vi må vente og se hvad der skal ske og hvad der skal komme ud af alting. Vente og se hvad der er op og ned. Vente og se hvordan livet udarter sig.

Men for pokker, hvor er det kedeligt at sidde vågen herinde om natten. Det er godt jeg kan høre noget musik imens i hvert fald.

Det er rart bare at være til som rask. At man er rask, at man kan have det godt uden for mange problemer, uden for mange helbredsproblemer. Der er lidt selvfølgelig, ja.

Jeg ser frem til at se, hvad jeg skal sidde i, når jeg engang er udskrevet. Men, ja.
Man skal lige så stille komme igennem dagen. Lige så stille komme igennem natten.

Det handler om lige så stille at finde ud af hvad vi kan gøre, hvad der er muligt. Lige så stille finde ud af hvad der er op og hvad der er ned.

Jeg kunne købe en spil-PC og forsøge at spille computerspil. Men jeg vil gerne mere end det, jeg vil gerne noget andet end det.

119.
søndag d. 14. december 2025, kl. 06:28.

Jeg vil gerne finde en kæreste og måske få børn sammen.

Men bare ikke sidde i noget, hvor jeg er alt for alene.

Lige så stille bygge på livet, bygge på i livet.

Det er seriøse ting, som jeg gerne vil have i livet efterhånden. Ting, der betyder mere end bare at sidde og spille computer.

At spille computer har jeg gjort nok af i et godt stykke tid.

120.
søndag d. 14. december 2025, kl. 10:14.

Noget, man kunne gøre ved at demonstrere politisk, var at man så kunne komme til at snakke om politik med folk.
Det er jo også bare fordi det er så utrolig kedeligt herinde.
Det er så virkelig kedeligt.

Det er så ekstremt kedeligt herinde.

At der på den måde virkelig ikke er ret meget at lave. Jeg kunne købe en spil-PC, men det vil jeg ikke, så skulle jeg også have nye briller, det bliver også for meget.

Det er utrolig kedeligt herinde.

Det er utrolig kedeligt.

121.
mandag d. 15. december 2025, kl. 11:15.

Spørgsmålet er jo hvad jeg så skal gøre i stedet for at være herinde på retspsykiatrisk afdeling. Hvad skal der til i mit liv i stedet for, det er jo spørgsmålet.

Som det er nu, så er jeg jo herinde i hvert fald. Så er spørgsmålet hvad der skal være i stedet for, hvad der skal til i stedet for.

Hvordan jeg overhovedet kan have et liv i stedet for.

122.
mandag d. 15. december 2025, kl. 13:33.

Spørgsmålet er hvad mit liv skal være bagefter retspsykiatrisk afdeling. Men det må jeg nok vente med at se. Jeg er ikke sikker på at jeg vil demonstrere politisk, imens jeg er indlagt herinde på retspsykiatrisk afdeling.

Når jeg ikke er syg længere, som jeg ikke er nu, så finder jeg nok naturligt ud af hvad der skal ske og hvad jeg skal gøre, når jeg er udskrevet. Det kommer nok helt naturligt.

Jeg finder ud af tingene, når jeg engang er kommet ud. Når jeg engang har fået ophævet anbringelsesdom og er blevet udskrevet, så finder jeg ud af hvad jeg så skal gøre.

Ja, det må være rigtigt. Jeg vil hellere være her på afdelingen, hvor jeg samtidig kan få mad ved serveringstidspunkterne.

Undgå at bruge unødig energi imens jeg er indlagt.

Undgå at lave større problemer for mig selv end højst uundgåeligt.

Jeg ville dog gerne stadig vinde penge, men det kommer nok ikke til at ske.

Men jeg vil ikke demonstrere imens jeg er indlagt. Jeg tror jeg godt gad at blive udskrevet til at bo i København, men jeg ved det ikke.

123.
tirsdag d. 16. december 2025, kl. 04:43.

Ufattelig kedsomhed ved at sidde herinde.

Men det ville nok også være kedeligt udenfor. Men der ville jeg i det mindste have min frihed.

124.
torsdag d. 18. december 2025, kl. 05:58.

På de andre afdelinger har jeg kun været indlagt i den tid, hvor det gav mening. Og når jeg blev udskrevet, skete det lige så snart, at det ikke gav mening at jeg var indlagt mere. Nu har jeg så fået en anbringelsesdom, imens jeg sidder herinde, så går der jo nok længere tid før jeg bliver udskrevet, men spørgsmålet er jo hvad jeg så får ud af det.

Kan det virkelig passe at jeg skal sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i flere år end jeg allerede har? Vi forstår måske ikke altid meningen med at sidde herinde. Men det kan jo godt være at det giver mening alt i alt og at det var nødvendigt med en anbringelsesdom, jeg ved det ikke.

Jeg ved bare at når jeg er herinde og skal være herinde, så er jeg jo nødt til at leve med det. Så er det sådan det er.
Det kan jeg ikke gøre ret meget ved. Jeg er jo personligt bare nødt til at udvise tålmodighed med hele processen for forhåbentligt til sidst at kunne komme ud. For der går uanset hvad nogle år inden jeg kan få lov til at komme ud igen.

Livet ville også være kedeligt udenfor. Jeg kunne demonstrere i dagtimerne eller tage i svømmehallen, og det ville stort set være det. Så kunne jeg tage i Jomfru Ane Gade om aftenen og natten, og det ville være det.

Så det bliver nok bare mere kedeligt, når jeg bliver udskrevet, men jeg gider ikke sidde herinde flere gange (altså er jeg færdig med at lave kriminalitet).

125.
søndag d. 21. december 2025, kl. 22:53.

Kedsomheden når sit højeste, men det er vel okay. Man må acceptere at livet bare er kedeligt meget af tiden, i hvert fald når man sådan set er psykisk rask.

Kedsomheden vil ingen ende tage, men det er okay. At jeg først begyndte for alvor at kede mig som 36-årig, det er vel okay. Der er jo måske nogle få ting som kunne få mig til ikke at kede mig, men det er nok ikke rigtigt ting, som lader sig gøre imens jeg er indlagt.
Så jeg må jo først vente på at jeg er blevet udskrevet til at jeg kan begynde at fylde nogle af de ting ind i mit liv.

Men livet er nok kedeligt for alle, det er nok bare et grundvilkår. Det ville også være kedeligt at arbejde, det ville også være kedeligt at tage uddannelse. Næsten det hele ville være kedeligt. Men måske også kun næsten. Der er nok nogle ting, som ikke ville være så kedelige.

Men det er ikke sikkert at de ting kunne opnås.
Livet er under alle omstændigheder en løbende proces og noget, som foregår løbende.

I det mindste kan jeg sidde her og skrive, måske bare med mig selv.

I det mindste kan jeg sidde og forfatte noget, hvilket er helt essentielt i mit liv. Hvis jeg var udenfor nu, altså var udskrevet, så kunne jeg tage i nattelivet, f.eks. i Aalborg i Jomfru Ane Gade og tilsvarende i København. Men det kan også være det hurtigt ville blive kedeligt. Der er under alle omstændigheder måske bare de kedelige ting tilbage, der er måske bare kedsomheden tilbage. Men så skal jeg have noget udenfor, som jeg kan holde ud at sidde og kede mig i.
Jeg skal have en situation, en bolig osv. udenfor, som jeg kan holde ud at sidde og kede mig i. Udenfor kunne jeg nok også sidde og spille computer, men det ville kun tage lidt af kedsomheden, og jeg vil helst ikke have at mit liv bare går med at sidde og spille computer, det ville være yderst kedeligt.

Men jeg må jo tro på at psykiatrien (dvs. retspsykiatrisk afdeling) gør det, der er bedst for mig selv, og indretter mit forløb så godt, som det kan være for mig selv. Nu er det jo behandling og ikke straf herinde, så jeg må jo regne med at forholdene tilpasses sådan at jeg får mest ud af det.

Jeg ville være ked af bare at sidde alene derhjemme om natten, tror jeg, men jeg ved det ikke.

Der er i hvert fald helt sikkert en masse kedsomhed i alting, det er der nok også for dem, som arbejder herinde.
Men jeg ville hellere være udenfor og have min frihed, men det må jeg jo så vente på.

Man skal jo selv indrette éns liv efter hvad der giver mening for én. Nu venter jeg på at komme ud af retspsykiatrisk afdeling, men det er ikke som sådan fordi jeg tror eller forventer at det bliver mindre kedeligt. Det bliver nok lige så kedeligt.

Det bliver nok lige så kedeligt at være udenfor som at være herinde. Der er jo kun nogle få ting, jeg kan lave udenfor, som ville være spændende og sjovt. Kun nogle få ting, som ville give mening.

Jeg vil helst bare ikke have et liv, hvor jeg ikke rigtigt har noget at lave, og der ikke rigtigt er noget, som giver mening og giver indhold i tilværelsen.

Jeg kunne godt købe en spil-PC til herinde, men det vil jeg ikke.

Jeg vil helst gerne have at mit liv er noget andet end at sidde og spille PC.
Jeg synes at det er træls at jeg skal sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling, men det er jo ris til egen røv, det er jo kriminalitet som jeg selv har begået ved fuld bevidsthed.

Men det var jo fordi jeg ville ikke sidde i den situation, at jeg sad alene ude i den lejlighed. Og jeg var stadig syg, det er jeg dog ikke længere.
Jeg vil bare helst ikke sidde alene i tingene, det er sådan set det vigtigste og det elementære. Men det kan være at jeg må leve med det og bare acceptere det, at sidde alene et sted.

Når jeg sidder vågen herinde om natten, så sidder jeg jo også alene. Så er der heller ikke mulighed for at komme uden for stuen.

Men der er meget kedsomhed i det hele. Hvad der ikke ville kede mig? At demonstrere politisk, at være i selskab med de rigtige kvinder.

Men det er ikke sikkert at det er noget, som kan lade sig gøre imens jeg stadig er herinde på retspsykiatrisk afdeling. Det kan godt være at det er ting, som kun kan lade sig gøre, når jeg er udskrevet.
Jeg vil helst ikke kompromittere de ansatte herinde ved at bruge min udgang på at demonstrere. Specielt, når det er lidt imod den gældende moral at gøre.
Det kan da godt være at jeg på et tidspunkt kommer frem til at jeg gerne vil demonstrere imens jeg er indlagt, og jeg har udgang.

Allerhelst ville jeg nok gerne demonstrere i København, men vejen dertil kan være lang og måske umulig.
Det handler som sagt om nogle få ting, der er spændende i livet og mange ting, som er kedelige eller uinteressante for én.

Der skal jo meget til for at jeg kan holde til at være udskrevet nu. Jeg skal ikke være alene for meget, når jeg er blevet udskrevet. På det her tidspunkt at døgnet kunne jeg tage ind i Jomfru Ane Gade, men det ville nok også hurtigt blive kedeligt. Det ville også være rimeligt patetisk at sidde alene inde i Jomfru Ane Gade i mange timer hver aften og nat alene.

Så jeg må jo have noget tiltro til at det giver mening nok at jeg har en anbringelsesdom herinde, ellers var jeg nok blevet udskrevet. Og hvis jeg bare kom til at sidde alene alligevel, så kan det være at det ville være for træls.

Det kunne hurtigt blive patetisk hvis min eneste måde at møde andre mennesker på var at sidde inde på en beværtning i Jomfru Ane Gade. Så ville jeg blive stamgæst derinde, det ville også blive patetisk. Og så ville det ellers være hjem i lejligheden i Aalborg. Det ville blive rimelig patetisk. Alternativet ville være at sidde alene i en lejlighed i Aalborg, det tror jeg også ville blive patetisk.

Så det er med at finde noget, der ikke ville blive for patetisk. Men spørgsmålet er hvordan jeg kan undgå at blive for alene i samfundet, når jeg engang er udskrevet. Jeg har jo heldigvis den fordel nu at jeg ikke er syg længere. I hvert fald psykisk.

Så det er jo et spørgsmål om hvad min kontaktflade med samfundet skal være og hvordan jeg overhovedet kan have noget at lave i samfundet eller i det mindste være en del af det.

126.
søndag d. 21. december 2025, kl. 00:55.

At vi er i live, det levende liv, projektet.
Vi er relevante så længe at vi er i live.

Psykisk at kunne holde ud at være til, at kunne udholde den daglige kedsomhed og ensomhed. For livet er bare utrolig kedeligt på den lange bane. Men det er som sagt bedre at være alene og at kede sig end det er at være syg og i smerte.

Så sygdommen og smerten er erstattet af kedsomhed og det er måske efterhånden ikke så dårligt et bytte.

Det handler om at kunne holde den store kedsomhed ud. Jeg kunne godt købe en spil-PC, men det vil jeg ikke. Fordi det er ikke bare for at spille computer, at jeg er kommet herind. Det gjorde jeg rigeligt udenfor.

127.
søndag d. 21. december 2025, kl. 03:17.

Bare en utrolig kedsomhed der er i tingene. Kan man klage over at man keder sig? Det ved jeg ikke om man kan, men jeg keder mig i hvert fald herinde.
Jeg kunne tage lidt i Jomfru Ane Gade udenfor, men måske ikke så meget, resten af tiden ville jeg bare sidde derhjemme og kede mig.

Da jeg havde sygdom at kæmpe med, optog dét det hele. Nu sidder jeg bare tilbage med en masse kedsomhed og samtidigt det at være rask.

Så i forhold til at være uden for retspsykiatrisk afdeling, så skal jeg finde et sted, hvor jeg kan holde ud at sidde og kede mig og være alene.

Jeg skal finde noget jeg kan holde ud at sidde og kede mig i og være alene i.
Alternativet til at sidde og kede sig og være alene ville være at jeg kunne demonstrere om dagen og måske gå i byen om aftenen eller natten eller i hvert fald kende nogle kvinder, som jeg kunne have på besøg, eller som jeg kunne besøge.

Det er i hvert fald kedeligt at sidde herinde, så meget er sikkert.
Det kan også være at det ville være kedeligt udenfor, det er nok ikke så usandsynligt.
Så kedsomhed (og ensomhed) er måske bare en fast bestanddel af tingene.

Det er i hvert fald utrolig kedeligt at sidde herinde.

128.
onsdag d. 24. december 2025, kl. 00:25.

Så er det juleaften i aften. Juhuu.

Men nu her bare endnu en kedsommelig nat. Jeg har læst lidt videre på den bog, som jeg er ved at læse. Men det tager lang tid at læse den. Jeg læser kun lidt ad gangen.
Ellers skriver jeg på Facebook og her på mine hjemmesider. Så går der lidt tid med det, lidt tid her i al kedsomheden.

Jeg kunne godt købe en spil-PC, men det vil jeg helst ikke. Jeg vil helst ikke spille PC, imens jeg sidder herinde, i hvert fald ikke så meget. Og jeg synes det er "sejere" bare at have en kontor-PC end en spil-PC herinde.
Derudover vil jeg også hellere gemme pengene.

På en måde håber jeg at det er kort tid at jeg skal være herinde på retspsykiatrisk afdeling, på en anden måde håber jeg der går 5 år eller mere. Hvis jeg kom ud nu, så ville jeg sidde alene om natten derhjemme, bortset fra det jeg kunne være inde i nattelivet i den by, jeg var bosat i, altså enten Jomfru Ane Gade eller nattelivet i København.
Det ville være rimelig patetisk, hvis jeg hele tiden var inde i Jomfru Ane Gade. Men der ville ikke være så meget alternativ her i Aalborg. Så det er måske en god idé at vente med det hele.

Det er måske ikke så dårligt at der går noget tid med at være herinde på retspsykiatrisk afdeling. Hvis alternativet nu var at sidde i en lejlighed i Aalborg eller sidde inde i Jomfru Ane Gade, så ville det måske være dårlige alternativer, jeg ved det ikke.
Men hvis jeg skulle invitere en kvinde fra byen hjem, så ville jeg ønske at det ikke var en lejlighed, tror jeg, som jeg kom hjem til med hende. Men jeg ved det ikke.

Der er måske mere i min situation end bare lige at blive psykisk rask, end bare lige det psykiske helbred. Det kan også være at der er noget i min sociale situation. Men det kan godt tage lang tid at være herinde.

Men det er jo fordi det ville blive patetiske hvis jeg skulle tilbringe al min tid i Jomfru Ane Gade, når det var blevet mørkt. Det ville blive patetisk, hvis jeg ikke havde andre muligheder for at være social på den tid af døgnet.

Så det kan godt være det tager meget lang tid med at blive udskrevet. Jeg ville måske også hellere være udskrevet i København, det ved jeg ikke. Men jeg kan se på videoer fra nogen, der går rundt i København, at der er kø på de fleste beværtningerne om aftenen og natten, i hvert fald i weekenden.
Og jeg gider helst ikke stå i kø, jeg tvivler også lidt på at jeg ville blive lukket ind, hvis jeg kom alene.

Så det gælder jo i høj grad om at finde et sted, hvor jeg kan holde ud at sidde, hvor jeg kan holde ud at være ensom og kede mig.

Men jeg prøver jo så at skrive mig ud af det. Ved at skrive på Facebook eller her på mine hjemmesider. Det er så mit våben imod det, det er at skrive mig ud af det.

129.
onsdag d. 24. december 2025, kl. 01:20.

Jeg skal finde et sted, hvor jeg kan holde ud at sidde og kede mig og være ensom. Men finde noget, der giver mening. Men det er ikke så let det hele, der er meget tvivl om hvor længe jeg skal sidde herinde.

Klokken er kun 01:30 nu, der er en lang nat tilbage. Men det er kedeligt at sidde herinde, men sådan er det jo bare nok. Kedsomheden længe leve. Jeg kunne godt købe en spil-PC og måske mit eget internet, men det er ikke for at spille PC at jeg er kommet herind. Og det er heller ikke problemet.

Problemet er snarere at jeg 1) bliver alene, hvis jeg kommer ud, og 2) måske ikke rigtigt har så meget at lave, hvis jeg kom ud nu.

Men det er bare en langsigtet proces, hvor vi forholdsvist langsomt prøver at få styr på nogle ting. Forholdsvist langsomt prøver at rette op på nogle ting.
Det er jo ikke fordi at jeg ikke ville kede mig, hvis jeg kom ud, eller når jeg kommer ud. Så vil jeg jo nok stadig kede mig meget af tiden. Det er heller ikke fordi jeg ikke vil blive ensom, når jeg kommer ud. Jeg vil nok stadigvæk være ensom. Men problemet (og løsningen) er at jeg skal finde en situation, der kan rumme mit liv. Hvor jeg stadig føler at der er noget at lave og nogen at være sammen med.

Det er jo ikke fordi der er så meget at lave, når man sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling, og jeg laver da heller ikke så meget herinde. Jeg skriver på Facebook og på mine hjemmesider, læser lidt, hører meget musik. Men det er ikke fordi jeg laver så meget ellers.

Men jeg skal stadig have noget at lave og nogen at være sammen med, når jeg engang er kommet ud. Det er vigtigt.

Det er stadig kedeligt at sidde herinde. Tiden går bare på kedsommelig vis. Det er så kedeligt at være herinde og om natten også ensomt.

Det er så ubegribeligt kedeligt at sidde herinde hver nat, i hvert fald de nætter, hvor jeg er vågen. Men at jeg er vågen om natten de nætter, kan jeg ikke gøre noget ved, det er bare min naturlige døgnrytme.
Jeg er tit og ofte en natteravn.

Men der skal nok meget til for at bevæge det i en mindre kedelig retning. Det ville kræve meget hvis ikke det skulle være så kedeligt. Der er mange ting, der skal til, meget, der skal gøres eller opnås.

Der er mange ting, der skal opnås, mange ting, der skal klares eller gøres. Mange ting, der skal opfyldes, leves, væres, gøres.
Men spørgsmålet er helt sikkert hvad kan jeg holde til at sidde i. Jeg er sådan set blevet psykisk rask, men måske er mine sociale forhold ikke til at blive udskrevet lige foreløbigt.

Nu er klokken 04:02. Så nu har jeg næsten kæmpet mig igennem endnu en nat herinde. Selvom det var kedeligt og lidt hårdt, så fandt jeg noget at få tiden til at gå med. Noget med at læse på Nietzsche-subredditen på Reddit og kommentere på en tråd.

Jeg har også læst lidt i en bog, jeg er ved at læse. En bog om demokrati. Og så selvfølgelig at høre musik imens. Mange kedelige ting i livet, men jeg må se hvad der sker.

Det er ikke sikkert at livet holder op med at være så kedeligt om natten, det kan være det bare fortsætter, det vil man jo bestemt ikke afvise.
Der kan godt være — eller, rettere sagt, der er — mange kedelige nætter, som man skal kæmpe sig igennem, hvis man er vågen de pågældende nætter.

Så skal tiden jo gå med et eller andet. Et eller andet skal vi få tiden til at gå med.

130.
søndag d. 28. december 2025, kl. 19:53.

Jeg ved ikke om jeg ville have så meget at byde på politisk — eller om jeg overhovedet skal agere politisk. Men jeg ved heller ikke hvad jeg ellers skulle give mig til eller hvordan jeg ellers skulle have et socialt liv. Hvis mit sociale liv ikke er at demonstrere eller være i Folketinget, så ved jeg ikke hvilket socialt liv jeg skulle have. Så er der ikke ret meget socialt liv, jeg kunne have. Fordi jeg ville ikke have et arbejde og ikke tage en uddannelse, og jeg ville ikke gå til nogen fritidsaktiviteter.
Så jeg ville ikke have noget socialt liv, hvis ikke jeg demonstrerede politisk — det ville være den eneste måde, hvorpå jeg kunne have et socialt liv. Udover måske at kende nogle kvinder, man kunne bruge tiden sammen med. Men der ville være så begrænset socialt liv for mig, hvis ikke jeg demonstrerede.

Det ville jo ikke nødvendigvis være fordi jeg så regnede med at blive valgt til Folketinget, det ville være helt exceptionelt usandsynligt. Men det ville give mig noget at lave og give mig en forsmag på et socialt liv efter retspsykiatrisk afdeling.
Det ville være begyndelsen til et socialt liv efter retspsykiatrisk afdeling, og det ville jo være noget, som jeg kunne bruge, også når jeg blev udskrevet.

Jeg har sagt før at jeg gerne vil være fuldtidsdemonstrant og kvindebedårer. Det ved jeg ikke helt om jeg vil være alligevel. Måske gerne, men måske ikke.
Med mine hjemmesider og min Facebook-profil har jeg i hvert fald et digitalt hjem og nogle platforme at kommunikere igennem. Det er sådan jeg gerne vil kommunikere.

Det ville måske være godt at begynde at demonstrere, men jeg ved ikke helt. Men det tror jeg måske at det ville. Men så skal jeg have lavet banner først og fået aleneudgang. Og jeg har hverken lavet banner færdigt eller fået aleneudgang endnu. Men det kan være det kommer.

I hvert fald kan det være at der sker mere på den front som tiden går. Måske. Men det er i det hele taget et spørgsmål om hvilket socialt liv jeg overhovedet kunne have udenfor.
Det er ikke nødvendigvis fordi jeg ved at jeg har så meget at bidrage med politisk. Det er jeg slet ikke sikker på at jeg har. Men i forhold til faktisk at gøre noget, faktisk at have et socialt liv og faktisk være udenfor og være en del af livet. Dér ville det måske være godt at demonstrere. Men jeg vil helst demonstrere i København, tror jeg. Men ellers demonstrerer jeg bare i Aalborg.

Jeg har i hvert fald et dagligt behov for at kommunikere, fortælle hvad jeg føler og tænker på og hvad der går igennem mig og mit hoved. Hvis jeg skulle lave noget socialt, så tror jeg helst at jeg ville demonstrere, men jeg ved det ikke. Og så rende efter kvinder om aftenen og natten. Og som sagt demonstrere om dagen.

Men der er sket mange dårlige ting i mit liv, der er sket mange "uheld", hvilket har givet mig flere fysiske skavanker. Jeg ved ikke om der kan rettes op på dem, ikke rigtigt.

Men det må man måske bare leve med. I hvert fald har jeg behov for noget social kontakt, når jeg kommer ud også.

Men jeg er ikke det, som Nietzsche kalder et "gregarious" menneske. Et menneske af hjorden. Det er jeg ikke.

131.
søndag d. 28. december 2025, kl. 20:55.

Selv hvis jeg blev valgt til Folketinget, så er jeg ikke sikker på at jeg ville være med til at lave politik inde på Borgen. Jeg ved det ikke. Måske ville jeg bare demonstrere, men så i København, foran Christiansborg og på Rådhuspladsen måske.
Jeg er bestemt ikke sikker på at det overhovedet ville give mening for mig at være med til at lave eller beslutte den politik, der skulle laves.

Fordi måske ville jeg bare demonstrere, hvis det er dét, som jeg godt kan lide.

Måske ville jeg bare demonstrere bare for at demonstrere. Bare for at have en social aktivitet, som jeg kunne lide og gerne ville gøre.

Jeg ville jo mangle en masse socialt, hvis jeg blev udskrevet nu. Det er helt sikkert.
Så hvordan ville jeg overhovedet have noget socialt, det er spørgsmålet. Spørgsmålet er hvordan jeg overhovedet kan have noget socialt og hvordan jeg overhovedet kan være social efter retspsykiatrisk afdeling.

Men jeg har ikke haft aleneudgang siden jeg blev rask. Jeg blev jo rask i sommeren sidste år, 2024. Og siden da har jeg ikke haft aleneudgang. Men jeg håber at jeg kan få noget og at jeg måske så kan demonstrere, når jeg er på udgang.

Spørgsmålet for mig er om jeg skal demonstrere og hvornår i så fald. Men nu har jeg været indlagt så meget og jeg skal først lige finde fodfæste igen måske.
Men jeg vil gerne demonstrere, tror jeg, selvom jeg ikke helt ved om at jeg har så meget at byde på politisk. Og om jeg har helbred til det. Her tænker jeg mest på mine øjne, som er meget dårlige.

Men jeg må se hvad der sker. Foreløbigt sidder jeg i hvert fald herinde på retspsykiatrisk afdeling uden at jeg ved om jeg får aleneudgang til at demonstrere.

Så indtil videre sidder jeg herinde, sådan er det. Så må jeg se om jeg får udgang til at demonstrere, imens jeg er indlagt, ellers kan jeg demonstrere, når jeg engang er udskrevet.
Men jeg gad måske godt at være det, som jeg kalder "fuldtidsdemonstrant". At gøre demonstrationen til en levevej og til noget, som jeg kan gøre fuldtid, hvis helbredet tillader det.
Det ville jeg gerne.

Der er i hvert fald nogle ting, som skal på plads inden, hvis jeg skal gøre fuld alvor af det med at demonstrere.

132.
søndag d. 28. december 2025, kl. 22:44.

Når jeg sådan set ikke fejler mere psykisk, men kun fejler noget fysisk, så er spørgsmålet om jeg kan være berettiget til førtidspension, men det vil jeg nu stadig mene; men jeg ville jo gerne have en beskæftigelse alligevel, når nu der ikke er mere galt psykisk, i hvert fald i form af psykisk sygdom, så jeg skal jo finde en beskæftigelse, hvis jeg skal være udenfor. Den beskæftigelse ville jeg gerne have var demonstrant.

Men det er jo at vente spændt på at jeg enten får aleneudgang eller bliver udskrevet. Det er ikke sikkert at det ville give så meget mening at demonstrere imens jeg var indlagt men så i hvert fald, når jeg bliver udskrevet.
Så det gælder stadigvæk om at have noget tålmodighed.

Alt godt kommer til den der venter, siges det. Så det må jeg gøre; vente.

Men det er jo fordi jeg gerne vil tale om det, om Guds død og Overmennesket og den evige genkomst og viljen til magt og alt, hvad der hører Nietzsche til. Det er jo fordi jeg gerne vil tale om det og bruge tid på det, fordi jeg gerne vil fylde mit liv med det. Så handler det ikke så meget om mig personligt, om min lille skæbne i det. Det handler mere om helheden og det hele og alt, hvad der hører til Guds død.

Det er jo fordi jeg gerne vil fylde mit liv med dét.

Så derfor er spørgsmålet helt klart hvordan jeg kan fylde mit liv med det og få det til at handle endnu mere det. Fordi på trods af skader på kroppen osv., så vil jeg rigtigt gerne fylde mit liv med det og samtalen om det.
Det kan selvfølgelig godt tage noget tid, men sådan er det.

Fordi de ting er nogle, som jeg ved noget om, og som jeg har beskæftiget mig med som filosof. Jeg ved ikke om det så meget er for at få "politisk magt", det er nok så meget sagt. Det er mere bare for at udbrede idéen og have en samtale om Guds død og hvad det betyder.

For at have et sted og et rum, hvor samtalen kan finde sted. Det er blot for at udbrede idéen og fordi jeg synes der er så meget rigtigt i det, Nietzsche skriver.

Men det er jo helt sikkert fordi jeg synes det er så vigtigt med Nietzsche's lærdom, og det er så sandt og i sidste ende også lidt vigtigt. Ikke nødvendigvis fordi det er mere vigtigt end alt andet, men fordi det også er vigtigt. Og fordi samtalen om Nietzsche er vigtig for mig.

133.
mandag d. 29. december 2025, kl. 08:24.

Alt hvad jeg skriver herinde på mine hjemmesider eller på min Facebook-profil skal jo ses i det lys at jeg har været indlagt det meste af tiden og nu ikke har ret meget udgang.

Det kan godt være at hvis jeg havde aleneudgang og kunne lave banner, så ville jeg gerne demonstrere.
Men jeg ved ikke helt hvordan det ville være eller hvad der ville skulle gøres.

Det kan sagtens være at jeg gerne vill demonstrere, hvis jeg havde aleneudgang, jeg ved det ikke. Jeg tror godt at jeg ville demonstrere, hvis jeg var udskrevet. Men det ville måske også bare lidt blive en gene at demonstrere, det ville måske genere folk. Og det ved jeg ikke helt om jeg er interesseret i. Men personligt ville jeg gerne være fuldtidsdemonstrant så vidt, som det kunne lade sig gøre.

Men jeg ville måske hellere demonstrere i København, jeg ved det ikke.

Det er jo ikke nødvendigvis fordi der er så stor forskel på at demonstrere i Aalborg eller i København.

Det er jo også bare fordi jeg synes det er vigtigt med Overmennesket og den evige genkomst og viljen til magt osv. Jeg synes det er vigtigt med Nietzsche's filosofi.

Derfor vil jeg gerne fortælle om den og snakke om den og stå på mål for den.

Men det er ikke sikkert at jeg demonstrerer imens jeg er indlagt. Jeg vil jo måske også hellere spare pengene til busbilletter og sådan noget.

Og jeg tror muligvis bare det kunne blive en gene for mig selv ift. min relation til personalet og måske til de andre patienter.

Så jeg ved ikke om det er en god idé at demonstrere. I hvert fald så længe at jeg er indlagt. Måske er det ikke en god idé i det hele taget, det ved jeg ikke.
Men det er bare, jeg finder ikke noget arbejde, jeg tager ikke nogen uddannelse, jeg går ikke til nogen fritidsaktivitet, og jeg kommer heller ikke til at gøre eller have nogle af de ting. Så et eller andet skal jeg jo få tiden til at gå med, det ville så være at demonstrere i mit tilfælde.
Det er noget, som jeg kan lide, og som er interessant for mig i forhold til at kunne have en samtale om Nietzsche.

Det er også usandsynligt at jeg kan vinde mange penge på Oddset, så det ville være godt hvis jeg faktisk kunne blive valgt til Folketinget, det ville være godt for min økonomi.

Selvom det nok er endnu mere usandsynligt at jeg kunne blive valgt til Folketinget.

Men man skulle jo måske gøre nogle ting for at hjælpe sig selv.

Men jeg ved nu ikke om det er en god idé at demonstrere nede i byen imens jeg er indlagt. Det kan godt være at det er bedre at vente med det indtil jeg er udskrevet.
Selvom det er utrolig kedeligt at være herinde til at begynde med.
Det er bestemt ikke sikkert at det er en god idé at begynde at demonstrere imens jeg er indlagt. Det kunne godt bare skabe problemer for mig selv, så det er måske bedre at vente.

Men det er også bare så uendelig kedeligt at sidde herinde. Det skulle jo kun være fordi at det var sjovere at demonstrere end at sidde herinde.

Men jeg må se hvordan tingene går.

134.
mandag d. 29. december 2025, kl. 14:25.

Det er godt nok kedeligt at sidde herinde, men det kan også være det ville være kedeligt udenfor, det ville jeg slet ikke afvise. Under alle omstændigheder kommer jeg til at være indlagt herinde i et godt stykke tid, og så må jeg se hvordan tingene ser ud, når det er overstået. Jeg må jo se hvordan det hele er, når jeg er færdig med at være herinde. Fordi det slutter jo også på et tidspunkt, det får jo også sin afslutning på et tidspunkt.

Det gælder jo om at være rolig og udstå den behandling, som man får. Afvente tiden og afvente alting. Afvente at alting er sket.

135.
fredag d. 2. januar 2025, kl. 17:25.

Som Nietzsche skriver i Således Talte Zarathustra, så er Overmennesket mit første og eneste. Det er kun Overmennesket, som jeg bekymrer mig for; det er kun ham, som ligger mit hjerte nært. Overmennesket er det centrale i livet for mig.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal demonstrere her i Aalborg, imens jeg er indlagt. Jeg ved ikke om det giver mening eller om det ville være en god ting. Det ville give mig nogle flere problemer på nogle områder, men det kan også være at det ville løse andre problemer.

Uanset hvad beholder jeg i hvert fald mine domæner så vidt som det er muligt.

136.
lørdag d. 3. januar 2025, kl. 02:24.

Det er yderst kedeligt at sidde herinde, men det kan også være det ville være kedeligt udenfor. I det mindste kan jeg da høre musik, det ville være meget skidt, hvis jeg ikke kunne det. Udenfor kunne jeg måske sidde inde i Jomfru Ane Gade, men det ville måske også blive kedeligt.

Men jeg ville have lidt mere frihed udenfor. Det er jo altid noget.

137.
mandag d. 5. januar 2025, kl. 18:16.

Hvis jeg skulle demonstrere og forsøge at blive valgt til Folketinget, så skulle hver eneste stemme jo vindes ved hårdt arbejde. Hver eneste stemme skulle vindes.
Men jeg ved ikke om det overhovedet giver mening at stille op i Nordjylland, når det er så spredt en landsdel/storkreds. Så kan det være at det giver mere mening at stille op i København.

Men mit endelige mål ville også bare være at demonstrere på Christiansborg Slotsplads, det ville jo ikke nødvendigvis være for at være med til at lave politik. Jeg tænker ikke at jeg kunne få gennemført ret meget politik, selvom jeg i den tænkte situation var medlem af Folketinget.
Så min indflydelse ville være meget begrænset uanset hvad. Jeg ville hellere bare være demonstrant, tror jeg, end at lave politik på Christiansborg.

Det er også i høj grad et spørgsmål om hvor jeg skal sidde og hvad jeg skal sidde i.

138.
mandag d. 5. januar 2025, kl. 23:41.

Det er i høj grad et spørgsmål om hvad man kan holde ud. Hvad man kan holde ud at sidde i, men det handler om at have tålmodighed herinde.
Masser af tålmodighed. Det er det vigtigste. Rigeligt med tålmodighed.

Som Jacob Haugaard siger, "det er 2% inspiration og 98% transpiration — og der er kun 3 regler: hold ud, hold ud og hold ud."

Så det gælder om at holde ud og komme igennem de svære nætter. Selvom der er utrolig meget kedsomhed hver nat, hvor man er vågen.
I det mindste kan jeg skrive herinde og på Facebook (og på Reddit, når jeg har noget at sige der) i håb om at tiden går lidt nemmere.

Jeg kan ikke helt finde ud af om det er meningen at jeg skal demonstrere eller ej. Og hvornår jeg så skulle gøre det. Jeg mener hvornår på året. Jeg kunne tage godt med tøj på og så kunne jeg nok godt holde til at stå en time nede i byen her om vinteren. Men det ville medføre andre problemer.

Men måske er min strategi bare ikke at gøre noget af den art, imens jeg er indlagt. Det er jo mest det med at komme igennem de svære nætter. Fordi dagene går sådan set let nok i de fleste tilfælde.
Det er mere med at komme igennem de svære nætter.

Men jeg har et stort behov for at skrive, for at kommunikere. På den måde er det meget vigtigt med internettet for mig og med mine hjemmesider og med de sociale medier.

Men jeg vil ikke genstarte mit liv mere, jeg har måske haft et par genstarter, men nu er det slut. Nu er jeg hvor jeg ikke kan genstartes og geninstalleres til noget bedre. Nu er det slut, prut, finale med det.

Nu er jeg der, hvor jeg ikke kan gå tilbage, ikke kan rette noget, ikke kan ændre nogle få ting og rette andre ud. Nu er det final form, den endelige version.
Mit liv, i hvert fald herinde på retspsykiatrisk afdeling, er ret kedeligt, det ville jeg ikke benægte, hvis jeg blev spurgt om det.

Men i det mindste kan jeg skrive herinde og på Facebook. I det mindste kan jeg kommunikere mine tanker ud.

139.
tirsdag d. 6. januar 2025, kl. 00:33.

Men jeg går efter at være anti-influencer, at være det modsatte af en influencer. Det er min ambition at repræsentere det modsatte af en influencer.
Man skal huske, kommer tid, kommer råd.

Men måske kan en kendthed langsomt vokse, måske kan man langsomt blive mere og mere berømt.

Det eneste jeg kunne gøre for det rigtigt, ville være at demonstrere nede i byen eller måske tage i nattelivet og møde kvinder.

Men jeg deler mit liv bare for at dele det. Deler det for ikke at være så alene.

Fordi jeg vil ikke være så alene — det vil jeg bare ikke.
Jeg vil ikke være så alene. Så det er godt at jeg har et sted at dele mit liv.

Jeg kunne godt demonstrere nede i byen med et banner, hvor der stod min hjemmeside på (den her), men jeg ved ikke om det ville give mening her i januarkulden osv.

Det er da i hvert fald altid noget at jeg kan skrive og dele mit liv.

Klokken er kun 01:21, og jeg keder mig meget og venter på at natten er gået. Men der er nok lang tid til at den er gået. Der er fem og en halv time til at jeg må gå ud af stuen igen. Så kan jeg gå ned for at lave en kop te.

Jeg gad godt at møde en kvinde, som var et rigtigt match for mig, men det er nok usandsynligt.

Noget af det, som gør nætterne ensomme og kedelige, er at der ikke er ret meget at lave og ingen mennesker at mødes med.
Men min døgnrytme er sådan at jeg er meget vågen om natten, det skifter meget.

Lige nu er jeg nok gået ind i en ny cyklus, hvor jeg er vågen om natten. Sådan vil det nok være i nogle dage. Det eneste andet, jeg kunne gøre om natten udenfor, ville være at tage ind i nattelivet i den by, som jeg boede i. I Aalborg ville det så være i Jomfru Ane Gade.

Men jeg laver ikke mere kriminalitet, det er slut med det. Jeg sidder bare og holder ud og bare prøver at holde mere og mere ud.
For det er virkeligt et spørgsmål om at udholde de kedelige nætter. Fordi de er så kedelige og så ensomme. I det mindste kan jeg høre musik på højttalere herinde, det ville være helt skidt, hvis jeg ikke kunne det.

Fordi hvad er det, som jeg prøver på? Ja, det ved jeg ikke helt, der er flere ting, som jeg prøver på, der er flere ting, som jeg forsøger. Men man forsøger jo at komme videre i livet, man forsøger jo at hjælpe sig selv i tilværelsen, man forsøger at redde nogle ting og hjælpe nogle ting på vej. Det er ikke så nemt, men man prøver på at løse nogle ting og hjælpe nogle ting på vej.

Jeg skriver også bare herinde, fordi jeg ikke har så meget andet at lave, og jeg keder mig helt vildt, i hvert fald en nat som i nat, men det er ikke sikkert at jeg kunne gøre så meget anderledes, hvis jeg var udskrevet. Men jeg kunne tage i Jomfru Ane Gade, og det ville stort set være dét.

Men jeg gad jo også gerne at bo i København, når jeg engang er blevet udskrevet, det tror jeg i hvert fald. Men det kan godt tage lang tid med at blive udskrevet. Lægerne skriver jo at man er helt plim, men det er jeg nu ikke.
Det er jo bare fordi jeg prøver at stå for sandhed og virkelighed, og det vil lægerne ikke være med på, fordi de lever efter slavemoralen. Så lyver de helt uskyldigt og nødvendigt.

Heldigvis kan jeg da udtrykke mig herinde.

Det ville være nemmere at komme igennem natten, hvis jeg havde en spil-PC, men jeg vil ikke bare sidde og spille computerspil herinde. Det er jo ikke en ferielejr. Jeg vil hellere bruge tiden på at finde løsninger til rent faktisk at komme videre herfra.

Ved jeg om nogen læser min Facebook- eller Reddit-profil eller mine hjemmesider? Nej, det ved jeg ikke så meget om, men jeg kan da gætte eller håbe på at der er nogle få bare, som læser det.
Det er jo heller ikke nødvendigvis for at få mange læsere at jeg skriver, som jeg gør, jeg ønsker måske sådan set ikke at have mange læsere, jeg ønsker måske bare at have nogle få, men vigtige, læsere.

Man skal jo måske gøre sig fortjent til at læse mig, man skal først finde mig, og det er svært nok i sig selv, så skal man være vedholdende for at tygge sig igennem alt det, som jeg skriver, og så har man måske gjort sig fortjent til det.

Men jeg skriver jo også bare for at komme lidt ud af kedsomheden og ensomheden, da de to ting lidt er de evige fjender i det hele.

140.
tirsdag d. 6. januar 2025, kl. 01:55.

Men hvad skal der overhovedet til for at jeg kan blive udskrevet? Skal jeg vinde eller på en eller anden måde få en masse penge? Skal jeg demonstrere stort set hver dag? Hvad skal der til for at jeg kan blive udskrevet? Ja, det er jo så spørgsmålet for mig. Det er det ubesvarede spørgsmål.

Det er noget sværere at lave et banner, imens man er herinde på retspsykiatrisk afdeling. Så skal jeg til at involvere personalet (eller mine forældre) og det ved jeg ikke om jeg vil. Jeg synes måske at det er lidt sejere bare at holde ud og så ikke demonstrere så meget og så bare se hvor verden og tiden og vinden og bølgerne skubber én hen.
Fordi det er op til tiden og vinden og bølgerne i det store hele.

Man kæmper sig igennem endnu en nat, kæmper sig igennem tingene, som de er. Selvom det er hårdt og nærmest uudholdeligt. Men måske er mit problem ift. at sidde udenfor, at jeg ikke er kendt nok. Jeg ved det ikke helt. Jeg ville hellere sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling om natten end jeg vil sidde i en tilfældig lejlighed i Aalborg. Ellers så skulle jeg i hvert fald tage i Jomfru Ane Gade, men det kunne også hurtigt blive patetisk hvis jeg sad derinde hver nat. Så bliver det nok lige rigeligt.

Det, om man sidder i en lejlighed om natten i Aalborg eller i København, gør nok ikke den store forskel. Det kan nok komme ud på ét. Men det at være i et behandlingsforløb herinde er jo også et spørgsmål om at kæmpe sig igennem tingene. Kæmpe sig videre, kæmpe sig bare lidt videre.

Selvom det er hårdt og ikke så nemt.
Bare hele tiden kæmpe sig en millimeter videre.

Bare kæmpe sig lidt videre, bare en smule videre. Videre, videre, videre. Bare lidt.
Bare kæmpe sig lidt videre. Bare en smule, bare lidt mere, lidt til.

Bare leve lidt længere, overleve lidt længere. Bare kunne lidt længere.

Der findes et citat, der lyder: "To live is to suffer, to survive is to find meaning in the suffering". Og det er nok rigtigt nok.
Det gælder om at finde en mening med lidelsen, finde et hvorfor og finde et ja til lidelsen.

Det er ikke sikkert mit liv bliver så meget anderledes, selv når jeg er blevet udskrevet, i hvert fald ikke om natten. Men jeg gad godt bo i København, men det kræver flere penge end jeg har nu, og end jeg får fra min førtidspension. Jeg vil hellere sidde i Aalborg på min førtidspension end jeg vil sidde i København på den.

Men det er et bjerg, der skal bestiges, selvom det er så kedeligt og så ensomt. Nu er klokken 02:53, og der er tre timer til at jeg må gå ud af stuen og lave en kop te.

Det er bare hårdt og kedeligt at sidde herinde, sådan helt vildt. Udenfor kunne jeg måske tage i nattelivet eller jeg kunne spille computer. Men det ville nok også blive lidt kedeligt og ensomt måske. I hvert fald kedeligt.
Så jeg ville stadig være reduceret til at skulle sidde og skrive herinde og/eller på Facebook.

Der er så mange kedelige stunder, som skal holdes ud, og som man skal igennem. Der er så meget kedsomhed, som skal overvindes — ja, selve mennesket skal overvindes. Det menneskelige i os alle sammen skal overvindes og transformeres til det overmenneskelige.
Måske er vi bare, som Nietzsche skriver, "for menneskelige, alt for menneskelige".

Men jeg har en stor trang til at skrive, bare lige skrive lidt bare lige for at holde tiden og tingene lidt mere ud.
Selvom det ikke er så nemt og er hårdt og besværligt at holde ud, altså livet.

Men at det går lidt videre, bare lidt videre, det er det gode ved det.
Heldigvis går livet bare lidt videre hele tiden, tiden går jo af sig selv og som den skal, og misser ikke et sekund.

Jeg ville jo gerne udbrede mine budskaber, men jeg ved ikke om jeg ligefrem ville ønske at være kendt. Og hvad skulle jeg så være kendt for?
Men det gælder jo stadig om at have en tilknytning til samfundet, om at være nogen og noget i samfundet. Have en relevans i samfundet.
Én af grundene til at jeg gjorde, som jeg gjorde i april 2024, hvor jeg endte med at slå min ambulante sygeplejerske i hovedet, var at jeg ville ikke være alene — så ville jeg hellere sidde på Sikringen end at være alene ude i samfundet.

Nu går der lang tid inden jeg kommer ud herfra. Så spørgsmålet er også hvordan jeg kan få en anden tilknytning til samfundet på end at være patient på en psykiatrisk afdeling. Det er hårdt at sidde herinde, men det kan også være det ville være hårdt udenfor, bare på en anden måde.

Det kan være at livet bare er hårdt, når man er blevet psykisk rask og har nået den alder, som jeg har. Så kan det godt være at livet bare er kedeligt nærmest uanset hvad.
Det ved jeg ikke helt, jo.
Jeg ved bare at det er hårdt at komme igennem det her.

141.
tirsdag d. 6. januar 2025, kl. 03:45.

Det er uendeligt hårdt at komme igennem livet, så hårdt, så hårdt.

142.
tirsdag d. 6. januar 2025, kl. 23:32.

Det er meget rart bare at være til, bare nyde det at være til uden at have alt for mange smerter. Uden at være i alt for store problemer.

Bare nydelsen i at være til og eksistere. Det er jo mest kedsomhed og ensomhed, som jeg kæmper imod.

Men det er godt bare at få lov til at være til og nyde det at være til. Nogle forskellige fysiske problemer, ja, men psykisk er jeg sådan set blevet rask. Psykisk har jeg det godt.

Det er træls at være bundet til at være herinde, men sådan er det jo bare. Jeg ved ikke hvad der skal til for at jeg kan være udenfor.

Man er jo nødt til bare at acceptere og respektere processen.
Det ville være dejligt at have mere frihed. Frihed til at gå i byen/Jomfru Ane Gade om aftenen og natten.

143.
fredag d. 9. januar 2025, kl. 00:14.

Det er kedeligt at være herinde, men man vil jo gerne have noget at lave udenfor også. Man vil jo gerne sidde i noget, hvor man ikke er så alene, og hvor man har noget at lave. Og hvor tiden kan gå så nemt som muligt.

Hvis jeg boede i Aalborg, ville der være plads i Jomfru Ane Gade en nat som i nat. Hvis jeg var i København en nat som i nat, så kan det godt være at der ville være kø. Og jeg ved ikke om der ville være et lige så godt wellness og svømmehal som Gigantium.

Jeg ville ikke gide at stå i kø udenfor natklubberne. Men jeg ville selvfølgelig også hellere have en kæreste at bo sammen med, men det er nu nok usandsynligt. Men når der er flere mennesker i København, så ville der også være større mulighed for at møde en kæreste.

Men det er hårdt og kedeligt herinde.

144.
fredag d. 9. januar 2025, kl. 02:25.

Jeg kunne sidde udenfor, så kunne jeg tage ind i nattelivet, og det ville sådan set være det. Det er ikke sikkert at det ville være mere spændende end at sidde i min bolig, det kommer jo an på hvem der ellers også er på den beværtning, som jeg så skulle sidde på den pågældende nat.

Det er jo i det hele taget et spørgsmål om hvad man overhovedet kan få tiden til at gå med og hvad der overhovedet skal ske i éns liv. Nu sidder jeg i hvert fald herinde.

Det er måske ikke så meget at kunne sidde inde i Jomfru Ane Gade eller i nattelivet i København om aftenen eller natten. Det kunne jo være sjovt nok nogle gange, men det ville blive lidt patetisk at sidde derinde alene hver aften og/eller nat.

Det er meget mere et spørgsmål om at man overhovedet har en kontakt til samfundet og andre mennesker. Om at man overhovedet kan holde ud at være til og overhovedet har en relevans i samfundet.

Så hvor skal jeg overhovedet sidde, når jeg engang er ude herfra, ja, det er så lidt spørgsmålet. Hvad skal jeg overhovedet sidde i?

Men det kan godt være at det tager mange år, i hvert fald flere år, før jeg kommer ud igen herfra. Men jeg ønsker jo også at komme ud til noget, jeg ønsker ikke at komme ud til ingenting.

Jeg ønsker jo bestemt at have noget at komme ud til. Herinde på retspsykiatrisk afdeling har man jo et program, man følger, der er jo næsten altid en form for social kontakt. Undtagen om natten.
Men jeg vil jo sidde et sted, hvor jeg ikke vil glemmes af folk, hvor jeg ikke bliver irrelevant og isoleret.

Men der skal jo meget til for at jeg kan holde ud at sidde udenfor. Man skal jo måske bare vænne sig til at der ikke sker så meget og til at det hele bliver lidt kedeligt.

Man skal jo måske bare vænne sig til kedsomheden og til det, der følger med. Den store kedsomhed og trummerum, som der er i det. Den store kedsomhed, som følger med i tingene.

Nu kommer jeg i hvert fald til at sidde herinde i et godt stykke tid. Så må jeg se hvornår det ændres. Hvis jeg var udenfor nu, så kunne jeg tage i Jomfru Ane Gade og sidde derinde.

Men det ville måske også blive kedeligt.

I det hele taget er der mange ting, der ville blive kedelige.

145.
fredag d. 9. januar 2025, kl. 23:48.

Jeg ville jo nok helst demonstrere på Christiansborg Slotsplads.

Være revolutionær der.

Men det kan være at det skal starte med at jeg demonstrerer i Aalborg først.

Det er jo i hvert fald min eneste reelle måde at få udgang på og komme i snak med folk i al almindelighed på uden for den her afdeling.

Når vi flytter ud på det nye sygehus, så går bussen heldigvis tæt på sygehuset og ind til Nytorv (2'eren).

Så det kan være at det skal være nu, at jeg skal gøre det. Eller i hvert fald begynde processen med det.

Jeg er i hvert fald begyndt at kede mig ret meget herinde. Der er stor kedsomhed i tingene herinde.

Det er kedeligt bare at sidde vågen herinde om natten. Så ville jeg hellere sidde i nattelivet i byen, enten i Aalborg eller i København.

Men det er jo så måske fordi jeg skal lave noget om dagen i stedet for at sove om dagen. Så skal jeg bevidst holde mig vågen om dagen i stedet for at hengive mig til søvnen.

Og så bevidst stå op og demonstrere, hvis jeg skal det.

Men hvad skal jeg overhovedet sidde i, når jeg engang kommer ud. Hvor skal jeg overhovedet være, og hvordan kommer jeg til det?

Jeg kunne godt købe en spil-PC, men det vil jeg ikke.
Jeg vil først og fremmest ikke bruge pengene på én, men for det andet vil jeg ikke sidde og spille PC herinde så meget, som en spil-PC ville lægge op til.

Det er mere et spørgsmål om hvad skal der til for at jeg kan blive udskrevet, altså få ophævet min anbringelsesdom og ændret den til en behandlingsdom.

146.
lørdag d. 10. januar 2025, kl. 04:39.

Det er uhyggeligt kedeligt at sidde herinde om natten. Det kan også være at det ville være kedeligt udenfor. Det er ikke fordi jeg fortryder den kriminalitet, jeg har lavet i psykiatrien, men den har da sine konsekvenser.

147.
tirsdag d. 13. januar 2025, kl. 06:01.

Tiden går stille og roligt, der sker ikke så forfærdelig meget herinde.

Det, som jeg gør herinde, er bare at dokumentere mit liv, mine tanker og følelser, og hvad der sker.
Det er ikke sikkert at nogen finder det interessant, men det er også okay.
Det er ikke fordi nogen behøver at finde det interessant, eller fordi det behøver at være interessant for en bredere kreds. Jeg skriver bare stille og roligt hvad der sker i mit liv og så er det i hvert fald offentligt. Og det er sådan set meget godt.

Fordi at offentliggøre mit liv føler jeg et behov for, fordi jeg gerne vil være en offentlig person eller i hvert fald gerne vil gøre og agere offentligt i nogle bestemte sammenhænge.

Det handler jo om at blive en del af samfundet og blive en del af hvad der foregår i samfundet.
Blive en del af samfundet, af hvad der foregår i samfundet, blive en del af den virkelighed, som foregår i samfundet.
Dét vil jeg gerne og det er da også min forhåbning at jeg kan blive det.

Nu er jeg jo her på retspsykiatrisk afdeling, og så må jeg se hvad der sker fremadrettet. Det er jo noget med at vente og se hvad der sker og hvad der kommer ud af det hele.

Jeg tror jeg ville kede mig meget ved at sidde i en lejlighed i Aalborg, men jeg ved det ikke. Det kan også være at jeg ville kede mig i København, det er bestemt også muligt. Men jeg tror faktisk bare at jeg ville kede mig uanset hvor jeg var, uanset hvor jeg skal være, når jeg engang er kommet ud herfra.
Jeg tror i det hele taget bare at det er kedeligt at være rask, uanset om jeg er det ene eller det andet sted. Det kunne være lidt sjovt at spille computer, men jeg vil jo gerne opnå mere end bare at sidde og spille computer. Det har jeg også gjort så rigeligt, så det er ikke det, der er førsteprioritet i mit liv.

Det er utrolig kedeligt at sidde vågen herinde om natten, men hvad skulle alternativet være? Det ville være at sidde i en lejlighed, eller i hvert fald bolig, udenfor eller at sidde inde i nattelivet, i den by, som jeg boede i. Der er en utrolig kedsomhed i det herinde, men sådan er det.
Jeg tror faktisk også at det ville være meget kedeligt udenfor. Man skal jo nok bare vænne sig til at livet er kedeligt, når man er psykisk rask.

Jeg har siddet og kigget lidt på Facebook på gamle klassekammeraters profiler. Der er ingen af dem, som skriver så åbent og offentligt, som jeg gør, men det er nok også godt nok. De er dog nok ikke førtidspensionister, som jeg selv.

148.
tirsdag d. 13. januar 2025, kl. 06:48.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal demonstrere nede i byen imens jeg er indlagt. Det kan godt være at jeg kommer frem til at det er en god idé, men jeg ved det ikke. Men det er også lidt fordi jeg tvivler på at jeg har så meget at byde ind med politisk i Folketinget.

Hvis man ikke har så meget at byde ind med politisk, er det måske ikke en god idé at stille op til Folketinget.

Men jeg ved heller ikke om jeg har så meget at byde ind med politisk, jeg ved det ikke rigtigt.
Men det handler jo også om at have noget at lave og finde et liv uden for retspsykiatrisk afdeling. De her retspsykiatriske afdelinger kommer jo nok til at danne ramme om mit liv de næste 5 år, så det er under alle omstændigheder et spørgsmål om den længere proces. Men jeg ved ikke helt hvad der skal ske eller hvad jeg skal gøre i forhold til at bringe mit liv videre.

Jeg kunne godt demonstrere nede i byen, hvis jeg kan få lavet mit banner færdigt og jeg kan få aleneudgang, men jeg ved ikke om det ville være en god idé.
Det er ikke sikkert at det ville være en god idé, jeg ved det ikke helt. Men jeg ved heller ikke hvad alternativet skulle være, det er jo måske at være herinde på retspsykiatrisk afdeling, det er jo måske bare alternativet. Det er da et okay alternativ, men jeg ville gerne ønske mig mere i livet. Kæreste, børn, medlem af Folketinget, sådan nogle ting.
Uanset om jeg så boede i Aalborg eller i København. Det er kun de to byer i Danmark, der interesserer mig nok til at jeg vil bo i dem. Hvis ikke jeg kan blive medlem af Folketinget, så vil jeg ikke bo i København, men hvis jeg kan blive det, så kan det godt være at jeg gerne ville bo i København. Jeg ved det ikke helt.

Hvis jeg ikke kan blive medlem af Folketinget, så vil jeg ikke bo i København lige foreløbigt. Selvom jeg er skrevet op til almene boliger i København, men der er nok også 30-40 års ventetid, så det har lange udsigter. Jeg er skrevet op til almene boliger i Aalborg og i København.

Det er i det hele taget bare kedsomheden, der tager førersædet herinde, men det kan også være at det ville være kedeligt udenfor, det ville det nok. Det er nu heller ikke sikkert at jeg ville have så meget at lave udenfor, det ved jeg ikke. Jo, demonstrere, jo være sammen med mennesker, som jeg havde det godt med og holdte af.

Der er bare risiko for at blive uhyggeligt alene udenfor, men det er jeg måske også lidt herinde, det ved jeg ikke. Men det tager nok 5 år mere herinde, før jeg har en chance for at blive udskrevet.

149.
tirsdag d. 13. januar 2025, kl. 16:18.

HVIS JEG IKKE ER RASK NU, så bliver jeg aldrig rask — fordi jeg kan ikke blive mere psykisk rask end jeg er nu. Og jeg bliver jo ikke fysisk raskere. Så jeg kan ikke blive mere rask end jeg er nu. Jeg vil mene at jeg er så psykisk rask, som jeg kan blive.

Jeg ved dog selvfølgelig ikke om jeg er fuldstændigt psykisk rask eller lider af noget andet. Men jeg bliver ikke mere rask end jeg er nu.

150.
tirsdag d. 13. januar 2025, kl. 21:01.

Som Nietzsche skriver, så er det ondeste nødvendigt for Overmenneskets bedste. Det er ondt at demonstrere for den her hjemmeside. Det er ondt at sidde med et banner i byen med teksten "Gud er død .dk" på. Men filosoffen, som jeg betragter mig selv som, er netop samfundets dårlige samvittighed, dens onde samvittighed.

Derfor er det også nødvendigt at jeg gør det, der er ondt og lovligt. Det skal jo ikke være ulovligt, så er man tilbage i samme morads. Det skal under alle omstændigheder være fuldt ud lovligt.
Men jeg tror at det at demonstrere vil være passende og en god måde at komme lidt ud i samfundet på.

Det vil være min måde at komme videre på og engagere mig med folk på.
Ved at være samfundets dårlige samvittighed, onde samvittighed. Måske kan det føre til at jeg kan blive valgt til Folketinget.

Selvom jeg ved ikke præcis hvad jeg ville gøre, hvis jeg kom i Folketinget. Jeg ved ikke præcist hvad jeg rent faktisk vil forsøge at ændre eller fremføre politisk.

Så der er jo ikke andet end at vente og se hvad der sker. Men at være samfundets dårlige samvittighed, det vil jeg gerne. Dets onde samvittighed.
Det vil jeg gerne stå for, det vil jeg gerne være. Dets dårlige samvittighed. Det er min stolthed. Det er min stolthed.

Det er min ære og min stolthed. Min ære ligger som sagt i at være samfundets dårlige samvittighed. Det gælder jo om at transformere det dårlige om til det gode, det hårde om til det bløde, det svære om til det lette.
Transformationen er det vigtige her.

Så hvis jeg nu ser det som en god ting at jeg demonstrerer for denne hjemmeside, så er det måske lettere. Jo ikke nødvendigvis en god ting ud fra samfundets moral, men ud fra fremtidens moral.
Den dårlige samvittighed viser sig i form af min demonstration. Det kan jo være noget godt at jeg demonstrerer. Det kan være noget godt at jeg gør opmærksom på det, som jeg gør opmærksom på via denne hjemmeside og bare selve sloganet "Gud er død!"

Det kan være godt at være samfundets dårlige moral, og det kan være godt at gøre opmærksom på det, som jeg gør opmærksom på her.
Så det kan være en god ting, det behøver ikke at være en dårlig ting, at jeg demonstrerer.

Det er jo det. Jeg er jo nødt til at vende det om, jeg er jo nødt til at transformere det til noget positivt.

Jeg er nødt til at se og forstå det som noget positivt og godt at jeg gør opmærksom på den dårlige samvittighed, som knytter sig til vores tidsalder. At jeg påpeger den, tydeliggør den, står for den og står på mål for den. At jeg udfordrer samfundet med den visdom, der er i Nietzsches lære.

151.
onsdag d. 14. januar 2025, kl. 00:07.

Det er jo også bare meget kedsomhed, der er i tingene. Så af ren og skær kedsomhed vil jeg måske godt demonstrere, bare for at komme lidt ud og se lidt andre mennesker, end jeg ser herinde. Jeg har jo ikke så meget med de andre patienter at gøre, når de stadig er syge, og jeg ikke er. Og måske også bare generelt.

Så når jeg løber tør for ting at lave herinde, så vil jeg måske bare af ren kedsomhed gerne demonstrere.
Fordi man skal godt nok demonstrere meget, hvis man skal vælges til Folketinget som løsgænger uden at være kendt i forvejen og uden at livestreame på Youtube eller Facebook. Fordi jeg er jo ikke kendt ret meget i byen i forvejen, og jeg kommer ikke til bruge videokamera til at streame noget som helst. Det betyder at jeg jo godt nok skal demonstrere meget, hvis jeg skal have en chance for at blive valgt til Folketinget.

Men det vil jeg også gerne, det er ikke det. Jeg har ikke det store imod at demonstrere, tror jeg ikke.

Som sagt når det bliver kedeligt nok herinde så vil jeg nok gerne demonstrere. Så vil jeg nok gerne bruge kræfterne og tiden på det.

Fordi det er jo lidt sådan, at "hvad skal jeg ellers lave?" Og især når jeg engang ikke længere skal være på retspsykiatrisk afdeling, så skal jeg jo holde ud at være udenfor. Så kan jeg godt komme til at mangle det sociale, som der trods alt er herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Så når jeg er udskrevet, kan det give god mening med at demonstrere. Hvis jeg blev valgt til Folketinget, ville jeg også få mange flere penge, og det ville da også være godt.

Hvis jeg blev valgt til Folketinget, kunne jeg godt bo i København eller i hvert fald (gratis) have en folketingslejlighed i København, men det ved jeg ikke om jeg ville. Der er jo mange ting i det hele og mange ting, som man skal overveje. Altså det med at bo fuld tid i København.

Jeg ved ikke om det ville være så godt at bo i København, hvis ikke jeg var medlem af Folketinget. Det ville i det hele taget være umuligt på en førtidspension alene, i hvert fald når jeg ikke har en billig almen bolig.

Det er ikke sikkert at det kommer så meget an på om jeg bor i Aalborg eller København, udfordringen er måske den samme.

Men grundlæggende vil jeg gerne have en samtale i samfundet om Nietzsches filosofi, mere end der er nu. En samtale om Overmennesket og viljen til magt. Om det sidste menneske og om den evige genkomst.
Det er jo fordi jeg søger mere samtale om det end der er nu, jeg søger personligt de samtaler.

Jeg synes det er lidt sejt bare at sidde med sit banner og så få tiden til at gå på den måde. Så kan folk henvende sig hvis de vil. Og hvis de ikke vil, kan de lade være med at henvende sig.

Så er jeg bannerfører på den måde for det projekt. Men det er jo ikke fordi der pludselig sker en helt masse, det er jo ikke fordi der lige pludselig sker en helt masse. Så der er god tid til det hele, og det med at demonstrere er noget jeg kan gøre, hvis jeg har overskud til det, når jeg har overskud til det, ellers kan jeg jo bare lade være (de enkelte dage).

Der er jo tid til det herinde, og jeg bliver i hvert fald ikke udskrevet lige foreløbigt. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg ved hvad jeg ville gøre, hvis jeg rent faktisk blev valgt til Folketinget.

152.
fredag d. 16. januar 2025, kl. 16:44.

Det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed. Det er det vigtigste våben herinde. Modighed til at tåle. Patient på engelsk betyder tålmodig på dansk. Og en patient, som jeg selv er.

Så det gælder i høj grad om at have tålmodigheden til at udholde det. At udholde indespærringen og manglen på frihed. At udholde det hele. Udholdenheden.

Det er så vigtigt med udholdenheden. Det er så vigtigt at udholde det hele, at stå på mål for tingene og været til stede. Være der, være frisk og være sig selv.

Være en virkelig person. Være én, som man kan regne med, som andre kan regne med. At være den selvstændige person og den selv-autoritære person.

Vi kan jo ikke gøre meget til eller fra. Vi kan ønske os meget, men vi kan ikke gøre så meget til eller fra. Vi kan drømme om ting, ønske ting, ville ting — men om de bliver til noget er også op til mange andre kræfter end bare dem.

På den måde kan vi ønske mange ting, som vi ikke ved om de kommer til fuldførelse.

Men vi kan ønske os dem, men hvem ved om de bliver virkelighed, det gør jeg i hvert fald ikke.

Men man er nødt til at væbne sig med rigelige mængder tålmodighed.
Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Det er så vigtigt, ja, det er næsten det vigtigste.

Det er tålmodigheden, som det handler om. At væbne sig med tålmodighed.

Det er så vigtigt. Tålmodigheden, den er så vigtig.

153.
lørdag d. 17. januar 2025, kl. 17:29.

Det gælder jo om i det hele taget at have et liv at komme ud til, have en verden, som man overhovedet kan holde ud at være i. Det er jo det afgørende, det, at man overhovedet kan finde en mening i den situation, som man sidder i.

Men jeg håber på at jeg kan komme til at sidde i noget, som i det mindste giver mening. Noget, som man i det mindste kan holde ud, og som i det mindste gør at man synes at tilværelsen er udholdelig og giver mening.

154.
søndag d. 18. januar 2025, kl. 23:40.

Man skal jo huske at ingenting kommer af sig selv, og at hvis man vil have noget i livet, så må man gøre noget for det. Herinde er det måske lidt sådan at jeg ikke laver så meget, men jeg ved ikke om jeg ville lave mere, hvis jeg var udskrevet. Det tror jeg måske godt at jeg ville, f.eks. at demonstrere politisk nede i byen.
Men man kommer jo på et tidspunkt ud til den barske virkelighed, til den virkelighed, der er i tingene. Og det må man jo leve med, det må man jo acceptere. At det er bare sådan, det er.

Man prøver jo hele tiden på at gøre noget for at hjælpe sig selv og tænke over hvad man kan gøre. Så prøver man jo at gøre lidt af det hver dag.

155.
tirsdag d. 20. januar 2025, kl. 16:54.

Nu må det snart være nok. Vi kan ikke holde ud mere. Holde ud at holde ud. Det må være nok. Det må være dét. Det må være nok.

Holde ud at holde tilværelsen ud.

156.
onsdag d. 21. januar 2025, kl. 16:59.

Det er så kedeligt. Så vanvittigt kedeligt at sidde herinde.

Det er simpelthen så kedeligt, så det er helt vildt. Men det kan være at det bare er sådan det er at blive rask. Så følger der måske en masse kedsomhed med.

Den voksne og raske person er jo selvfølgelig også udsat for en masse kedsomhed. Det er jo måske en af de største opgaver i livet, at man skal udholde kedsomheden. Udholde det kedsommelige, som der er ved livet.

Men det aflaster at kommunikere det, det tager lidt af byrden at man kan skrive det og om det.

157.
torsdag d. 29. januar 2025, kl. 05:16.

Hvad kan man bruge friheden til og hvad kan man holde ud? Det gælder jo om at have en frihed, hvor det ikke bliver for patetisk. Hvis jeg bare blev udskrevet nu, så ville det blive for patetisk og jeg ville blive for alene.

Jeg ville have nogle få muligheder i byen for at aktivere mig selv og finde selskab. Og så ville jeg ellers skulle sidde alene i en lejlighed, og det ville jeg ikke bryde mig om. Jeg ville være meget alene og have meget lille mulighed for at gøre noget ved det, hvis jeg bare blev udskrevet nu.
Men det gør jeg selvfølgelig heller ikke. Det går nok mindst 5 år, måske 10 år, før jeg bliver udskrevet. Men det er nok også okay, fordi det ville som sagt være virkelig træls, hvis jeg blev udskrevet og var tvunget til at sidde alt for alene uden rigtigt at kunne gøre noget ved det.
Men jeg ved det ikke. Det er jo svært at sige noget om det, når det er så lang tid siden jeg har været udskrevet, næsten 2 år siden.

158.
fredag d. 30. januar 2025, kl. 23:37.

Jeg er filosof, det mener jeg virkelig, det er jeg. Fordi jeg har altid haft en filosofisk opfattelse af livet og "beskæftiget" mig med filosofi eller i hvert fald tænkt meget filosofisk.
Jeg havde som ung mange filosofiske spørgsmål, som jeg skulle besvare før jeg kunne komme videre. Sådan har det hele tiden været i mit liv.

Én ting, der er vigtigt, når jeg skal ud igen på et tidspunkt, er at jeg har noget socialt at være i. F.eks. en aften som i aften, hvor der er håndboldkamp, der skulle jeg gerne gøre det på en social måde. F.eks. ved at se det på en bar eller se det med venner eller veninder.

Når man er, som jeg er osv., så skal jeg stadigvæk have noget socialt, selvom min opgave på en måde indebærer ensomhed. Men jeg kan ikke blive for ensom, det går ikke, ikke i min alder i hvert fald.

Man er jo nødt til at finde løsninger på det hele, løsninger på tingene.

159.
lørdag d. 31. januar 2025, kl. 00:12.

JEG SKRIVER BARE HER, FORDI JEG ER ENSOM. JEG ER ENSOM HERINDE OM NATTEN, OG JEG KEDER MIG I DET AT SIDDE VÅGEN HERINDE PÅ STUEN OM NATTEN.
Men min døgnrytme er nogle gange ikke til at sove om natten, og det er den ikke i nat. Så keder jeg mig virkelig. Men det eneste andet, jeg kunne gøre udenfor, ville være at sidde i nattelivet, i Jomfru Ane Gade. Så er spørgsmålet hvor meget det er i sidste ende, om det ville give mening.

Men jeg er filosof, det står jeg på mål for, og det tror jeg virkelig på.
Så er spørgsmålet jo hvordan man kan udbrede sig filosofisk og gøre mere filosofisk.

Hvad man overhovedet kan finde ud af og finde på. Hvad man overhovedet kan lave, og hvor man overhovedet kan være og med hvem.

Nu sidder jeg lige og hører lidt HUGORM, bandet med Simon Kvamm. Nu er jeg gået videre til Folkeklubben. God musik, især det sidstnævnte.

Som Nietzsche skriver, så skriver filosoffen og lærer fra sig.
Spørgsmålet er jo hvad man overhovedet kan gøre og hvad der overhovedet skal til.

Men der går måske 5 år eller mere, før jeg kan få ophævet min anbringelsesdom. Jeg ville gerne have mange flere penge til når jeg engang skal ud og finde en bolig. Men alle vil vel nok gerne have flere penge.
Det er ikke så let at skaffe flere penge. Men det er jo med at gøre noget for at komme dertil, hvor man kan få mange flere penge.
Det kræver jo nok blod, sved og tårer. Sådan er det jo med det meste af værdi.

Men det er hårdt at sidde herinde, især om natten. Det er så hårdt at sidde herinde.
Så skal man jo finde noget, som man kan få tiden til at gå med.
I det mindste kan jeg sidde og høre musik imens jeg sidder vågen herinde om natten. Det ville være helt ulideligt, hvis jeg ikke kunne det.

Som filosof er det mit mål at udbrede min lærdom og tilegne mig mere og bedre visdom.
Jeg gør det ved at skrive her på mine hjemmesider og på de sociale medier. Jeg ville også gerne gøre det ved at demonstrere i byen. Men det har vist lange udsigter med at demonstrere.

Der er lange, lange udsigter til at jeg kan komme ud og gøre noget politisk.

Så jeg vil med al sandsynlighed bare komme til at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling og virkeligt kede mig.
Det kan også godt være at jeg ville kede mig udenfor, selv hvis jeg sad inde i Jomfru Ane Gade på nuværende tidspunkt.

Der er jo så meget kedsomhed, som man skal igennem. Virkelig meget kedsomhed, som er uundgåeligt. Jeg kunne sidde udenfor, men den eneste forskel ville være at jeg kunne gå en tur eller tage ind i Jomfru Ane Gade. Og det ville blive for patetisk, hvis jeg skulle sidde derinde hele tiden.

Man skal jo gerne have en modstand, som man kæmper med.

Herinde er modstanden den at man er indlagt og begrænset i sin frihed. Men der er nogle ting, som man gerne vil have og gerne vil gøre.
Udenfor kunne jeg spille nogle PC-spil, som jeg ikke kan spille herinde. Det ville være nogenlunde sjovt, men der er en vis risiko for at jeg også bare ville blive trætte af dem. Især hvis jeg også skulle spille i løbet af dagen og dagtimerne.

Så det er virkelig hårdt at komme igennem det hele. Det er virkelig hårdt at komme igennem tingene og livet.
Det er så hårdt, hårdt, hårdt.

Det er virkelig hårdt at sidde sådan og kede sig herinde. Det er jo bare ren kedsomhed. Ren utur. Jo, det kunne måske være sjovere at spille nogle bestemte PC-spil, som jeg plejer at spille. Men det ville også blive kedeligt, hvis jeg spillede dem i løbet af dagen og bare i det hele taget over tid blive kedeligt, når jeg havde spillet dem nok herinde.
Jeg vil også hellere have det sådan at jeg ikke spiller PC, andet end noget småspil.

Det kunne være godt at vinde nogle penge i forhold til, når jeg kommer ud. Men spørgsmålet er jo hvad jeg overhovedet kan holde til at sidde i, hvordan jeg undgår at kede mig og blive ensom udenfor. Herinde er der jo trods alt nogle mennesker at være sammen med i dagtimerne og om aftenen. Så er det bare nætterne herinde, der er kedelige.

160.
mandag d. 2. februar 2025, kl. 00:01.

Det er utrolig kedeligt at sidde herinde, men det handler heller ikke så meget om hvad der sker herinde eller imens, jeg er herinde.

Men det er kedeligt at sidde herinde, virkelig kedeligt at sidde vågen herinde om natten. Men der skal måske meget til for at jeg kan holde til at være udenfor som alternativ. Der går i hvert fald nogle år som minimum.

161.
mandag d. 2. februar 2025, kl. 00:22.

Men hvad kan jeg gøre andet end at skrive og høre musik, måske læse lidt? Intet.
Så jeg kan skrive og forsøge at skrive mig ud af problemerne, og det er så det, jeg gør.

Jeg forsøger at skrive mig ud af problemerne, ud af kedsomheden, ud af ensomheden.
Fordi meget i livet er jo kedeligt og ensomt. Det er jo bare et faktum, som vi alle skal holde ud, ved livet.
Jeg forsøger jo så bare at skrive mig ud af det, enten her på mine hjemmesider eller på de sociale medier.

Jeg skriver fordi der ikke er så meget andet at lave, vitterligt.

Jeg kan læse, skrive og høre musik, og det er stort set dét. Der er virkelig ikke andet, jeg kan lave herinde om natten i hvert fald.

Det er også fordi det er så kedeligt, ensomt at sidde herinde. Det kan godt være at det ville være det samme udenfor, det ved jeg ikke. Jeg kunne måske lave lidt mere udenfor.